Kulturfest Herning 2026 – Torsdag den 11. juni

Pop-Op-Portrætter

Herning Billedskole | Herning Gågade og i Kulturgården | Hele dagen

Herning Billedskole har igen i år lavet et skønt samarbejdsprojekt med over 500 institutions- og skolebørn samt kommunens Aktivitetscentre.

De mange deltager giver på plakaterne kreative bud på, hvem de – med udgangspunkt i årets tema “Når vi mødes..” kunne tænke sig at møde.

Kig forbi og se de mange værker!

Fotoudstilling med Herning Fotoklub

Herning Fotoklub og Herning Bibliotek | Herning Bibliotek | 08.00-21.00

Fotograferne i Herning Fotoklub  udstiller endnu engang de flotte resultater der kommer, når de drager ud i verden med et kamera i hænderne.

Der eksperimenteres, afprøves indstillingsmuligheder, og præsenteres et væld af flotte motiver.

De kreative muligheder er uendelige med et kamera – det er kun fantasien der sætter grænser.

Gratis adgang på HEART

HEART | Bitten og Aage Damgaards Plads 2, 7400 Herning | 10.00-16.00

Oplev kunst, arkitektur og hyggelige fællesoplevelser på HEART under Kulturfest Herning – helt gratis. I hele Kulturfestugen åbner HEART dørene med gratis entré for alle.

Gå på opdagelse i aktuelle udstillinger med samtidskunst fra HEARTs unikke samling, tag familien med på skattejagt i udstillingerne, eller nyd en pause med kaffe, frokost eller søde fristelser i HEART Café.

Uanset om du er kunstelsker, nysgerrig førstegangsbesøgende eller bare på jagt efter en hyggelig oplevelse sammen med andre, er HEART et oplagt stop under Kulturfest Herning.

Seniorfrokost

Ungdommens Støtteforening og Amatørudvalget i Sørvad | Hjemmeværnsgården Sørvad | 12.00

Hjemmeværnsgården vil igen danne ramme for en rigtig hyggelig senior frokost hvor der udover lækker mad også vil være plads til aktiviteter og gode snakke.

Musikalsk samvær for seniorer med Ole Brandstrup

Ældrerådet Herning | Ågården i Vildbjerg | 14.00-16.00

Ældrerådet Herning inviterer til et par hyggelige timer med dejlig musik ved Ole Brandstrup.

Kom og hør alle dem du kender og få en god snak med sidemanden.

Entré betales på stedet.

Dinna og Karen anbefaler

Herning Bibliotek | Stationen i Aulum | 15.00-16.00

Kom forbi Stationen i Aulum og få inspiration til din næste gode læseoplevelse

Dinna og Karen deler personlige boganbefalinger – fra stærke romaner og spændende fortællinger til skjulte perler.

– Nyd en kop kaffe og et stykke kage (kan tilkøbes)
– Få nye læseidéer
– Tal bøger med andre læsere

Alle er velkomne – uanset læselyst og erfaring

Tilmeld dig ved Gudrun på 31539931 eller mail: gogjp@fiberpost.dk

UKENDT KENDT – Nyt dansk lydværk

CHPEA og Resonerende Rum | Angligården, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts museum | 16.00

Lancering af lydværket UKENDT KENDT skabt af Resonerende Rum i samarbejde med borgere fra Handicap og Psykiatri i Herning Kommune.

I 2026 fejrer Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum sit 50-års jubilæum med temaet Tilgængelighed. Som en del af jubilæumsåret lancerer museet det nye lydværk UKENDT KENDT, skabt af musikerne Lars Greve og Lis Raabjerg Kruse fra Resonerende Rum i tæt samarbejde med borgere fra handicap- og psykiatriområdet i Herning Kommune.

Lydværket installeres i Angligårdens ikoniske indre gård i direkte dialog med Carl-Henning Pedersens monumentale keramiske hovedværk Fantasiens leg om livets hjul fra 1968. Her – under den åbne himmel, omgivet af kunstværkets 1000 kvadratmeter keramiske relief – mødes publikum af et omsluttende 360-graders lydunivers. Langs gårdrummet er 14 højtalere placeret, og i samspil med de glatte keramiske overflader skabes et sanseligt og bevægeligt lydbillede, hvor lyd, musik og improvisation flyder sammen.

Det er et værk om nærvær, håb og menneskelig resonans. Men først og fremmest er det et værk, der giver plads til stemmer, vi sjældent hører.

UKENDT KENDT er blevet til med generøs støtte fra: Herning Kommune, Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, Midtjydsk Skole- og Kulturfond.

Læs mere her.

Familieaktiviteter for alle

KFUM Spejderne Sørvad, VUIF Fodbold og Byfestudvalget i Sørvad | Sørvad Stadion | 16.00-17.00

Teltet på stadionpladsen er åbent fra kl. 16. Kom og prøv lav sjove aktiviteter med VUIF Fodbold. Du kan også lave spejderaktiviteter sammen med KFUM Spejderne.

Arrangementet er en del af Kulturfest TO GO i Sørvad.

Workshop med Kibæk Cirkusklub

Skibbild-Nøvling Borgerforening og Kulturfest Herning | Ved Skibbild-Nøvling Idrætscenter | 16.30-17.30

Oplev de dygtige artister fra Kibæk Cirkusklub, når de giver den fuld gas med alverdens cirkuskunster.

Arrangementet er en del af Kulturfest PÅ TUR.

Stemmer i Voks – En Vandrekoncert

Sinding-Ørre Borgerforening | Start ved Det Gule Hus, Avlumvej 3 7400 Herning | 16.30-20.45

Bliv en del af en helt særlig oplevelse, hvor du både kommer ud at se de fantastiske naturomgivelser og får en uforglemmelig musikalsk oplevelse.

Rå fonografoptagelser fra den jyske hede er afsæt for alle Stemmer i Voks’ kompositioner. Skrattende voksvalser fra starten af 1900-tallet, der gemmer på de sange, der stadigt levede blandt hedens småkårsfolk på kanten af den nye tid. Sange, der på trods af datidens hårde slid, besynger menneskets ukuelige stræben efter lykken og kærligheden.

Stemmerne fra voksvalserne synger sammen med Ulla Bendixen i skumringsmørke kompositioner, orkestreret for trædeorgel, mandolin, forstemt klaver, cello, kontrabas og diskret elektronik.

Nænsomt rækker Stemmer i Voks hånden bagud og trækker hedens folk og fortællinger ind i vores verden. Skaber bro over tid og mellem generationer. Som Ulla selv beskriver det;  “Vi synger duetter med de døde …”

Stemmer i Voks er et projekt skabt af kernemedlemmer fra folktronica orkesteret Sorten Muld:
Ulla Bendixen (Sorten Muld): sang, mandolin, jødeharpe, guitar, trædeorgel
Martin Døssing Ottosen (Sorten Muld): klaver, trædeorgel, elektronik, jødeharpe, nøgleharpe
Johannes Hejl (Sorten Muld): kontrabas, percussion
Sofia Lind Pedersen (Lydenskab): cello

Tidsplan for aftenen: 
Kl. 16.30: Aftenen starter ved Det Gule Hus og Nazaret i Nybro. Turen går derefter til “Stenkisten” med historier om Nybro Mølle, Ørrevad og mere. Efterfølgende går turen tilbage til shelterpladsen og ud i det smukke landskab.

Kl. 17.30: Vi kører til Nygaard Skole med historier om Evald Tang Kristensen efterfulgt af tur over heden til Helenes Hus og Blicherstenen.

Kl. 19.15: Vi er tilbage på Nygaard Skole til en drikkevarer og en sandwich sponsoreret af Kulturfest Herning.

Kl. 19.45: Aftenens højdepunkt nås med en skøn koncert ved Stemmer i Voks.

Kl. ca. 20.45 siger vi tak for i aften.

Book din gratis billet her (turen er inkl. en sandwich og en drikkevare) 

Kulturfest PÅ TUR i Skibbild-Nøvling

Skibbild-Nøvling Borgerforening og Kulturfest Herning | Ved Skibbild-Nøvling Idrætscenter | 16.30-21.00

Igen i år ruller trailerscenen på tur rundt omkring i hele kommunen. På og omkring scenen finder du både cirkusartister, fællessang, lokale indslag, mulighed for at spise sammen og festlig musik med Søren Krogh og Blågræs. Alle er velkomne!

OBS: Allerede fra 15.30 er der gratis ansigtsmaling, krea-workshop og meget mere. Tag hele familien med.

Forestilling med Spotlight

Herning Ny Teaterskole | Herning Ny Teater| 17.00-18.00

Skolens unge talenthold, Spotlight, har kastet sig ud i at skrive, instruere og spille to kortere forestillinger om skoleliv.
Den ene er et drama: Haley, som lige er begyndt i en ny klasse, skal finde vej gennem sociale spil, egene forventninger og gryende venskaber. Samtidig er der uro på hjemmefronten, og en stemme dukker pludselig op, følger hende overalt og gør alting meget mere besværligt …
Den anden er nærmere en krimi: Nogen har rettet på en hel årgangs eksamensresultater, og skoleinspektøren efterforsker selv sagen i første omgang. Blandt de mistænkte er hendes egen datter, og undervejs er det ikke det eneste problem, de står over for …

Fællesspisning i Skibbild-Nøvling

Skibbild-Nøvling Borgerforening  | Ved Skibbild-Nøvling Idrætscenter | 17.30-19.30

Møldrup pølsevogn tænder op for grillen og servere pølser m. brød.

Køb en madbillet i festteltet og spis hvad du kan for kun 35 kr.

Arrangementer er med støtte fra Skibbild Invest samt Borgerforeningen. Skibbild Invest donerer desuden is til alle.

Arrangementet er en del af Kulturfest PÅ TUR.

 

Volf & JB Trio

Torvegruppen | Torvet | 18.00-19.30

Volf & JB leverer livemusik med energi, nærvær og masser af spilleglæde. Efter over 15 år på scenen sammen har trioen en helt særlig kemi og rutine, der mærkes fra start.

Repertoiret tilpasses altid publikum og stemningen – uanset om det skal være akustisk hygge eller festivalstemning!

Arrangementet er præsenteret af Brd. Price, Hotel Eyde, Garibaldi, Bryggeriet og Marco Polo.

Når venner mødes med VNC – Fællesspisning

Vildbjerg Netværkscafé | Skolevænget 2 7480 Vildbjerg | 18.00-21.30

International fællesspisning med spændende retter fra forskellige lande.

Kom til et par hyggelige timers samvær – alle er velkomne!

De lokale talenter

Skibbild-Nøvling Borgerforening  | Ved Skibbild-Nøvling Idrætscenter | 18.15-19.00

De lokale talenter præsenterer alle de gode sange, som du kender og kan synge med på.

Arrangementet er en del af Kulturfest PÅ TUR.

Bilorientering i Sørvad

Jens Raakjær | Start og slut ved Sørvad Stadion | 18.30

Fart over feltet og fuld gas, når der endnu engang er bilorienteringsløb i Sørvad.

Det bliver en tur med opgaver for hele familien, som snor sig rundt i området omkring Sørvad. Det gælder ikke om at komme først, men at få løst opgaverne rigtigt.

Arrangementet er en del af Kulturfest TO GO i Sørvad.

Det Skæve Kor

Skibbild-Nøvling Borgerforening og Kulturfest Herning | Ved Skibbild-Nøvling Idrætscenter | 19.00-20.00

Kom og vær en del af det hyggeligste kor i kommunen – ja måske hele landet.

I Det Skæve Kor er der plads til alle, uanset om du er trænet sanger eller bare får en masse glæde ud af at synge velkendte sange i fællesskab med andre musikglade mennesker.

Under hele Kulturfest ugen har koret i forskellige konstellationer  på tur rundt i hele kommunen, og håbet er, at vi kan samle så mange sangglade mennesker fra hele kommunen, så koret kun vokser sig større.

Til dem der har lyst, så kan du også være en del af det store fællessangskor lørdag den 13. juni på Herning Bibliotek kl. 14.00.

Har du lyst til en times fællessang med godt humør, så kig endelig forbi. Her er der også plads til dig.

Arrangementet er en del af Kulturfest PÅ TUR.

Forestilling med Stage

Herning Ny Teaterskole | Herning Ny Teater| 19.00-20.15

Skolens ældste elever, Stage, spiller ’Snart kommer tiden’ af Line Knutzon – en komedie fuld af skæve karakterer og groteske situationer.
Vi møder to par i krise, og efter skænderier og et mislykket forsøg på at komme en eksmand til livs, er de samlet til en fødselsdagsmiddag. Her kommer det ene pars voksne barn hjem til fejringen, og pludselig vælter forglemmelser, fortielser og utroskab frem af hukommelsen. Regnskabet gøres langsomt op, men ikke uden drabelige forsøg på at modsætte sig …

Søren Krogh og Blågræs

Skibbild-Nøvling Borgerforening og Kulturfest Herning | Ved Skibbild-Nøvling Idrætscenter | 20.00-21.00

Som koncertnavn er Krogh altid en stor musikalsk oplevelse, og selv om arven som historiefortæller kan være tung at løfte, så formår han bare med sine historier og sange at komme hele vejen rundt: Det er først og fremmest nærværende, det er sjovt og det er historier som publikum genkender sig selv i. Ekstra Bladets legendariske anmelder, Peter Nørgaard skrev da også: ”Så længe der findes folk som Hausgaard, Olsen og Krogh er den musikalske verden i Danmark ikke helt af lave”.
Og Krogh kommer da også vidt omkring i sin sangskrivning på ”Blågræs. Her er sange om utilpassede unge, gamle der får demens, aktiv dødshjælp, om en banjospiller fra Børglum der slår præsten ihjel, landbrugets forurening, unges mobilvaner, politikernes ignorering af provinsen … Bare for at nævne nogle af emnerne der bliver taget op af den gennemrutinerede sangskriver og entertainer.
Bandet Blågræs Kvartet består foruden af Krogh – sang, guitar og mandolin, Janus Bechmann – guitar, dobro, banjo og kor, Dennis Ahlgren – el-bas og kor og Jens Kr. Dam – trommer og kor.
Arrangementet er en del af Kulturfest PÅ TUR.

Rigtige Mænd

Torvegruppen | Torvet | 20.30-22.00

En hyldest til det ikonsike band tv2.

Med et stort og underholdende show, samt et personligt og energisk udtryk, er der garanti for, at festen bringes til nye højder, og publikum vil hengive sig til både dans og fællessang til en perlerække af nye og gamle klassikere som; Tæt trafik i Herning, Ræven og rønnebærerne, Be Bab a lula, Bag duggede ruder og De første kærester på månen.

Arrangementet er præsenteret af Brd. Price, Hotel Eyde, Garibaldi, Bryggeriet og Marco Polo.

Men hvad sker der så de andre dage? Bliv meget klogere her:

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet