Din families påskeferie i Herning
Påsken er på vej med alt der hører til af søde sager, familietid og ikke mindst udflugter!
Vi har samlet en guide over, hvad du og din familie kan lave i Herning i påskeferien – følg de tilknyttede links for mere information om sted, pris, åbningstider og øvrige detaljer.
Påskeferie på kulturstederne:
Påske på Frilandsmuseet
Tirsdag den 31. marts inviterer Museum Midtjylland til påske som i gamle dage på Frilandsmuseet Herning.
I påskeværkstedet kan familiens yngste male æg og klippe gækkebreve. Med de malede æg vil vi lave æggevæddeløb i museumshaven samt prøve den gamle leg kaldet æggetrantning.
På dagen åbner Frilandsmuseet Hernings frivillige i Landsbylauget de historiske huse op og der vil være rig mulighed for at hele familien kan prøve gamle lege. Smut også en tur forbi udstillingen Jens Nielsens Bondegård og oplev de mere end 100 flotte perspektivkasser, der fortæller om årets gang på en dansk bondegård omkring år 1900.
Læs mere her.
Påskeferie på HEART
Slip kreativiteten løs, gå på kunstjagt i Birk, og nyd påskelækkerier for store og små. Gå på skattejagt i Everything is Wrong og i parkerne omkring museet, eller byg dit eget kalejdoskop og leg med lys og farver i FormIAftryk.
Gå med, når vi traditionen tro holder Påskeægsjagt i området omkring HEART. I får udleveret et skattekort i receptionen og går på egen hånd på opdagelse efter mærkelige og fantastiske kunstværker.
Læs mere her.
Minecraft Experience Herning
I påsken åbner Minecraft Experience: Villager Rescue; En episk interaktiv oplevelse, hvor de mest populære elementer fra Minecraft bringes til live for øjnene af dig!
Tag på en rejse gennem Minecraft-universet, hvor du vil udforske ikoniske verdener og dimensioner, interagere med mobs og bruge din snilde og kreativitet til at redde landsbyboerne fra en dyster skæbne.
Det er en sjov oplevelse for alle. Selv hvis du aldrig har prøvet Minecraft, vil du stadig få en fantastisk oplevelse med at interagere med spillets unikke karakterer og fordybe dig i dets overraskende verdener.
Læs mere her.
Påskejagt i Højhuset
Varm, Varmere, Brandvarm, FUNDET!
D. 28 marts – 1 april gemmer Højhuset Kulturhotel små gaver i Højhusets haver.
Kom forbi, hvis du alligevel er i Birk – eller bare vil snuse til foråret i vores grønne gemmesteder.
Tag kortet på mobilen og ungerne under armen, gå en stille runde mellem blomster og busk, og find én lille gave til påskekurven.
Læs mere her.
Påske i Herning City
Påsken bliver ekstra magisk i Herning City i år!
Fra 27. marts kan du opleve Hernings største påskeæg, som vil pryde bymidten og skabe ægte forårsstemning for både store og små.
Dagen efter d. 28. marts inviterer vi til kreativ påskehygge for børnene, når der er påskeklip for børn. Her kan børnene være kreative, klippe gækkebreve, lave fine påskedekorationer og komme i ægte påskestemning.
Hop desuden ombord på Cityexpressen, som kører rundt i bymidten og gør det sjovt og nemt for hele familien at komme rundt mellem butikker, oplevelser og påskeaktiviteter. Cityexpressen er en oplevelse i sig selv – især for børnene – og den perfekte måde at kombinere shopping, hygge og påskestemning på.
Læs mere her.
Koncertoplevelser i påskeferien
31. marts | Herning Kirke | 19.00
Påskekoncert med Herning Kirkes drengekor
Herning Kirkes Drengekor præsenterer to nye værker for kor og saxofon sammen med den norske saxofonist Gudrun Faleide Fristad. Værkerne er skrevet af Herning Kirkes kantor Asbjørn Damgaard Faleide.
Læs mere her.
4. april | Fermaten | 20.00
Metalized tour 2026
I år bliver 4. år for Metalized tour, som enhver metal-lytter i Danmark efterhånden kender til.
Metalized tour er et koncept som skal tilgodese relevante bands, med nye produkter ude og sprede god metal til danskerne.
Denne aften kan man opleve Defacing God, Maceration og Shadowspawn.
Læs mere her.
4. april | MCH Herning Kongrescenter | 20.00
STØJ
Denne lørdag åbner MCH Herning Kongrescenter dørene til Støj – et nyt koncertkoncept med fokus på ungdomskultur den urbane musikscene.
Glæd dig til en energifyldt aften med to af Danmarks største rapnavne; Tessa og Artigeardit.
Læs mere her.
Generelle besøgssteder og oplevelser
Deep Forest Art Land / Skovsnogen
Uanset om du er stor, lille eller midtimellem, er der noget for dig i Deep Forest Art Land. Tag det varme tøj på, gå en tur i skoven og lad jer forundre og imponere af de flotte kunstværker, der møder jer på vejen.
Der er også interaktive værker, hvor de små kan lege og lade sig inspirere!
Terminalen7400
Hos Terminalen7400 kan I teste jeres evner indenfor en stor mængde forskellige urbane sportsgrene. Det kunne blandt andet være skateboarding, scoot, klatring, parkour, boksning og meget mere!
Birk Centerpark
Birk Centerpark, eller Den Hvide By, er en ægte kulturperle blot et stenkast fra Herning midtby. Her er kunst og arkitektur de to bærende søjler, og her kan I blandt andet gå på opdagelse i De Geometriske Haver, Skulpturparken eller gå en tur op på Elia. I kan også besøge et af de spændende museer i området.
Svømmehallerne
Tag en dagstur i en af Herning Kommunes svømmehaller, hvor der er plads til leg, sjov og aktivitet!
I nogle af svømmehallerne er der desuden mulighed for friluftsbad, motionsrum og massage – noget for alle aldre!
LOCKED Herning
Har jeres familie større børn, og tør I prøve kræfter i et Escape Room? Så tag forbi LOCKED Herning!
Der er flere temaer at vælge imellem, og I vil blive testet på samarbejde, udholdenhed og problemløsning.
Kan I nå at finde vejen ud, før timen er gået?
Herning Bibliotekerne
Der er plads til meget mere end blot læsning på Herning Bibliotekerne – der er plads til aktivitet, kreativitet og hygge!
Nyd for eksempel et spændende foredrag, fordyb jer i en kreativ workshop eller snup en kop kaffe eller kakao!
Foto: Allan Trolle
Nordisk Film Biografer Herning
Det er altid et hit at tage i biografen – vidste du, at Herning har Midtjyllands største biograf?
Slå jer ned i luksus sæderne med nogle lækre snacks, og se jeres kommende yndlingsfilm!
Baboon City
Tag en dagstur i Baboon City og hav det sjovt med hoppeland, rutsjebaner, småbørnsafdeling, spillemaskiner, karaoke-bar og meget mere!
Her er der leg, liv og sjov!
Natureventyr
Gør jeres gåtur i kommunens flotte naturområder magisk med Natureventyr. Der er 10 eventyr rundt i kommunen, som I kan finde ved hjælp af en gratis App, der vil lede jer rundt og inddrage jer i de spændende fortællinger!
Naturcentre
Gå en skøn efterårstur gennem Løvbakkerne eller Præstbjerg, som er de to naturcentre i kommunen. Her er både legeplads, shelters og markerede ruter.
Naturbingo
Tag hele familien med ud i det grønne, gule og orange, når I spiller naturbingo. Pladerne er gratis, og kan hentes fra den vedhæftede hjemmeside.
Naturbingo giver anledning til en interaktiv naturoplevelse, hvor I skal helt ned i græsset, mudderet, sandet og vandet!
KREA-U
Fordyb jer i kreativiteten, når I besøger KREA-U. Her kan I male keramik og lave smykker.
Hygge, ro og nærvær findes her!