Historiens Hus
Et Hus med Hernings historie i højsædet. Her kan du deltage i en række aktiviteter med historisk indhold.
I huset bor Herning Lokalhistoriske Arkiv, Husflid og Landsbylauget, som vedligeholder de historiske bygninger i frilandsmuseet og passer den store museumshave.
Museum Midtjylland har tre faste udstillinger i huset: Jens Nielsens bondegård, Evald Tang Kristensens Mindestue og besættelsestids-udstillingen.
Også ASRA – Arbejderhistorisk Samling i Ringkøbing Amt har base i Historiens Hus ligesom Slægtshistorisk Forening, Herning Historisk Forening og Herning Sygehusmuseet. Tidligere har bygningerne rummet Herning Museum.
Adressen er Museumsgade 32 i Herning.