Ny streetart i Herning af fransk kunstner
Udforsk de nye spændende streetart værker i Herning. Den franske kunstner Raphaël Etiévant arbejdede på værkerne i forbindelse med DM-ugen, der blev afviklet i juni i Herning.
Igen i år fik Herning besøg af den franske kunstner, Raphaël Etiévant, der i streetart kredse bedre er kendt som Monkiz.
Tilbage i 2024 plantede han en tematiseret blæksprutte over DM-ugens sportsgrene midt i Herning gågade, og i år har han han lavet pop-up kunst rundt omkring på belægningen i midtbyen. Raphaëls værker er ikke svære at spotte ude i bylivet, da han arbejder med meget karakteristiske figurer.
Raphaël udforsker i sine værker ofte dyreverdenen i forskellige stilarter, hvor han arbejder med alt fra realisme og skarpe detaljer til det mere urbane udtryk. Det er tydeligt at mærke, at han som kunstner har en forkærlighed for tegneserier og stiliserede figurer, så det er aldrig kedeligt at gå på opdagelse i hans univers.
Se blæksprutten fra 2024 her til højre.
De nye værker
I juni lavede Raphaël 6 nye værker i gågadesystemet i Herning. Se her hvor du finder dem.
Aben finder du ved Bredgade 3, Herning
Mågen finder du ved Bredgade 10, Herning
Mus med frugt finder du ved krydset Bredgade/Skolegade
Frøen finder du ved Bredgade 20, Herning
Mus med korthus finder du ved Bredgade 41, Herning
Krokodillen finder du på Poulsens Plads, Herning