På SU? Se Theas top 5 kulturklip her…

Kulturklippekortet giver adgang til tre kulturoplevelser fra en lang liste over arrangementer fra kulturstederne i Herning Kommune.

Thea Lindberg

Thea Lindberg giver dig det bud på de fem bedste kulturklip, hvis man er ung og på SU.

Med klippekortet kan man komme ind til alt fra koncerter, teaterstykker, foredrag, workshops og stand-up shows. Alt dette kan du få for kun 250 kr. Man kan roligt sige at, der er noget for enhver smag. På den måde kan man komme ud og opleve noget nyt, udvide sin horisont, støtte kulturen og fejre at corona har tilladt os at komme ud igen. Der er kun sat 500 klippekort til salg, så det gælder om at være hurtig.

Hvorfor giver kulturklippekortet mening som ung?

Specielt for unge på SU er dette en oplagt mulighed, for stadig at kunne komme ud at opleve kultur. Det behøves ikke at være dyrt, at komme afsted, dette sikrer kulturklippekortet.
Efter corona hungrer vi alle sammen, endda stadig, efter at komme ud at opleve noget. Det kan man netop med dette kulturkort, det geniale er, at det er billigt og at man ovenikøbet også får en del for pengene. Samt støtter den lokale kultur og måske får øjnene op for nye ting, som byen har at byde på.

Kulturklippekortet giver adgang til både comedy, musik, teater og endda fællesspisning i Huset No. 7. Der er altså et væld af muligheder, for at komme ud at opleve kulturen i Herning. Alle disse forskellige muligheder, giver dig også chancen for at tage ind og se ting, som man måske ikke har oplevet eller prøvet før.

Hvis man fx er flyttet til Herning for at studere, kunne tilbuddet om fællesspisning være en oplagt mulighed, for at skabe nye bekendtskaber. Ellers, kan man spørge en af sine studiekammerater om de ikke vil med under armen.

Jeg har samlet en håndfuld anbefalinger af arrangementer, som jeg synes lyder spændende…

Jeg er mig – Team Teatret (25/3)

’Jeg er mig’ er en forestilling om identitet og om at finde ud af hvem man er. I denne forestilling tages publikum igennem rejsen til at finde sig selv og skabelsen af sin egen identitet. Forestilling finder inspiration fra workshops og samtaler med unge i Herning. Hvilket jeg synes, gør at denne forestilling er ekstra relevant for borgerne i Herning – og specielt de unge. Måske er man slet ikke så alene i den forvirrende og fantastiske rejse gennem ungdomslivet?

Mekdes

Mekdes – Fermaten (17/2-2021)

Mekdes leverer musik som er en blanding af r’n’b, pop og soul. Hun har haft fart på det seneste stykke tid. Jeg synes, at hendes musik er spændende og catchy, og jeg fornemmer, at dette er en live oplevelse værd.

Engleværksted For Voksne (1/12-2021)

Her kan man lave sin egen engel og på den måde få lov til at udfolde sig kreativt. Dette kan være en god mulighed for at hygge sig med sine venner og også skabe nye bekendtskaber.

Michael Schøt: DÆMONKRATI (2/2-2022)

Michael Schøt er kendt for sin komik med et fokus på politisk satire. I dette show stiller han skarpt på hvad der sker i samfundet, både med en naivitet og en stor irritation.

Jeg tror, at aftenen byder på både en masse grin, nye tanker og synspunkter.

Kunstoplevelser på HEART (29/1-1/4-2022)

Her kan man se de to udstillinger: Tony Gragg – Made on Earth og Henrik Saxgreen – Vestkyst. Oveni det, kan man få en frokost på HEART café. Jeg synes altid det er et besøg værd at komme på HEART, og uanset hvad, så er der altid mange spændende ting at se på. Derfor ville det for mit vedkommende, være en garanteret god dag.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet