Julen i Herning 2025
Den fine glitrende gavepakke på terassen foran Frellsens Chokolade.
Glæd dig til at fejre jul i byen igen i år!
Det er endnu engang blevet december, og byens gågade er som altid lyst smukt op af glitrende dekorationer, store smil og endda også sne – hvis man er heldig!
I anledning af 2024’s kåring som Årets Juleby fik byen 3 nye lysende juledekorationer, som vi beholder dette år – nogle på nye lokationer: Glow-træet på Søndergade/Bredgade, en stor lysende julepakke ved terrassen foran Frellsens Chokolade og et stort glitrende stjerneskud ovenpå B&O bygningen. Den store glimtende julekugle ved Bryggergade har også gjort et stærkt comeback, ligeledes har de smukke lysende hjorte på Torvet og de mange pyntede juletræer langs Fonnesbechsgade. Desuden er Herning Centrets kube-figur igen i år pakket ind i de fineste gavepakke-lys, ligesom den famøse kælkebakke indenfor endnu engang bringer glæde og sus i maven til de små borgere.
Juletræet er igen blevet hejst, og står nu og pryder Torvet som sædvanligt. I år, lignende de sidste par år, har vi at gøre med et rødgran, som når et sted op mellem 13 og 15 meter, og som er pyntet med mellem 4500 og 5000 lys, der tændtes første søndag i advent. Her inviterede Herning City alle, der har lyst til at komme i julestemning, til at komme og nyde juletræstændingen. Det blev gjort af borgmester Dorte West, kort efter den anmelderroste trio, VelLyd, med smukke toner og stærke stemmer sang julen ind. Læs mere her.
Det er dog ikke alt, du kan opleve af jule-arrangementer dette år. Gennem hele december kan du nyde talrige julekoncerter, shows og diverse andre julede oplevelser. Følg med i de kommende juleevents under HerningErKulturs eventkalender.
Der venter sig altså en fantastisk julefejring i Herning – HerningErKultur ønsker alle læsere end rigtig glædelig jul!
Juletræet på Torvet har været en tradition i mange år efterhånden. Herunder julebilleder fra hhv. 1960 og 1937. (foto: arkiv.dk)
Se flere billeder af årets julepynt herunder