Årsplakat 2018

Illustration, originalværk males af kunstneren

En tradition bliver skabt…

Antikvariat Obscurum fører idéen om en årsplakat i Herning ud i livet.

Læs her om baggrunden – og om den første udgave af plakaten.

Billede af værk og kunstnerillustration, malende kunstner

Idéen bag årsplakaten

Antikvariat Obscurum er klar med den allerførste udgave af deres årsplakat. Plakaten vil hvert år blive skabt af en ny lokal kunstner med bøger som tema, og samtidig støtte et velgørende formål.

“Vi vil gerne starte en ny tradition i Herning. Et samarbejde med lokale kunstnere passer perfekt til vores ide om at skabe en lokal forankret og bæredygtig butik. Samarbejdet med SOS Børnebyerne betyder, at købere af plakaten både kan støtte en godt formål og få noget pænt at se på”, siger Pernille Boye Thulstrup, som er indehaver af Antikvariat Obscurum.

Pernille stiftede Obscurum i 2016, og stedet har på kort tid etableret sig som et moderne og anderledes antikvariat i centrum af Herning, med mere end 13.000 bøger på hylderne. Obscurum har fokus på bøger, men beskæftiger sig også med upcycling og udvalgt bæredygtigt bohave.

Årsplakat 2018

Årsplakaten 2018 er udført af Sunds-kunstner Kirsten Toft, der har ArtHeart by KT, og den trykkes i et begrænset oplag på 250 nummererede og signerede eksemplarer.

Kirsten Toft forklarer, at årets motiv er inspireret af både bøger, Herning og Astrid Lindgren. “Det har været en sjov udfordring at lave et værk, som skulle passe ind i plakat-formatet. Jeg synes resultatet er blevet en poetisk hyldest, og håber at herningenserne vil tage godt imod muligheden for at få et stykke lokal, original plakatkunst”, siger Kirsten Toft.

Støtter et godt formål

For hver solgt plakat bliver der doneret 50 kroner til SOS Børnebyerne. Til oktober vil originalværket bag plakaten komme på auktion, hvor hele det indkomne beløb også bliver doneret til SOS Børnebyerne.

Begrænset oplag

De nummererede og signerede årsplakater vil blive sat til salg for 200 kroner stykket (500 kroner med indramning fra Bonne Rammer og Billeder), og der vil ikke blive trykt yderligere eksemplarer.

Det grafiske arbejde med årsplakaten er udført af Herning-firmaet Ingenious Creative Lab.

Plakaten kan købes i Antikvariat Obscurum så længe lager haves.

Du kan finde mere information om Antikvariat Obcurum her. Og følge dem på deres Facebookside her.

Du kan finde ud af mere om den lokale kunster Kirsten Toft og hendes firma ArtHeart by KT her. Og følge hendes Facebookside her.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet