KulturKlub Herning E26 – Tilmeld dig her!

Velkommen tilbage til KulturKlub Hernings efterårssæson!

På siden her kan du tilmelde dig netop den klub, der vækker DIN interesse!

Hvad er KulturKlub Herning?

Byd velkommen til KulturKlub Herning E26!

KulturKlub Herning faciliterer separate, fokuserede grupper indenfor netop DIN kulturinteresse. Dit medlemskab i klubben giver dig adgang til 3 arrangementer indenfor denne interesse, samt et opstartsarrangement med fællesspisning, som du alle deltager i sammen med andre, der deler din passion.

Er du til klassisk musik? Storslåede shows? Måske er du vild efter ny viden, eller elsker at deltage i workshops?

Uanset hvem du er, eller hvad du er til, er der garanteret en klub for dig!

Vores dygtige KulturGuider vil sørge for, at der er fantastisk stemning for deltagerne hele vejen igennem både før, under og efter arrangementerne. I KulturKlub Herning er fællesskabet og kulturen 2 lige bærende søjler. Din nye koncertmakker, foredragspartner eller måske endda ven kan meget vel gemme sig her, og for at finde dem, kræver det kun, at du springer ud i det.

I hver klub er der et opstartsarrangement, hvor din klub sammen deltager i fællespisning på Højhuset Kulturhotel få dage inden det første kulturelle arrangement – og det er selvfølgelig inkluderet i prisen! Drikkevarer er dog på egen regning.

Hyggen, samværet og gode kulturoplevelser er lige om hjørnet; Vi glæder os til at byde velkommen til KulturKlub Herning!

Nedenfor finder du en liste over de 7 klubber, du kan tilmelde dig dette efterår. Tilmeldingen foregår via de tilknyttede links, der fører dig videre til Place2Book. Du betaler 400kr for at blive medlem af en klub, og giver i forbindelse med købet lov til, at HerningErKultur må videregive din kontaktinformation til den KulturGuide, der er tilknyttet klubben. Når tilmeldingsfristen til din klub er overstået, vil du og dine klub-kammerater blive kontaktet af jeres KulturGuide, som derfra bliver jeres kontaktperson gennem hele processen.

KulturGuiden aftaler alt fra mødested, tidspunkt og øvrige praktiske detaljer med jer forud for hvert arrangement. KulturGuiden tager med jer til alle 4 arrangementer, og bliver jeres bindeled mellem hinanden. Jeres KulturGuides fornemmeste opgave er at sørge for, at alle er tilpasse og glade i klubben. Du er med andre ord i rigtig gode hænder fra øjeblikket, du tilmelder dig.

Vi anbefaler og opfordrer til, at du melder dig til klubben alene, så fællesskabet hjælpes rigtig godt på vej.

Hvordan fungerer KulturKlub Herning i praksis?

Tilmeld dig én eller flere af KulturKlubberne herunder:

Er du til ny viden og dybdegående samtaler? Så er en af ForedragsKlubberne lige noget for dig! I ForedragsKlub1 kommer du til at opleve:

  • Pia Callesen: Pia Callesen er kendt for sin evne til at gøre psykologisk viden nærværende og brugbar i hverdagen. Med udgangspunkt i metakognitiv terapi introducerer hun en enkel og effektiv metode til at håndtere overtænkning og bekymringer. Publikum får konkrete råd og inspiration til at genvinde kontrollen over tankerne og skabe mere ro i hovedet – og i livet.
  • Da verden gik langsommere: Mange vil måske få mindelser om en vis tv-serie fra en lille dansk købstad, når Peter Skovmos tager publikum med tilbage til 30’erne og 40’erne. Med ord og plancher tegner han et levende billede af danskernes hverdag: leveregler, social orden og hverdagsliv – men også besættelsen, sikkerhedspolitik, økonomiske forandringer og nye kulturelle strømninger. Et stemningsfuldt kig ind i en periode, hvor tempoet var lavere, men hvor Danmark samtidig var midt i store forandringer.
  • Kom tæt på tyrannen fra Herningsholm: Foredrag med Krøjgaard & Jensby, forfatterne til en ny historisk roman om Herningsholm.

Hele forløbet starter med en fællesspisning på Højhuset Kulturhotel.

Tilmeld dig ForedragsKlub1 her.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at sikre medlemskab inden tidsfrist d. 4. september.

Er du til ny viden og dybdegående samtaler? Så er en af ForedragsKlubberne lige noget for dig! I ForedragsKlub2 kommer du til at opleve:

  • Henrik Volf: Under titlen “Du kan vælge at leve” afholder musiker Henrik Volf dette intime musikalske foredrag om livet fra fødslen i Boris og frem til i dag.
  • Hedens Byer: Foredrag om jernbanens betydning for Herning og omkringliggende byer.
  • Mikkel Severin: Med mere end 15 års erfaring med at udforske succes og formlen bag succes, rådgiver Mikkel Severin nogle af landets største virksomheder om emotionel intelligens. I foredraget deler han indsigter baseret på førende forskning inden for neuroscience, empati og de følelser, der kendetegner de mest succesfulde mennesker, teams og relationer. Du kommer helt tæt på en række personer, der har skabt massive, hurtige og vedvarende resultater ved at gøre EQ (emotionel intelligens) til deres vigtigste redskab.

Hele forløbet starter med en fællesspisning på Højhuset Kulturhotel.

Tilmeld dig ForedragsKlub 2 her.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at sikre medlemskab inden tidsfrist d. 25. september.

Er du helt pjattet med storslåede forestillinger, dramatik og comedy? Så er ShowTeaterKlubben helt sikker noget for dig! Her kommer du til at opleve:

  • Når Vinden Vender: Oplev et råt, nærværende og gribende portræt af tre generationer, der forsøger at finde fælles fodfæste i en tid under hastig forandring. Med skarp ny dansk dramatik, stærke karakterer og relationer, der sættes på prøve, folder Når Vinden Vender sig ud som et intenst familiedrama, hvor fortid, nutid og fremtid kolliderer omkring brændestablen.
  • Eva Jin: Med sit soloshow tager Eva Jin dig med ind i sit helt eget univers, hvor det at føle sig lidt ved siden af bliver vendt til en styrke. Her er plads til både grin og genkendelse, når hun deler sine finurlige betragtninger om verden omkring os, og med sin karakteristiske tørre stil og akavede tilgang til livet formår hun at gøre det skæve både relaterbart og hylende morsomt.
  • Herning Revyen: Med titlen, “Vi prøver sgu igen!” er der lagt op til en hylemorsom aften.

Hele forløbet starter med en fællesspisning på Højhuset Kulturhotel.

Tilmeld dig ShowTeaterKlub her.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at sikre medlemskab inden tidsfrist d. 11. september.

Er du til store musikalske arrangementer, korsatser og det lidt mere old-school? Så er KlassiskKlubben lige noget for dig! Her kommer du til at opleve:

  • Det andet værk: Ensemblet dykker ned i “nr. 2’ere” fra den klassiske verden med tre værker, der alle er mesterværker fra deres komponisters fremtrædende perioder – samtidig med at de er kendetegnende for den æra, hvori de blev født. De tre værker tilbyder en rejse bagud gennem tiden, hvor vi ser et kalejdoskop af epoker gennem energiens og spændingens prisme.
  • Messias Koncert: Der er noget helt særligt ved at høre Messias, når december nærmer sig. For mange er Händels Messias en elsket juletradition – en stund, hvor man kan sænke skuldrene, lade musikken fylde og mærke, at julen er på vej. Den 2. december inviterer Herning Kirkes Drengekor dig med ind i denne musikalske juletradition i Herning Kirke. Kom og oplev den store musik, de unge stemmer og den helt særlige stemning, som kun en livekoncert kan skabe.
  • Dejlig er jorden: Herning Kirkes Drengekor, MidtVest Pigekor og solister i topklasse synger julen ind, i en tour de force igennem alt det julemusikken har at byde på.

Hele forløbet starter med en fællesspisning på Højhuset Kulturhotel.

Tilmeld dig KlassiskKlub her.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at sikre medlemskab inden tidsfrist d. 13. november.

Vil du med om bag kulissen og få et eksklusivt kig ind i nogle af kommunens Museer? Så er MuseumsKlubben helt sikkert noget for dig! I MuseumsKlubben kommer du til at opleve:

  • Rundvisning på HEART Museum: Herning Museum of Contemporary Art er opstået i grænselandet mellem kunst og erhverv og er båret frem af den passionerede skjortefabrikant Aage Damgaard (1917-1991), som har skabt fundamentet for museets samling. Herning Kunstmuseum blev til i 1977, og åbnede d. 9. september 2009 i en helt ny bygning tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Ved indvielsen ændrede museet navn til HEART. Denne dag får du en rundvisning og hører meget mere om museet og dets udstillinger. Rundvisning fra 12.00-13.00 og fri leg fra 13.00-14.00.
  • Rundvisning på Tekstilmuseet/Museum Midtjylland: Museum Midtjylland består af fire kulturhistoriske museer, som hver især fortæller en bid af den midtjyske historie. Både den som er flere tusinde år gammel. Og den som stadig lever i minder, mennesker og håndværk. Denne dag bliver I vist rundt på Tekstilmuseet. Her kommer du helt tæt på historien om den midtjyske tekstilindustri – og hvordan boomet i 50’erne for alvor satte gang i området. I Herning Klædefabriks autentiske fabrikshaller kan du opleve udstillingen Made in Midtjylland, komme i arbejde på Børnefabrikken eller se nærmere på de store, gamle maskiner. Rundvisning fra 17.00-18.00 og fri udforskning fra 18.00-19.00.
  • Rundvisning på CHPEA Museum: Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum rummer en enestående samling på mere end 6000 af kunstnerægteparrets malerier, akvareller, skulpturer, mosaikker m.m., hvoraf hovedparten blev generøst doneret af Carl-Henning Pedersen selv til Herning by før museets åbning i 1976. Med sin voldgrav og keramiske fliser, der befolkes af magiske væsner og frit svævende fantasifigurer i rødt, grønt og blåt, står den originale runde museumsbygning som en hyldest til Carl-Henning Pedersens ekspressive, folkekære fabelkunst. I 1993 kom den pyramideformede udvidelse til – som en hilsen til Else Alfelts lyrisk-abstrakte bjerglandskaber – og i 2015 udvidedes museet med en underjordisk forbindelsesgang imellem den eksisterende museumsbygning og Angligården, hvor man finder Carl-Henning Pedersens monumentale mosaik fra 1968, Fantasiens leg om livets hjul. Denne dag vil I få et endnu større indblik i museets tilblivelse og ægteparret, der fik det hele til at ske. Rundvisning fra 16.00-17.00 og fri udforskning fra 17.00-18.00.

Hele forløbet starter med en fællesspisning på Højhuset Kulturhotel.

Tilmeld dig MuseumsKlub her.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at sikre medlemskab inden tidsfrist d. 18. september.

Er du vild med at deltage aktivt i kulturelle aktiviteter? Så er InteraktivKlubben lige noget for dig! Her kommer du til at opleve:

  • Salsa: Glæd dig til en aften fyldt med varme rytmer, danseglæde og latinamerikansk stemning. Aftenen byder på livekoncert, salsaworkshop for alle niveauer og DJ, der holder dansegulvet i gang efter koncerten. På scenen kan du opleve Jorge Cordero, som med rødder i Cuba og mange års erfaring på den danske musikscene leverer autentisk, energisk og medrivende salsa, der inviterer publikum helt tæt på den cubanske musiktradition. Uanset om du er nybegynder eller garvet danser, er der lagt op til en aften med høj puls, god stemning og masser af liv på dansegulvet.
  • Danseaften: Disse aftener i Alhuset er fyldt med god musik, stemning – og kaffe! Den levende musik spiller op, og dansegulvet er åbent.
  • Fællessangsforedrag: Hvis der er én, der har styr på den danske sangskat, så er det Hanne Askou, musikformidler og professionel violinist. Som fast vært for ODEONs Sangklub i Odense leder hun fællessangen for 300 sangglade mennesker, der møder talstærkt op måned efter måned. Nu kommer hun til Højhuset for at teste sangglæden af hos midtjyderne. Vi bliver ikke 300, men mindre kan også gøre det.

Hele forløbet starter med en fællesspisning på Højhuset Kulturhotel.

Tilmeld dig InteraktivKlub her.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at sikre medlemskab inden tidsfrist d. 18. september.

Er julen det bedste du ved, og kan du slet ikke vente på at påbegynde den? Så er JuleKlubben helt garanteret noget for dig! Her kommer du til at opleve:

  • Find din julevin: Vinsmagning i Højhuset, hvor Arne fra Vinettig guider os gennem jagten på den helt rigtige julevin. For lad os være ærlige: Brunede kartofler, rødkål, andefedt og en ambitiøs sovs kan være en udfordrende dansepartner for selv den mest velmenende flaske rødvin. Arne deler ud af sin viden og sine favoritter – og måske også et par historier fra vinens verden – når vi sammen smager os frem til de vine, der spiller den klassiske julemiddag op i næste liga. Du får konkrete bud på vine, der både spiller med den klassiske julemiddag og med risalamanden, hvis du er den modige type.
  • Oslo Gospel Choir: Når koret gæster Herning, kan publikum se frem til en koncert fyldt med nærvær og en musikalitet, der løfter julebudskabet op til nye højder. Det er musik, der både taler til hjertet og kroppen – og en oplevelse, du vil tage med dig ind i juledagene.
  • Jul i Søby gamle kulby: Et traditionelt julemarked i hyggelige omgivelser i de pittoreske huse, som alle er julepyntede. Julemanden dukker med med gaver til alle børn, der er gratis kørsel med hestevogn og gode ideer til julegaver samt salg og udstilling af dekorationer og husflid. Masser af juleklip, hygge og levende julemusik. Dette arrangement er inklusiv 3x æbleskiver samt et glas glögg/saftevand/kaffe/te pr. deltager.

Hele forløbet starter med en fællesspisning på Højhuset Kulturhotel.

Tilmeld dig JuleKlub her.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at sikre medlemskab inden tidsfrist d. 6. november.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i KulturKlub Herning E26!

Vi gør opmærksom på, at der er et minimumsdeltagertal nødvendigt for, at en klub kan gennemføres. Skulle den klub, du har tilmeldt dig, ende under det nødvendige deltagerantal, får du besked, og betalingen vil selvfølgelig blive refunderet til dig.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet