Skovsnogen

Oplevelsespark med naturoplevelser, kunst og fri luft

Sæt hverdagen på pause, og slip fantasien og nysgerrigheden løs på en familieekspedition langt ude i skoven …

Fra p-pladsen hvor I ankommer, følger I et markeret stiforløb gennem skoven. På jeres vej ad en tre kilometers rute finder I en lang række installationer, som udfordrer jeres fantasi.

Mød ”kæmpebillen” og den gule snog. Sæt jer på dørtrinnet til Henry David Thoreaus hytte, og nyd den fantastiske udsigt – eller læg jer godt til rette på kig-op-bænken, hvor I kan opleve livet i trækronerne.

Eventyret venter

Kig nærmere på Vogterne, som passer på skoven. Spis frokost i en Falden Måne – eller tæl spidserne på Danmarks største 3D printede installation.

Find hullet, som er fyldt med farver. Skrig til HATE. Dans med dansemyggene – eller tænd op i brændeov-nen, og overnat i en “fabrik”, der samtidig er et shelter.

Eftertanke og fordybelse

Skovsnogen er fuld af opdagelser og oplevelser for hele familien – og der kommer hele tiden nye til. Her er aktiviteter, som spænder fra fysisk udfoldelse til eftertanke og fordybelse. Og I kan sagtens komme igen – der er oplevelser og indtryk nok til flere dage.

Skovsnogen er det første sted af sin art i Danmark. Her forenes kunst med friluftsliv og naturoplevelser – og så er det ovenikøbet gratis.

Samarbejder

Ud over at være en oplevelsespark for natur, friluftsliv og kunst arbejder Skovsnogen også med skole- og besøgstjeneste, frivillighed og lokalt ejerskab, internationale samarbejder, socialt udsatte og innovation i forskellige sammenhænge.

Se mere på Skovsnogens hjemmeside

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet