Lort i Herning

Oplevelsesberetning af Morten Koppelhus

Cloaca

Til min egen store overraskelse, står jeg og betragter et monstrum af en maskine, en kæmpe der sirligt er konstrueret af stål, aluminium, dimser og dutter. En kopi af det menneskelige fordøjelse system, der fodres med rigtig mad og producerer lort, rigtig lort der stinker !
Og tænk en gang – vi er mange der står der og undre os – og pludselig taler jeg med fremmede mennesker om lort, og de spørgsmål maskinen stiller os !

 

Hvis jeg var den maskine…

så ville jeg føle mig forkælet, pertentligt samlet og stillet op af rare mennesker
der fodre mig. Folk ser mig og jeg sætter tanker i gang.

Gud ved hvad folk tænker om mig ?

 

På kunstudstilling

Jeg er på kunstudstillingen – Socle du Monde – den største udstilling i Herning siden HEART’s åbning.
En særlig udstilling der præsenterer kunstværker på et hidtil uset niveau. På HEART, på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, på Herning Højskole og i området omkring.. Det hele i gå-afstand -men jeg kommer langt omkring.

Hvis jeg var en lyserød opvaske handske

Her hænger jeg så sammen med 200 kammerater.
Vi kommer mange steder fra men vi er ens. Alle er vi fyldt op så vi ser spændstige ud i en perfekt kugle.
Jeg synes faktisk vi ser godt ud som vi hænger der og tager i mod, med en udstrakt hånd.

Gud ved hvad folk tænker om sådan nogen som os ?

Hvis jeg var et glas øje.

Ville jeg føle mig lidt indelukket, jeg er hegnet ind. Vi er mange og i forskelig størrelse.
Helt stille ligger vi på vores lysende seng og kigger op på folk, der kigger ned.
De må gerne gi sig tid og tænke vi er smukke enkeltvis og kompliceret sammen.

Men gud ved hvad folk tænker ?

Jeg tager en puster i cafeen og møder Rosalina Pasqualino di Marineo.
Tænk en gang, her sidder jeg i Herning og tale med Piero Manzoni’s niece.
Vi fundere over hvor underfundigt og kraftfuldt et aftryk hendes onkel, Manzoni, har
givet Herning.

På ganske få måneder sætter han varige spor i Hernings arvemasse, skaberen af Socle du Monde.

Hvis jeg var en maske.

Jeg har ikke mange muligheder for flytte mig. Sat op i mørke med andre fra hele verden.
Elegant belyst er vi, enkeltvis – og så BANG, viser vi os alle på en gang !
Jeg tænker vi sætter noget i gang på vores egen stille måde.

Gud ved hvad folk tænker om os ?
Hvis jeg var en høne ? Hvis jeg var en tatoveret gris ? Hvis jeg var …….en lort!
Jeg er så glad for vi kan stilles spørgsmål, der ikke kan svares på.

Udstillingen kan ses frem til 27. august 2017.

Kulturen syder og bobler i Herning. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet