Den Jyske Sangskole
Skolen underviser Herning Kirkes Drengekor samt MidtVest Pigekor, -Juniorkor og -Børnekor og Sangskolens Spirekor.
Den Jyske Sangskole er sat i verden for at fremme sangen i Danmark. Skolen bygger på overbevisningen om, at talent findes overalt og på at miljø betyder mere end arv.
Den Jyske Sangskole er en central aktør i et kompetent nationalt netværk for arbejdet med sang blandt børn og unge. Og den arbejder tæt sammen med adskillelige internationale undervisere og aktører.
Skolen deler gerne sin viden og erfaring med andre sangundervisere, blandt andet på skolens årlige masterclass og gennem udvikling af sangprojekter.
I 2013 lancerede Den Jyske Sangskole det hidtil største projekt udsprunget fra sangmiljøet i Herning. Det skete, da Kulturministeriet gav skolen opdrag til at etablere Sangens Hus; et nationalt samarbejdsforum for sangaktører.