Socle du Monde biennale

SOCLE DU MONDE BIENNALE

…udfordrer jorden, månen, solen og stjernerne

Udstillingsperiode 22. april – 27. august

Med rod i Manzoni

Socle du Monde Biennalen 2017 udfolder sig i et møde mellem 62 kunstnere, der alle går i dialog med Manzoni. Biennalen er inddelt i 7 kapitler, der hver er tilrettelagt af et medlem af det internationale kuratorteam bag biennalen. Med fokus på Piero Manzoni og Socle du Monde skabes en fortælling, som binder enkeltstående udstillingskoncepter sammen til et komplekst spil mellem historien og nutiden.

Socle du Monde Biennalen blev stiftet i 2002 og er Danmarks ældste biennale for samtidskunst.

Socle du Monde 2017 bliver til under ledelse af Mattijs Visser samt et hold af kuratorer: Jean-Hubert Martin, Olivier Varenne, Daniel Birnbaum og Maria Finders. Holdet assisteres af Holger Reenberg, Michael Bank Christoffersen og Lotte Korshøj.

KAPITEL 1.

AN EXPERIMENTAL EXHIBITION TO CHALLENGE THE MIDSUMMER NIGHT SUN

Kurateret af Mattijs Visser & Daniel Birnbaum

Farvet vand hænger i plastiktuber mellem træerne, et 10 meter langt bræt er skåret igennem på langs og fodspor på papir danner en lang vimpel på jorden. Værkerne, der møder os, er genskabelser af værker fra 1950’erne af den japanske kunstnersammenslutning Gutai. Det første kapitel i Socle du Monde Biennale 2017 slår tonen an og viser os begyndelsen til dét, der kommer til at kendetegne Piero Manzonis kunst: Materialeeksperimenter og en vedvarende leg med vores opfattelse af kunsten.

KAPITEL 2.

PAINTING WITH TIME AND SPACE: FROM ZERO TO THE 60S AVANTGARDE

Kurateret af Mattijs Visser

Overflader, materialer, objekter og processer er i fokus, når ZERO-kunsten indtager HEART og udfordrer det traditionelle maleri. Der vises maleri, installation og rumlige objekter, hvor materialet og mødet mellem materialer er i centrum. Piero Manzoni og hans kollegaer fra den internationale ZERO-bevægelse forlod det velkendte og koncentrerede sig om den naturlige overflade og den ikke-symbolske brug af farve i en søgen efter en ny begyndelse for kunsten.

KAPITEL 3.

PAINTING WITH TIME AND SPACE: FROM ZERO TO TODAY

Kurateret af Mattijs Visser

Vi bevæger os uden for museumsrummet og bruger parkerne omkring HEART til at udstille installationer, der folder sig ud i tid og rum. Alle værkerne er skabt af nulevende kunstnere, nogle var en del af den oprindelige ZERO-bevægelse og andre er yngre kunstnere. Samlet for værkerne i kapitlet er, at kunstnerne bruger naturens universelle elementer som materiale eller inspiration. De udfordrer jorden, solen, månen og stjernerne ved at arbejde med vind, lys og vand.

KAPITEL 4.

WIM DELVOYE: SHIT ON MANZONI

Tatoverede grise, en maskine der omdanner mad til afføring og læbestiftsfarvede analaftryk er bare nogle af de værker der møder os i biennalens 4. kapitel. Arven fra Piero Manzoni lader sig ikke fornægte i den belgiske kunstner Wim Delvoyes værker, der bruger kroppen som udgangspunkt og materiale for sine på en gang frastødende og fascinerende værker.

illustration socle du monde

KAPITEL 5.

SPENCER TUNICK: WITHOUT (TITLE).

Ophobninger af nøgne kroppe breder sig som organiske helheder over billedfladen i Spencer Tunicks smukke fotografier der bebor kapitel 5. Ligesom Manzoni bruger Tunick kroppen som materiale i sine kunstværker og omdanner dem undervejs til noget andet, noget der ikke lader sig indfange af en genre som værende blot et foto eller en dokumenteret performance.

KAPITEL 6.

THE EYE IN THE MASK.

Kurateret af Jean-Hubert Martin

Kapitlets omdrejningspunkt er masker og identitet. Både fysiske masker, vist igennem etnografiske genstande, og en undersøgelse af brugen af forskellige maske-motiver i kunsten. Foruden kunstværker af de to danske CoBrA- kunstnere Carl-Henning Pedersen og Asger Jorn vises den afrikanske CoBrA-kunstner Ernest Mancoba, samt flere internationale samtidskunstnere; Romuald Hazoumé, Shen Yuan og Charles Fréger.

KAPITEL 7.

INCUBATOR

Kurateret af Olivier Varenne med Martin Guinard-Terrin

Biennalens 7. Kapitel udspiller sig på Herning Højskole. Som titlen Incubator antyder vises der på højskolen værker af kunstnere, der er knap så etablerede men til gengæld har fuld fart fremad på kunstscenen lige nu. Som et gennemgående fællestræk for værkerne kan man se et fokus på kunsten som performativ –den får noget til at ske, oftest i sociale sammenhænge og ved at sætte udstillingsrummet i spil på en ny måde.

Læs mere http://www.socledumonde.org

Kulturen syder og bobler i Herning. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet