Kulturfest Herning 2026 – Søndag den 7. juni
Fotoudstilling med Herning Fotoklub
Herning Fotoklub og Herning Bibliotek | Herning Bibliotek | 08.00-17.00
Fotograferne i Herning Fotoklub udstiller endnu engang de flotte resultater der kommer, når de drager ud i verden med et kamera i hænderne.
Der eksperimenteres, afprøves indstillingsmuligheder, og præsenteres et væld af flotte motiver.
De kreative muligheder er uendelige med et kamera – det er kun fantasien der sætter grænser.
Yoga og brunch – med Annemette Linneberg
Højhuset Kulturhotel | Højskolevej 11, 7400 Herning | 09.00-12.00
Vesterhavsost og sylt
Ægge muffin med grønt og rugbrødsknas
Yoghurt med hjemmelavet granola
Kanelsnurre og frugtsalat.
Stemmer i Voks – En Vandrekoncert
Søby Brunkulsmuseum | Start og slut ved Søby Brunkulsmuseum | 10.00-12.00
Bliv en del af en helt særlig oplevelse, hvor du både kommer ud at se de fantastiske naturomgivelser og får en uforglemmelig musikalsk oplevelse.
Rå fonografoptagelser fra den jyske hede er afsæt for alle Stemmer i Voks’ kompositioner. Skrattende voksvalser fra starten af 1900-tallet, der gemmer på de sange, der stadigt levede blandt hedens småkårsfolk på kanten af den nye tid. Sange, der på trods af datidens hårde slid, besynger menneskets
ukuelige stræben efter lykken og kærligheden.
Stemmerne fra voksvalserne synger sammen med Ulla Bendixen i skumringsmørke kompositioner, orkestreret for trædeorgel, mandolin, forstemt klaver, cello, kontrabas og diskret elektronik.
Nænsomt rækker Stemmer i Voks hånden bagud og trækker hedens folk og fortællinger ind i vores verden. Skaber bro over tid og mellem generationer. Som Ulla selv beskriver det; “Vi synger duetter med de døde …”
Stemmer i Voks er et projekt skabt af kernemedlemmer fra folktronica orkesteret Sorten Muld:
Ulla Bendixen (Sorten Muld): sang, mandolin, jødeharpe, guitar, trædeorgel
Martin Døssing Ottosen (Sorten Muld): klaver, trædeorgel, elektronik, jødeharpe, nøgleharpe
Johannes Hejl (Sorten Muld): kontrabas, percussion
Sofia Lind Pedersen (Lydenskab): cello
Orkestret optræder denne dag i duo-format.
Nyd den smukke koncert fra kl. 10.00-11.00 efterfulgt af en vandretur i området med Jan Svendsen fra kl. 11-12. Din gratis billet giver også gratis adgang til Søby Brunkulsmuseum i hele åbningstiden fra kl. 10.00-17.00.
Lokaldysten Sørvad
VUIF Fitness | Start og slut ved Sørvad Stadion | 10.00-12.00
Kom og vær med til at samle så mange kilometer som muligt, når vi bruger et par timer sammen på at bevæge os og have det sjovt!
Der er gratis pizza til de deltagende bagefter.
Arrangementet er en del af Kulturfest TO GO i Sørvad.
Den gamle Deutz motor startes
Aulum Møllelaug | Aulum Mølle | 10.00-10.30
Kom og vær med når den gamle Deutz motor vækkes til live, og hør mere om, hvordan maskineriet virker.
Arrangementet er en del af Kulturfest PÅ TUR.
Kulturfest PÅ TUR i Aulum
Aulum Møllelaug og Kulturfest Herning | Aulum Mølle | 10.00-15.00
Igen i år ruller trailerscenen på tur rundt omkring i hele kommunen. På og omkring scenen finder du både cirkusartister, fællessang, lokale indslag, mulighed for at spise sammen og festlig musik med Søren Krogh og Blågræs. Alle er velkomne!
Gratis adgang på HEART
HEART | Bitten og Aage Damgaards Plads 2, 7400 Herning | 10.00-16.00
Oplev kunst, arkitektur og hyggelige fællesoplevelser på HEART under Kulturfest Herning – helt gratis. I hele Kulturfestugen åbner HEART dørene med gratis entré for alle.
Gå på opdagelse i aktuelle udstillinger med samtidskunst fra HEARTs unikke samling, tag familien med på skattejagt i udstillingerne, eller nyd en pause med kaffe, frokost eller søde fristelser i HEART Café.
Uanset om du er kunstelsker, nysgerrig førstegangsbesøgende eller bare på jagt efter en hyggelig oplevelse sammen med andre, er HEART et oplagt stop under Kulturfest Herning.
Workshop med Kibæk Cirkusklub
Aulum Mølle og Kulturfest Herning | Aulum Mølle | 10.30-11.30
Oplev de dygtige artister fra Kibæk Cirkusklub, når de giver den fuld gas med alverdens cirkuskunster.
Arrangementet er en del af Kulturfest PÅ TUR.
Når venner mødes med VNC – MC træf og lopper
Vildbjerg Netværkscafé | Skolevænget 2 7480 Vildbjerg | 11.30-16.30
Det Skæve Kor
Aulum Mølle og Kulturfest Herning | Aulum Mølle | 12.30-13.30
Kom og vær en del af det hyggeligste kor i kommunen – ja måske hele landet.
I Det Skæve Kor er der plads til alle, uanset om du er trænet sanger eller bare får en masse glæde ud af at synge velkendte sange i fællesskab med andre musikglade mennesker.
Under hele Kulturfest ugen har koret i forskellige konstellationer på tur rundt i hele kommunen, og håbet er, at vi kan samle så mange sangglade mennesker fra hele kommunen, så koret kun vokser sig større.
Til dem der har lyst, så kan du også være en del af det store fællessangskor lørdag den 13. juni på Herning Bibliotek kl. 14.00.
Har du lyst til en times fællessang med godt humør, så kig endelig forbi. Her er der også plads til dig.
Arrangementet er en del af Kulturfest PÅ TUR.
Familieaktiviteter for alle
VUIF Fodbold, VUIF Kuglespil og Byfestudvalget i Sørvad | Sørvad Stadion | 12.00-16.00
Hele eftermiddagen er det åbent telt m. grill og salgsbod på pladsen ved Sørvad Stadion.
Program:
- Hoppepude/oppustelig fodboldbane på stadion fra kl. 12
- Find ”guld” i sandcontainer på stadion fra kl. 12
- Serie fodbold på stadion kl. 13 med VUIF Fodbold
- MC/Veteranbiler/Puch på stadion fra kl. 13
- Kuglespil på stadion, kl. 14-16 med VUIF Kuglespil
Vi ses til en hyggelig eftermiddag!
Arrangementet er en del af Kulturfest TO GO i Sørvad.
Søren Krogh og Blågræs
Aulum Mølle og Kulturfest Herning | Aulum Mølle | 14.00-15.00
Den gamle Deutz motor startes
Aulum Møllelaug | Aulum Mølle | 15.00-15.30
Kom og vær med når den gamle Deutz motor vækkes til live, og hør mere om, hvordan maskineriet virker.
Arrangementet er en del af Kulturfest PÅ TUR.
Banko i Hjemmeværnsgården
Ungdommens Støtteforening | Hjemmeværnsgården Sørvad | 19.00
Så’ der BANKO!
Kig forbi til en hyggelig aften i godt selskab, når vi skal lytte efter Gamle Ole, to tynde drenge eller to tykke damer.
Der kan købes pølser, brød, øl og sodavand fra kl. 17.00.
Tag de store lyttelapper med og de hurtige fingre og se, om ikke du kan være heldig.