Forladt og i forfald

En oplevelsesberetning af Pia Worm

En oplevelsesberetning

Lad mig lige slå fast; dette er ikke en anmeldelse af en teaterforestilling – den kan du læse i dagspressen. Det er heller ikke en foromtale – den kan du læse på teatrets hjemmeside. Det her er en af de personlige oplevelsesberetninger, som fra tid til anden vil dukke op her på herningerkultur.dk.

Er det nu popsmarte oplevelser, det skal handle om? Nej, det er det ikke. Men når man møder kunst, så har man – i langt de fleste tilfælde – også en oplevelse. Og ja, det har man også, når man er i Legoland. Men i torsdags oplevede jeg altså Forfald på Silkeborgvej.

En tur i teatret?

Jeg har været i teatret! Altså sådan lidt off road-agtigt? I et forladt hus på Silkeborgvej i Herning. Et hus, hvor Hernings DNA er en af ingredienserne i det mørtel, der binder murene sammen. Men var det lokalhistorie eller fiktion? Var det egentlig en person, to personer eller et hus, der var fortælleren? Jeg har oplevet det forladte hus på Silkeborgvej fortælle mig historien om Damgaard, trykkeri og flygtninge. Om fortids storhed, om vores alle sammens forfald – og om at bruge det til at se fremad.

Forventninger

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Mingo har taget de billeder, der fulgte med foromtalen – og det så en anelse uhyggeligt ud. Bare huset set udefra! Nå, men jeg blev budt velkommen indenfor – og scenen var sat med det samme. Sorte vægge og dæmpet belysning – og så skulle jeg skrive navneskilt! Når man kommer i teatret og skal skrive navneskilt, så kan man jo bruge de næste minutter eller mere på at fundere over, hvad det skal bruges til… Det kan DU jo finde ud af:-)

 

Det gyldne snit

– eller var det hvidt? Man kunne godt blive lidt i tvivl – og helt rundforvirret. Forestillingen er en vandreforestilling, og i løbet af den lille time, jeg var en del af Forfald, havde jeg en følelse af at have besøgt alle husets 25 rum inkl. den megauhyggelige kælder. Om døren virkelig blev låst, det ved jeg ikke. Men mit hjerte sprang vist et enkelt slag over, da det lød som om. Og vi kom da alle hele ud igen!

Fællesskabet med de 30

Det var lidt uhyggeligt. Der var ikke sparet på de effekter, som man mødte på sin vej gennem huset. Forskellen fra rum til rum var forunderlig – måske lidt ligesom forskellen på de mennesker, der har boet og arbejdet i huset. Jeg tænkte et øjeblik over, hvor forvirret et hus måtte være – hvis det altså kunne føle, mærke og opleve. Team Teatret fortalte for huset. Fortællingen var både tankevækkende og en smule angstprovokerende. Og så blev publikum til VI undervejs. Det her var nemlig vores fælles oplevelse. Og jeg er sikker på, at publikum til næste forestilling også får fælles oplevelse – selvom det bliver en helt anden.

 

Oplevelsen

Hvad oplevede jeg så? Jeg har ikke tænkt mig at være en total spoiler… Men jeg vil sige, at jeg fik en ordentlig én på opleveren – om man så må sige. Jeg blev skubbet en smule ud på gyngende grund – på den gode måde. Det forladte hus og dets splittede fortællere fik lige sat nogle tanker i gang. Jeg følte huset og dets sjæl. Og så var huset i sig selv en oplevelsesværdig installation. En sidste hyldest til et vigtigt hus i Hernings historie – inden det falder til jorden om lidt. En flot hyldest!

 

“Jeg elsker at blive overrasket – og det gjorde jeg i det forladte hus på Silkeborgvej”

Og jeg synes altså, at DU skulle smutte forbi og få DIN helt egen oplevelse!

Kulturen syder og bobler i Herning. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet