Familiens sommerferie i Herning 2026
Er I klar til en sommer fyldt med sjov, aktivitet og leg?
Vi har samlet en guide over, hvad du og din familie kan lave i Herning i sommerferien – følg de tilknyttede links for mere information om sted, pris, åbningstider og øvrige detaljer.
Sommeraktiviteter på kulturstederne:
Sommerværksteder på Herning Bibliotekerne
Over sommeren er der rig mulighed for at besøge Herning Bibliotekerne for at give sig i kast med diverse sommer-kreaprojekter!
Lav eksempelvis broderede sommerhilsner, skriv en flaskepost til sommeren, prøv “linoleumstryk” med LEGO, klip og pynt dine helt egne havdyr, lav nøgleringe og meget mere!
Der er også mulighed for at tage de små med på biblioteket, når børnebibliotekaren læser højt, og derudover holder biblioteket åbent som sædvanligt.
Læs mere om de forskellige aktiviteter lige her.
Landsskuet 2026
Fra d. 2.-4. juli er der endnu engang Landsskuet på landsskuepladsen ved MCH Messecenter Herning.
Her kan hele familien opleve 2.500 af landets flotteste husdyr, se landbrugets store maskiner og smage sig gennem lækre danskproducerede fødevarer. Her er masser af aktiviteter for både børn og voksne – og mulighed for at komme helt tæt på dyrene.
På Landsskuet møder I blandt andet heste, køer, får, geder, kaniner, fjerkræ, katte, hunde og grise. I kan også besøge vores have- og naturudstilling samt fødevareområdet Fødevarer i naturen.
Læs mere og køb billet lige her.
Sommer hos Museum Midtjylland
Over sommeren er der rig mulighed for at fordybe sig med sjov, leg og viden hos Museum Midtjylland.
De forskellige museer byder på et bredt udvalg af aktiviteter. Hold eksempelvis sommer som i de helt gamle dage eller træd ind i rollen som arkæolog på Klosterlund Museum, gå på opdagelse i udstillingerne på Tekstilmuseet, nyd sommerens landlige stemning og deltag i landsbyfesten på Frilandsmuseet eller Herregårdens Dag på Herningsholm museum.
Der er masser at kaste sig ud i – orienter dig lige her.
Herning Streetfood Festival 2026
I de sidste dage af skolernes sommerferie kan du fra d. 5.-8. opleve den altid velsmagende og hyggelige streetfood festival, denne gang større end nogensinde!
Efter 4 år på Torvet flytter festivallen nu ned på Markedspladsen, og i år kan gæsterne glæde sig til mere end 65 forskellige retter fra hele verden, og udover de mange indbydende retter, er der også lagt op til gratis aktiviteter for både børn og voksne, mens et større børneområde, koncerter, shows og øvrige oplevelser offentliggøres senere.
Generelle besøgssteder og oplevelser
Deep Forest Art Land / Skovsnogen
Uanset om du er stor, lille eller midtimellem, er der noget for dig i Deep Forest Art Land. Tag det varme tøj på, gå en tur i skoven og lad jer forundre og imponere af de flotte kunstværker, der møder jer på vejen.
Der er også interaktive værker, hvor de små kan lege og lade sig inspirere!
Terminalen7400
Hos Terminalen7400 kan I teste jeres evner indenfor en stor mængde forskellige urbane sportsgrene. Det kunne blandt andet være skateboarding, scoot, klatring, parkour, boksning og meget mere!
Birk Centerpark
Birk Centerpark, eller Den Hvide By, er en ægte kulturperle blot et stenkast fra Herning midtby. Her er kunst og arkitektur de to bærende søjler, og her kan I blandt andet gå på opdagelse i De Geometriske Haver, Skulpturparken eller gå en tur op på Elia. I kan også besøge et af de spændende museer i området.
Svømmehallerne
Tag en dagstur i en af Herning Kommunes svømmehaller, hvor der er plads til leg, sjov og aktivitet!
I nogle af svømmehallerne er der desuden mulighed for friluftsbad, motionsrum og massage – noget for alle aldre!
LOCKED Herning
Har jeres familie større børn, og tør I prøve kræfter i et Escape Room? Så tag forbi LOCKED Herning!
Der er flere temaer at vælge imellem, og I vil blive testet på samarbejde, udholdenhed og problemløsning.
Kan I nå at finde vejen ud, før timen er gået?
Herning Bibliotekerne
Der er plads til meget mere end blot læsning på Herning Bibliotekerne – der er plads til aktivitet, kreativitet og hygge!
Nyd for eksempel et spændende foredrag, fordyb jer i en kreativ workshop eller snup en kop kaffe eller kakao!
Foto: Allan Trolle
Nordisk Film Biografer Herning
Det er altid et hit at tage i biografen – vidste du, at Herning har Midtjyllands største biograf?
Slå jer ned i luksus sæderne med nogle lækre snacks, og se jeres kommende yndlingsfilm!
Baboon City
Tag en dagstur i Baboon City og hav det sjovt med hoppeland, rutsjebaner, småbørnsafdeling, spillemaskiner, karaoke-bar og meget mere!
Her er der leg, liv og sjov!
Natureventyr
Gør jeres gåtur i kommunens flotte naturområder magisk med Natureventyr. Der er 10 eventyr rundt i kommunen, som I kan finde ved hjælp af en gratis App, der vil lede jer rundt og inddrage jer i de spændende fortællinger!
Naturcentre
Gå en skøn sommertur gennem Løvbakkerne eller Præstbjerg, som er de to naturcentre i kommunen. Her er både legeplads, shelters og markerede ruter.
Naturbingo
Tag hele familien med ud i det grønne, når I spiller naturbingo. Pladerne er gratis, og kan hentes fra den vedhæftede hjemmeside.
Naturbingo giver anledning til en interaktiv naturoplevelse, hvor I skal helt ned i græsset, mudderet, sandet og vandet!
KREA-U
Fordyb jer i kreativiteten, når I besøger KREA-U. Her kan I male keramik og lave smykker.
Hygge, ro og nærvær findes her!