Ung lokal kunstner udsmykker gågaden
Af Kristine Cronhammar, HerningErKultur
Nanna Jakobsen.
En ung herningenser har for nyligt fået lov til at sætte sit unikke præg på byen med malerpenslen.
Nanna Jakobsen er 25 år gammel, og er vokset op i Hammerum. Hun har altid boet i området, og har ingen planer om at flytte herfra. Og noget endnu mere interessant; Nanna er kunstner.
Hun har altid været kreativ, og fortæller selv, at det lå lidt i kortene, selvom hun ikke kommer fra en specielt kreativ familie – måske var der et par stykker, der strikkede, men ikke mere end det. Kunsten har dog altid fyldt for Nanna, og hun er altid blevet ved med at skabe. Det har givet mening for hende. Og der har ikke været megen tvivl om, at det var kunsten, hun gerne ville dygtiggøre sig indenfor. Om sin passion for kunsten fortæller hun:
“Det giver mig bare glæde, fordi det er det, jeg godt kan lide at lave. Det giver bare en helt særlig følelse, også fordi jeg tror, det er meget naturligt for mennesker at ville kreere noget; det har man jo altid gjort, helt tilbage til urtiden. Og så at kunne lave noget, der måske har lidt relation til nutiden, det synes jeg er fedt. At kunne fortælle et eller andet med det, man laver.”
Nanna har fundet sit udtryk gennem arbejdet med maleri og tekstil, og gør i sit arbejde en indsats for at lave kunsten så bæredygtig som muligt. Det indebærer genbrugstekstiler og kasseret maling, som hun skaffer ved at kontakte kunstinstitutioner, malere og tekstilvirksomheder for at spørge, om hun må overtage materialer, der skal kasseres.
Nogle af hendes værker kan man eksempelvis finde i Huset No7 – her lavede hun for halvandet års tid siden et stort vægmaleri.
Vægmaleriet på Huset No7.
Nanna har ikke fundet sin inspiration i én bestemt anden kunstner, men bliver inspireret af mange forskellige kunstnere og ting. Det er verden og naturen omkring hende, der får hende til at skabe.
“Nu har jeg fundet min stil, føler jeg. Det har været meget forskelligt gennem tiden, og jeg føler, jeg har fundet det, der er mit udtryk nu, og min streg. Og det er meget sammenhængende streger, alt hænger sammen; alt påvirker hinanden på en eller anden måde her i verden. Jeg kan bare godt lidt at lave billederne som en fortælling, og så kan det handle om verden, og hvordan alt hænger sammen; især vores forbindelse til naturen.”, fortæller hun.
Hun har prøvet at komme ud med sin kunst i mange år, men fortæller, at det er svært: “Markedet er så stort, og det er svært at blive anerkendt, for hvis man ikke har et navn, føler jeg også, at der er nogle, der ikke tager én særlig seriøst.”
Specielt med udviklingen af de sociale medier, er der bare rigtig mange om buddet, og Nanna beskriver branchen som en jungle.
Det har dog ikke demotiveret hende. Hun gør meget ud af at være så kontaktsøgende som muligt ved hjælp af gå-på-mod og troen på sine egne evner. Samtidig har hun øvet sig i at acceptere, at man i denne branche vil få rigtig mange afslag. Desværre bliver man som amatørkunstner ofte mødt med en fordom om, at passionen for kunst nok mere er en lille hobby fremfor en reel ambition, fortæller hun. Og det kan være frustrerende, men hun ser nu bare afslagene som noget, man må forvente, og ikke lade sig nedtrykke af.
“Jeg ved godt, jeg kommer til at få mange afslag, så jeg bliver bare ved.”, siger hun. Og engang imellem er man heldig, at der er nogen, der siger ja. Denne gang blev det kommunen.
“Jeg tror, det er et års tid siden eller mere, at jeg skrev til kommunen første gang, og så har jeg bare fulgt op på det, og fået at vide, at hvis der kom noget, så ville de huske mig. Så kom der noget.”
Nanna er blevet hyret til at lave en håndfuld kunstværker under det initiativ, der hedder Midtbybevægelsen. Det er et initiativ drevet i fællesskab mellem Herning Kommune, Herning City, byens erhvervsdrivende, kulturaktører og andre interessenter med et fælles mål; at skabe en mere levende og attraktiv bymidte. Som en del af Midtbybevægelsen ligger arbejdet med mere kunst og kultur i bymidten, og det er her, Nanna kommer på banen.
Opgaven, Nanna i første omgang blev stillet, var at skabe 3 værker ned til gågaden, der skulle kunne brændes fast på fliserne – og så havde hun ellers frie tøjler.
“De har faktisk bare skrevet, at vægmaleriet i Huset No7 var rigtig fedt, og at det gerne måtte være noget med nogle farver. Det var det. Og det er både mega fedt, men også mega svært at have så frie tøjler. Men så tænkte jeg selvfølgelig bare med det samme, at det skulle være noget med Herning. Og så tænkte jeg igen noget med naturen, jeg jo gerne vil have lidt med ind i, og så blev det 3 dyr faktisk.”
Bæveren.
Ulven.
Falken.
Nanna har undersøgt, hvordan folk ville beskrive Herning, og har så valgt 3 dyr, der bærer netop de kvaliteter. Det blev til bæveren, som repræsenterer iværksætteren, ulven som repræsenterer fællesskab og falken, som repræsenterer ambitiøs udvikling.
Værkerne er abstrakte, og består af hænder, der er endnu et universelt symbol på fællesskab. Hænderne arbejder så sammen for at forme dyret.
“Det er jo meget abstrakt, så man kan jo ikke helt se, hvad det er, medmindre man ved det. Jeg har stået og snakket med nogle enkelte på gågaden, da de lå på jorden, og det er også meget hyggeligt at høre, hvad de ser. Det er jo bare det fede ved, at det også er lidt abstrakt. At folk får noget forskelligt ud af det.”
Nu siger hun jo, da de lå på jorden – for det gør de desværre ikke i skrivende stund. Der har været lidt tekniske udfordringer med de 3 dyre-værker. Nanna har stået for det grafiske, og har sendt printene videre, som så skulle laves til en slags “klistermærker” hos et firma. Planen var, som tidligere beskrevet, at de så skulle brændes fast på fliserne, men da det blev forsøgt, satte de sig ikke ordentligt fast, og man måtte opgive. Det har været en kamp med vind og vejr, og den årstid, vi befinder os i. Værkerne er dog ikke blevet kasseret; på nuværende tidspunkt pryder de rådhuset som vægkunst, og måske de, når det en dag er blevet lidt varmere, endnu en gang kan forsøges at brændes fast på fliserne i gågaden.
Imens hun arbejdede på de 3 værker, blev hun spurgt, om hun også ville male de – førhen grønne – legeelementer foran Føtex i gågaden, og det sagde hun ja til. Og det var en interessant opgave, da materialerne og formerne er anderledes end det, Nanne typisk arbejder med.
“Det har jeg ikke prøvet før, det var lidt specielt.”, siger hun. Man har måske allerede bemærket dem stå og pryde gaden. Her kan man lægge mærke til de bordeauxfarvede streger på den babyblå baggrund og se, om man kan finde de små “easter-eggs” Nanna har gemt her og der. Er man opmærksom, kan man lægge mærke til blomster, en hånd eller en fod.
Legeelementerne ved Føtex.
Jeg spørger, hvordan hun håber, folk vil interagere med værkerne, og hun svarer:
“Uanset om man synes, man ved noget om kunst eller ej, så håber jeg jo bare, at det får en til at føle noget rart. Og det er ikke fordi, man behøver at stoppe op og filosofere over det, men bare at man synes, det giver noget godt til bybilledet. At der sker et eller andet. Og nogle gange behøver man ikke engang at have lagt mærke til ting, men i det store hele, så gør det et eller andet godt. Men så håber jeg da også, at folk kan lide at se på det, og at de synes, det passer ind, og at det er noget, de kan tænke lidt over.” Hun håber også, at børnene i byen i endnu højere grad for lyst til at interagere med legeelementerne efter deres nye og spændende udtryk. Man skal dog også finde sig i lidt sjove blikke, når man arbejder med kunst i midtbyen:
“Måske Herning nogle gange er lidt konservativ. Jeg stod på et tidspunkt og malede de der legeelementer, og der er der ikke særlig mange, der tør gå hen og spørge, de kigger bare mærkeligt. Jeg ved ikke, om det er fordi, de ser sådan en ung pige de så tænker ‘hvad laver hun?’, men så er der selvfølgelig også nogen, der er mega søde og går hen og spørger.”
Arbejdet med Midtbybevægelsen betyder meget for Nanna, og hjælper hendes ambitioner om at blive set som en seriøs kunstner.
“Nu er det jo mange år, jeg har prøvet at gøre noget med det, og det er mega svært, men det er bare så fedt nu at få lov til noget, og få lov til at bevise, at selvom man ikke er en mega kendt kunstner, så kan man godt lave et lige så professionelt og godt stykke arbejde som alle mulige andre kunstnere.”
Nannas arbejde er beskrevet som værende en del af det, man i Midtbybevægelsen kalder “Quick Wins”; ting der hurtigt kan implementeres eller arbejdes videre med, herunder kunst og kultur i midtbyen. Jeg har studset lidt over formuleringen, og spørger Nanna om hendes arbejde under Quick Wins er quick work:
“Nej, det synes jeg ikke. Det er ikke quick work. Det er ud af ingenting, man skal opfinde noget helt nyt, og der er selvfølgelig også forskel på hvilken kunst, man laver. Mit tager ret lang tid at lave, de der streger, og fordi det er et motiv helt fra bunden af at skulle opfinde.”
“Tror du, folk kan tage lidt for givet, hvor meget arbejde der faktisk går ind i kunst?”
“Ja, det tror jeg. Men det er også okay, for hvis folk ikke selv har lavet den slags arbejde før, kan de jo ikke vide, hvor meget energi, der går i det. Det gør sig jo gældende for al slags arbejde.”
Nanna drømmer om at leve af kunsten – i hvert fald delvist.
“Jeg ved ikke, om jeg har brug for at skulle gøre det hele tiden, fordi det måske heller ikke skal føles alt for meget som et arbejde. Hvis det er tvungen kreativitet hele tiden. Jeg har jo ikke prøvet det, så jeg ved det ikke, men jeg tror måske sådan at delvist leve af det, det ville helt sikkert være min drøm.”
Hun har også overvejet at videreuddanne sig indenfor kunst, men er kommet frem til, at det ikke er det rette for hende.
“Jeg har faktisk overvejet det flere gange, men for det første, så har jeg faktisk ikke lyst til at flytte, og så ved jeg ikke, om det er noget for mig, hvis jeg skal være ærlig. Man ville helt sikkert kunne lære rigtig meget af det, og man ville komme i nogle kredse, som ville kunne hjælpe en sindssygt meget, men om jeg synes, at jeg vil bruge 5 år på det, det tror jeg ikke. Jeg har lavet det i så mange år, og jeg har jo haft billedkunstundervisning på et okay højt plan på gymnasiet, og jeg har gået til alle mulige forskellige ting, jeg ser mange ting på nettet om kunst, og læser ting om kunst, så jeg synes bare, at jeg har så mange års erfaring, at jeg har fundet min ting. Jeg ved baggrunden for det, og hvorfor jeg gør det.”
Hun anerkender dog også, at det valg selvfølgelig gør det sværere at komme ud med kunsten. Men livet i Herning trækker mere end idéen om at blive uddannet billedkunstner.
“Jeg har ikke lyst til at skulle være nogen andre steder.”, siger hun.
Det er derfor også et aktivt valg, hun har taget, at hun gerne vil lave kunst i Herning. Hun har ikke kontaktet andre byer eller kommuner med forespørgsler. Og hun er glad for at kunne gøre vores måske lidt grå by mere farverig. Hun er også træt af fortællingen om, at storbyen altid er det bedste valg.
“Jeg tror også bare, at så har man en forestilling om, at Århus eller København, det er bare det fedeste, man kan. Og ja, der er nogle flere muligheder, fordi det er en større by, men der er også muligheder i Herning – hvis man gider at kigge efter dem. Og så vil jeg bare godt være med til at bevise, at der er de muligheder her. Man behøver ikke at skulle rende alle mulige steder hen.”
Hun pointerer også, at jo flere kunstneriske tiltag der kommer til byen, jo mere spændende bliver den også. Det er ikke en storby, men man behøver heller ikke trække på, at det skal være en provins. Med mere kunst, kommer der mere liv og mere diversitet.
Nanna skaber sin kunst derhjemme, og har en Instagramprofil der fungerer som salgsside. Jeg spørger, om der er et værk, hun har lavet, hun er særlig stolt af, og hun fortæller:
“Jeg har faktisk et værk, meget passende til tiden, om Grønland. Min kæreste er kvart grønlænder, og så har jeg altid syntes, den grønlandske kultur er mega spændende. Jeg blev færdig med værket i efteråret, sådan et tekstilværk. Den er jeg i hvert fald glad for, og det der motiv har jeg nemlig lavet flere gange på forskellige ting, fordi jeg bare elsker det.”
Nannas Grønlandsværk.
Alt, Nanna laver, er til salg, og har man lyst til at købe noget, skal man endelig række ud. Det nævner hun selv, da jeg afslutningsvist spørger, om der er noget, hun vil sige til læserne.
“Hyr mig til at lave noget. Køb min kunst.”, siger hun med et stort smil.
FIND NANNA JAKOBSEN HER
@nannajakobsen.artstudio
nj.art.studio@outlook.dk