Kultur i Mørket 2018

Kultur i Mørket, illustration: lanterner med Lys

Kultur i Mørket

Fredag 16. november kl. 17-21

Hygge, levende lys og masser af kreativitet, kultur og fællesskab. Det er menuen for femte udgave af Kultur I Mørket i Kulturgården No 7.

Det hele er gratis og alle er velkomne til en hyggelig fredag aften for hele familien.

Kl. 16.45 starter lanterneoptog fra Biblioteket til Kulturgården.

Klokken 17.oo er der officiel åbning ved Dann Karlsen (V), næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget.

Derefter er der program i og omkring Kulturgården.

Halvårsudstilling og værksteder

Herning Billedskole / Kl. 17.00-21.00

Børn og voksne udstiller deres værker fra første del af sæsonen. Der er malerier, tegninger, tryk, skulpturer og installationer i Billedskolens lokaler og i ”Lillesal”. Se på andres værker – og forsøg dig med dit eget. I vores 3 værksteder får du spændende udfordringer, sjove opgaver, hjælp og vejledning. Du kan bla. være med til at lave et stort fælles skyggebillede. Vi glæder os til at se både børn, unge og voksne til en hyggelig aften.

Læs mere på Herning Billedsskoles hjemmeside her.

Musik, workshops og koncerter

Herning Musikskole / Kl. 17 -20.30

Vil du have en hyggelig og livsbekræftende oplevelse, så kig indenfor på Herning Musikskole, hvor musikken får alle til at svinge sammen.

Vi er klar med en perlerække af musikalske oplevelser i Kulturgården lige fra ”Street – parade” i New Orleans stil til ”Latin musik” på marimba.

Musikeleverne og deres lærere er i fuld gang fra kl. 17, hvor du kan opleve de mindste elever fra førskoleholdene spille. Bagefter kan du være med sammen med dit (m)indre barn.

På musikskolen kan du prøve at spille saxofon og være med til en harmonika workshop. Du kan høre trompetsammenspil inkl. rytmegruppe, et akustisk guitarorkester, sangelever som synger sange fortrinsvist fra musicalgenren og endelig spiller ”The Rocking Youngs” en koncert, så taget letter fra kl. 19.50.

Hold på hat og briller!

Vær opmærksom på, at tiderne til en vis grad overlapper hinanden.

Se aftenens program med tider og lokaler på www.herningmusikskole.dk – og sammensæt selv din musikalske aften. tidspunkter og lokaler.

Musikken, der lever i Herning!

Scene 7 / Fra kl. 21

Scene 7 runder kulturaftenen af og byder fra kl. 21 alle velkommen til en musikfest med live-optræden af tre meget forskellige up-coming bands. Det bliver et kulturkalas, spækket med lækkert musik lige derfra, hvor den bliver skabt.

Save Sum – Et af Rytmisk Musik Hernings egne bands, fuld af power, progressivt post-grunge og melodisk rock.

Understrøm – Understrøm er fra Vejle og spiller energisk og melodisk rock. Sangene er på dansk og handler om nutiden i det moderne, fortravlede Danmark.

At Ease – At Ease er et band med en bred musikalsk baggrund i både heavy rock, blød pop, funk og klassisk. En koncertoplevelse af de helt store med en unik og spændende lyd.

Se mere om Scene 7 her.

Quiz og litteratur til den mørke tid

Herning Bibliotekerne og Huset No 7 / Kl. 17.00-21.00 / I Huset No7

Herning Bibliotekerne inviterer til litterær hyggequiz for voksne. Find din indre quizstjerne frem og udfordr dig selv, din familie eller venner i Bibliotekets Kultur i Mørket litteraturquiz og vind fede bogpræmier!

Quizzen giver dig mulighed for at brillere med dit kendskab til nogle af de mest kendte forfattere og deres tekster.

Så hyggelæsere og quizstjerner:  Kig forbi og kast jer ud i spørgsmål fra litteraturens fagre verden!

Du kan varme op til quizzen fra kl. 17.10 – 17.40, når litteraturformidler Anne Juul Andersen giver inspiration til nye læseoplevelser med et indblik i årets bogsæson, og hvilke bøger, der er årets hits.

17.10 – 17.40: Årets bedste læseoplevelse

18.00 – 18.30: Litteraturquiz

18.45 – 19.15: Litteraturquiz

19.30 – 20.00 : litteraturquiz

20.15 – 20.45: litteraturquiz

Læs mere om Herning Bibliotekerne her. 

Bålhistorier

Swinging Europe og Scene7 / Kl. 17 – 18:30 /På Scene 7

I samarbejde med Scene 7 præsenterer Swinging Europe bålhistorier rundt om et (indendørs virtuelt) bål.

Kom og hør historien om Albert, Rocker Bent og andre historier.

Har du en fortæller i maven, så tag ham/ hende med. Der vil også være plads til at dele historier ved bålet, når Cüneyt Pala fra Swinging Europe inviterer til bålhygge.

Læs mere om Swinging Europe her.

No 7 åbner dørene i samarbejde med Husets brugere

Huset No 7 / Kl. 17-21

Se et udsnit af de mange aktiviteter, der finder sted i årets løb i Huset No 7:

Byttemarked Herning holder åbent fra kl. 17-18.45 i den store sal, derefter kan du møde Kom og Dans Herning, som står klar kl. 19 til at svinge dig rundt i en frisk jive.

Er du kreativ indenfor foto og film, kan du høre Herning Fotoklub og Herning Filmværksted fortælle om deres aktiviteter – måske bliver der mulighed for at lege lidt med selv.

Er du en af dem, der overvejer, om du skal have støvet pladespilleren af og finde den gamle vinyl-samling frem, så kig forbi Vinyl Nørdernes værksted.

Herning Møntsamler Forening afholder møntvurdering og Herning Astronomi Forening står klar på reposet for at fortælle om stjerner og vores store univers. I bevægelsesrummet kan du prøve Tai Chi med demo hver hele time.

Huset No7 rummer også kreative værksteder, bl.a. keramik-, glas-, tekstil- og malerværksted. Frivillige står klar til at vise dig til rette. I kælderen kan du stikke hovedet indenfor hos Headspace, et tilbud til sårbare unge.

Adgang til fri leg i legerummet

Caféen er åben for køb af mad og drikke.

Tjek Huset No7s hjemmeside her. Her kan du også læse om Caféen.

Den Jyske Sangskole inviterer indenfor!

Den Jyske Sangskole / Kl. 16.45-20.30

Den Jyske Sangskole er etableret ud fra overbevisningen om, at talent findes overalt. Vi tror mere på betydningen af miljø end på betydningen af arv.

Vi åbner dørene, så alle får mulighed for at opleve udpluk fra de unge sangeres repertoire – helt fra de mindste sangere i Børnekoret til de unge sangere, der går på det konservatorieforberedende Musikalsk

Grundkursus i Sang.

Endelig byder vi alle borgere til at deltage i Beer Choir – ’Øl & fællessang’ i godt selskab med nuværende og tidligere sangere fra Herning Kirkes Drengekor og MidtVest Pigekor.

Kl. 16.45-17.00 Lanterneoptog fra Biblioteket med MidtVest Børnekor

Kl. 17.00-18.00 i Herning Kirke: Værkstedskoncert med unge sangere

Kl. 17.45-19.00 i Korsalen: Beer Choir – ’Øl & fællessang’ for alle

Kl. 19.15-20.15 i Hyggerummet: Koncert med de unge MGK-sangtalenter

Den Jyske Sangskole er etableret ud fra overbevisningen om, at talent findes overalt, og at sangernes miljø har større betydning end arv – og det kan du læse mere om her.

Bag Kultur i Mørket står: Herning Billedskole, Swinging Europe, Huset No7, Den Jyske Sangskole, Scene 7, Herning Musikskole og Herning Bibliotekerne.

 

PM vedr. arrangementet / udsendt torsdag 8. november:

Kultur i Mørket 2018
Syv kulturorganisationer inviterer til kultur for alle fredag den 16. november
Igen i år er Swinging Europe, Huset No7, Herning Musikskole, Herning Bibliotekerne, Herning Billedskole, Den Jyske Sangskole og Scene 7 gået sammen om ’Kultur i Mør-ket’, som foregår fredag 16. november i Kulturgården ved Huset No7.
Aftenens program vil bl.a. byde på udstillinger, værksteder, workshops, koncerter, lit-teraturquiz og meget, meget mere.
Line Hillerup, Kulturhusleder, Huset No7
– Kultur i Mørket er Kulturgårdens bud på en hyggelig, kreativ og overraskende aften for hele familien i hjertet af Herning. Vi glæder os til at give alle, der kigger forbi, en skøn aften. En aften, som vi håber, kan give de besøgende lyst til og mod på at kaste sig ud i endnu flere kulturelle aktiviteter i løbet af efteråret.
Mens mørket falder på, går MidtVest Børnekor optog fra Biblioteket i Herning kl. 16.45 til Kulturgården med lysende lanterner.
Kl. 17.00 afholdes den officielle åbning i Kulturgården med tale ved næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget Dann Karlsen.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet