Trentemøller – helt gratis i Herning

En gratis oplevelse af de helt store

Hvis du drømmer om at opleve Trentemøller live, så er muligheden der tirsdag i påskeferien i Herning. Det foregår på Torvet i Herning kl. 21.00 – og så er det oven i købet ganske gratis.

Og dagen kan passende bruges i Herning Midtby, som fra kl. 14 summer af rigtig mange andre interessante events (se andre steder på siden).

Den 11. april skydes kulturfestivalen Off Road i gang med et brag af en magisk åbning i hele Herning Midtby.

Og et af aftenens absolutte højdepunkter bliver en fuld koncert med Trentemøller – og det er ganske gratis.

Hvorfor Trentemøller

Musikeren og produceren Anders Trentemøller spiller kun få koncerter i Danmark, og åbningen af Off Road Festivalen er en rigtig god mulighed for at få en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Trentemøller er kendt for sine unikke koncerter både musikalsk og visuelt, og koncerten, der kommer til at foregå lige midt på Torvet i Herning, er ingen undtagelse.

Om Trentemøller

Siden Trentemøller i 2007 samlede sit liveband, har han spillet mere end 300 koncerter rundt i verden. Han har netop udgivet sit fjerde studiealbum Fixion, og i øjeblikket turnerer han med sit band i Europa og Nordamerika. The Fixion Tour startede den 19. januar i Amsterdam og bringer Trentemøller og bandet rundt til intet mindre end 48 byer i 19 lande.

Trentemøller stiller op med et stærkt live-setup bestående af:

Anders Trentemøller: Keys, Slagtøj
Jakob Hoyer: Trommer
Jakob Falgren: Bas, Synth
Jeppe Brix Sørensen: Guitar, Synth
Marie Fisker: Vokal, Guitar, Synth

En magisk arena

Koncerten foregår på Torvet i Herning. Et torv som i dagens anledning er omdannet til en overdækket – og næsten magisk – arena.

Bygningerne omkring Torvet vil sammen med et stort anlagt sceneshow danne rammen om den spektakulære koncert.

Der er fri adgang til Torvet.

Koncerten er en del af Aarhus2017 programmet.

Åbningseventen er støttet af: Herning Kommune, Aarhus2017, Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland og Statens Kunstfond.

Kulturen syder og bobler i Herning. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet