Juletræet i Herning – før og nu…

Juletræet og de lysende dådyr Eyde og Ella på Torvet i Herning 2016

Juletræet i al sin glans, med alle sine lys og i al sin højde og storhed… midt på byens Torv. Det er noget, der betyder noget for rigtig mange i Herning. Derfor kan du læse lidt om juletræet, byens belysning og programmet for denne første søndag i advent i Herning lige her.

Juletræet…

Det er over 200 år siden, at det første juletræ kom til Danmark. Men så længe har der nok ikke været et juletræ på Torvet i Herning – trods alt.

Vi har fundet et billede fra 1937, hvor der er både juletræ, sne og lys på. Så der har med sikkerhed været juletræ på Torvet i Herning siden 1937 (måske med udtagelser under krigen). Måske har traditionen med juletræ på Torvet i virkelighed 80 års jubilæum i år!

Juletræet på Torvet 1937, arkiv.dk

Juletræet på Torvet, 1937.

Foto: arkiv.dk

Julebelysning og juletræ på Torvet, årstal ukendt, arkiv.dk

Julebelysning og juletræ i Herning. Årstal ukendt.

Foto: arkiv.dk

Juletræstændings-optog i 1960, arkiv.dk

Optog i forbindelse med juletræstænding i Herning, 1960.

Foto: arkiv.dk

Juletræet på Torvet i Herning 2016

Juletræet anno 2017

Ligesom i 1937 ankommer juletræet til Torvet på en kranvogn. I år kommer træet onsdag 22. november mellem 9 og 10. Alle er velkomne til at kigge forbi og se juletræet indtage sin plads på Torvet. Det har groet i Store Hjøllund Plantage og bliver omkring 14 meter højt, når det er på plads. DRIFT pynter træet med ekstra grene, hvis der skulle mangle nogen – inden lysene sættes på onsdagen efter. Der kommer flere tusind små lys-pærer på, og siden 2011 har der også været en lysende stjerne på træet. Den er i øvrigt skænket af Herning Kirke og Herning City Forening.

Juletræet på Torvet er sikkert det største i Herning, men DRIFT klæder hele byen på med 120 til 130 juletræer med en højde mellem 1,5 og 3 meter.

Juletræerne pynter i byen indtil mellem jul og nytår, hvor de tages ned og saves til brænde. Som i øvrigt sælges til borgene.

Juletræet på Torvet i Herning set oppefra
Diana Bach Bak

Diana Bak Bach om julenstemningen…

Julelysene blinker over gaderne, duften af brændte mandler og spanskrør, og julemanden der går rundt og deler slik ud til i forvejen sukkerramte børn, der dog står helt mundlamme og kigger på ham med store øjne, hvorefter de løber glade rundt – og finder den ene nisse efter den anden rundt om i butikkernes vinduer.

– Alt sammen imens folk stresser rundt på julegaveindkøb – og midt i det hele står det største og smukkeste juletræ, som smelter al den hygge og kaos omkring sig helt unikt sammen…

– Jeg elsker den stemning der ikke kan beskrives men skal føles. Man hører om E-handlen der overtager mere og mere fra butikkerne, men den her følelse vil de aldrig kunne give – den skal mærkes og opleves….

– Det er lige her julen starter for mig….

Billede af dådyr på Torvet med himmel som baggrundJuletræ og dådyr med lys på Torvet i Herning

Julebelysningen i City

Der er tusindvis og atter tusindvis af lys i Herning City, når det bliver jul. Og i år starter julen altså 17. november kl. 15, når julebelysningen rundt omkring i byen tændes (ikke juletræetJ). Sidste år fik Herning to nye ”indbyggere”- to lysende dådyr, som er placeret på Torvet. De hedder Eyde og Ella, og de blev nok julens mest fotograferede motiv i Herning.

I år har Cityforeningen investeret i hele syv såkaldte portaler, som byder velkommen til byen med teksten ” Velkommen til jul i Herning City” og ”Velkommen til Herning City”. De er placeret i begge ender af gågaden, Skolegade, Nørregade, Søndergade, Jyllandsgade og Bryggergade. Også træerne i Bredgade Vest og den østlige del af Østergade har igen fået lys i toppen.

Som noget nyt vil lysene forblive en del af byens udsmykning helt til og med vinterferien i februar. Det er dog så smart, at ”jul” kan fjernes…

Julemandens hestevognJuletræ og basun

Programmet… for 1. søndag i advent

Herning City

15.00 Julemanden skal vækkes… børn og barnlige sjæle mødes på Markedpladsen, hvor julemanden sover i sin hestevogn. Nissebanden (orkester) hjælper med at få vækket ham – og når julemanden er vågnet og klar, kører han forrest i optoget til Torvet.

15.30 Nissebanden spiller julesange og Julemanden uddeler godter til børnene på Torvet.

15.45 Den Totale Dekadence synger julen ind med tre dejlige salmer.

16.00 Borgmester Lars Krarup tænder byens juletræ fra toppen af en brandbil med kran fra Brand og Redning.

11.00-17.00 Butikkerne i City har åbent denne første søndag i advent.

Julemanden deler godter ud
Mennesker kigger OP på byens juletræ
Herning Kirke

15.15-15.45 Før Juletræet Tændes. Herning Kirkes Drengekor og Ensemble MidtVest synger og spiller julen ind sammen med publikum i Herning Kirke.

HerningCentret

11.00-16.00 Herning Centret har åbent

12.00-16.00 Børnene kan lave deres helt egen juledekoration. Det er gratis.

Herning Kirkes Drengekor i Herning Kirke, juletræstænding 2016
Du kan læse mere om jul i Herning City her.
Og du se mere om jul i HerningCentret her.

Foto: Herning Kommune

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet