Auto Galleriet – mere end bare benzin i blodet

Har du bare en lille smule benzin i blodet, en lille bitte forkærlighed for blankpoleret lak og krom eller måske en hang til fortidens glamour og dekadence. Ja, så vil vi foreslå et besøg i Auto Galleriet, Herning. Her kan du opleve klassiske biler for enhver smag – og fortidens meget forskellige sociale klasser.
Et levende museum for klassiske køretøjer.

Auto Galleriet Herning er en af Nordeuropas største privatejede samlinger klassiske biler. Udstillingen rummer langt 100 spændende privatejede veteranbiler, klassiske biler, liebhaverbiler, veteranmotorcykler og andre transportmidler. De ældste biler er helt tilbage fra 1920erne. Museet er åbent hver weekend, hvor man både kan nyde bilerne, få en snak med bilentusiasterne og nyde en kop kaffe.

Og en klub for de heldige bilejere.

Bilerne i Auto Galleriet ejes af medlemmerne, som nyder at pusle om bilerne – både sommer og vinter. I vinterhalvåret er det nemmere at få en masse at vide om deres biler, mens de om sommeren godt vil ud og lufte bilerne – og derfor har lidt mere travlt. Auto Galleriet har over 200 medlemmer.

Bibliotek og modelbil samling

På Auto Galleriet kan man også finde en masse litteratur og fagblade om biler og motorsport. Også her er der bøger og blade helt tilbage fra 1920erne.

Et af Auto Galleriets medlemmer har en stor samling af modelbiler. Den har han udstillet på Auto Galleriet. Det er mange forskellige mærker, men hvis man har en forkærlighed for Ford Mustang, så er der for alvor noget at komme efter i denne samling.

I juni 2017 har Auto Galleriet hele to træf på plakaten.

Den 18. juni kl. 9-16 er der Hedetræf på Auto Galleriet
Sankt Hans aften er der Veteran klassiker træf ved Fuglesang Sø kl. 17

Læs mere om Auto Galleriet lige her

Kulturen syder og bobler i Herning. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet