Sjov og hygge i vinterferien 2025!

Vinterferien er lige på trapperne, og for nogle betyder det actionfyldte skirejser – for andre betyder det hygge, kvalitetstid og ro derhjemme.

Vi har samlet en guide over, hvad man kan lave i Herning i vinterferien – følg de tilknyttede links for mere information om sted, pris, åbningstider og øvrige detaljer!

Enkelte særskilte arrangementer i vinterferien:

12. februar | 19.00 | Herning Kirke

Jazzkoncert med Karmen Rõivassepp

Den dansk/estiske jazzsangerinde Karmen Rõivassepp gæster Herning Kirke denne aften. Hun er en meget efterspurgt jazzsangerinde, og har spillet med bl.a. DR-bigband og Århus jazz-orchestra. Denne aften akkompagneres hun af kirkens egen organist, Kristian Marius Andersen, samt Adrian Christensen på kontrabas.

Læs mere her

12. februar | 19.30 | MCH Herning Kongrescenter

Tæt på Poul Krebs

Oplev Poul Krebs i intime rammer, når musiker Troels Skjærbæk og journalist Anders Bro går helt “Tæt På” den populære musiker. Konceptet er en nærværende talk- og koncertoplevelse.

Læs mere her

12. februar | 19.30 | Scene7

Be My Concert: Nærvær*Live med Glimtvis

 

Nærvær*Live er intime koncerter med fortællende sangskrivere, håndspillet musik, orientalske tæpper og stearinlys – med nærvær og stemning i fokus.

Læs mere her

14. februar | 19.30 | Høgild Medborgerhus

Caféaften med Anders og Bent Bro

Anders og Bent Bro er en musikalsk far og søn-duo, der formår at skabe en unik oplevelse. Deres forestillinger handler om Thyborøn, fiskeri og familieliv og foregår med klaver og guitar som centrale instrumenter.

Læs mere her

14. februar | 21.00 | Fermaten

SHOOTER GANG

SHOOTER GANG består af rapperne Belly, Tan og Dinero – alle tre fra Trillegården i Aarhus V. Siden debuten ”Mask På”, som pt har streamet mere end otte millioner gange, har gruppen sat nye standarder for både musikvideoer og gadelyrik. Netop lyrikken og deres visuelle gengivelse af den verden og virkelighed de lever i, har fra begyndelsen sat gruppen i et kontroversielt lys, især i de lokale medier.

Læs mere her

15. februar | 20.00 | Østergaards Hotel

Drama Queen

Peter Andersen blev for alvor landskendt, da han vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2007 med sangen Drama Queen! Glæd dig til en fantastisk aften med masser af underholdning og musik.

Læs mere her

15. februar | 20.00 | MCH Herning Kongrescenter

GEORGE MICHAEL XPERIENCE

Med en passion for George Michaels musik og en dyb respekt for hans arv, vil GEORGE MICHAEL XPERIENCE give dig en mindeværdig koncertoplevelse. Du kan se frem til en blanding af de allerstørste hits fra Wham! samt Georges enorme solo repertoire, hvor du som publikum bliver taget med på en rejse gennem George Michaels musikalske karriere.

Læs mere her

15. og 15. februar | 11.00 | Nord-Vest Hallen

Real Human Bodies Exhibition

Denne anatomiske udstilling præsenterer en omfattende og videnskabeligt værdifuld samling af anatomiske udstillinger på en lærerig måde.

Denne samling omfatter ægte bevarede menneskekroppe, skeletter, lemmer, organer og organblokke, som formidler medicinsk viden og giver unikke indtryk til interesserede besøgende.

Læs mere her

Generelle besøgssteder og oplevelser:

Deep Forest Art Land / Skovsnogen

Uanset om du er stor, lille eller midtimellem, er der noget for dig i Deep Forest Art Land. Tag det varme tøj på, gå en tur i skoven og lad jer forundre og imponere af de flotte kunstværker, der møder jer på vejen.

Der er også interaktive værker, hvor de små kan lege og lade sig inspirere!

Læs mere her

Terminalen7400

Hos Terminalen7400 kan I teste jeres evner indenfor en stor mængde forskellige urbane sportsgrene. Det kunne blandt andet være skateboarding, scoot, klatring, parkour, boksning og meget mere!

Læs mere her

 

Birk Centerpark

Birk Centerpark, eller Den Hvide By, er en ægte kulturperle blot et stenkast fra Herning midtby. Her er kunst og arkitektur de to bærende søjler, og her kan I blandt andet gå på opdagelse i De Geometriske Haver, Skulpturparken eller gå en tur op på Elia. I kan også besøge et af de spændende museer i området.

Læs mere her

Svømmehallerne

Tag en dagstur i en af Herning Kommunes svømmehaller, hvor der er plads til leg, sjov og aktivitet!

I nogle af svømmehallerne er der desuden mulighed for friluftsbad, motionsrum og massage – noget for alle aldre!

Læs mere her

Cafébesøg

Tag forbi en af Herning Kommunes caféer eller restauranter, og forkæl familien med et lækkert måltid!

Der er talrige spisesteder i kommunen, og der er med garanti noget for jer, uanset hvad I er til.

Læs mere her

Foto: Allan Trolle

biblioteket herning

Herning Bibliotekerne

Der er plads til meget mere end blot læsning på Herning Bibliotekerne – der er plads til aktivitet, kreativitet og hygge!

Nyd for eksempel et spændende foredrag, fordyb jer i en kreativ workshop eller snup en kop kaffe eller kakao!

Læs mere her

Foto: Allan Trolle

Nordisk Film Biografer Herning

Det er altid et hit at tage i biografen – vidste du, at Herning har Midtjyllands største biograf?

Slå jer ned i luksus sæderne med nogle lækre snacks, og se jeres kommende yndlingsfilm!

Læs mere her

Baboon City

Tag en dagstur i Baboon City og hav det sjovt med hoppeland, rutsjebaner, småbørnsafdeling, spillemaskiner, karaoke-bar og meget mere!

Her er der leg, liv og sjov!

Læs mere her

Natureventyr

Gør jeres gåtur i kommunens flotte naturområder magisk med Natureventyr. Der er 10 eventyr rundt i kommunen, som I kan finde ved hjælp af en gratis App, der vil lede jer rundt og inddrage jer i de spændende fortællinger!

Læs mere her

Naturcentre

Gå en skøn vintertur gennem Løvbakkerne eller Præstbjerg, som er de to naturcentre i kommunen. Her er både legeplads, shelters og markerede ruter.

Læs mere her

Naturbingo

Tag hele familien med ud i det grønne, når I spiller naturbingo. Pladerne er gratis, og kan hentes fra den vedhæftede hjemmeside.

Naturbingo giver anledning til en interaktiv naturoplevelse, hvor I skal helt ned i græsset, mudderet, sandet og vandet!

Læs mere her

KREA-U

Fordyb jer i kreativiteten, når I besøger KREA-U mellem jul og nytår. Her kan I male keramik og lave smykker.

Hygge, ro og nærvær findes her!

Læs mere her

LOCKED Herning

Har jeres familie større børn, og tør I prøve kræfter i et Escape Room? Så tag forbi LOCKED Herning!

Der er flere temaer at vælge imellem, og I vil blive testet på samarbejde, udholdenhed og problemløsning.

Kan I nå at finde vejen ud, før timen er gået?

Læs mere her

Oplev også:

Vinterferie-ophold i Højhuset Kulturhotel

Nyd en udvidet aften i Højhuset, hvor du efter at have spist en skøn 3-retters menu, kan tage den med ro og forlænge dit ophold med en overnatning i Højhuset.

Fra kl. 15.00: Tjek ind på hotellet

Herefter er det muligt at nyde en kop kaffe i Pejsestuen, gå på opdagelse i Højhusets mange spændende lokaler eller tage elevatoren op på 15. etage for at nyde den spektakulære udsigt over Birk. Vi kan også anbefale en gåtur i Birk, der byder på mange spændende kunstoplevelser, herunder verdensklassekunst på de 2 museer, der ligger dør om dør med Højhuset.

Kl. 18.00 Alle går til bords i Spisesalen for at nyde en veltillavet 3-retters langbordsmiddag. Man køber sine drikkevarer i baren, inden middagen serveres.

Efter middagen er der mulighed for at fortsætte hyggen i Pejsestuen. Herefter overnatning på hotellet og opholdet slutter med en god økologisk morgenmad serveret i Spisesalen næste dags morgen.

Læs mere her

Vinterferie på Tekstilmuseet

På Tekstilmuseet er der åben i det kreative værksted i vinterferien, hvor familiens yngste kan komme og lave fastelavnsmasker, filtfår og pompon-dyr.

Der er skabeloner og filt på museet til fastelavnsmasker, og ulden er fundet på den gamle Herning Klædefabrik, som Tekstilmuseet holder til i. Der er også mulighed for at lave pompon-dyr, som fx pindsvin, mus og kyllinger – og også filtfår, som kan hænges op til fastelavns- og påske-pynt.

Tekstilmuseet har åbent hele ugen i vinterferien – også mandag. Aktiviteterne i værkstedet er fra mandag til fredag.

Hele familien kan også nyde fastelavnsboller i caféen, lege i Børnefabrikken og man kan gå på opdagelse i museets udstillinger.

Læs mere her

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet