Den Gule Bygning
I Vildbjergs gennemrenoverede gamle skole fra 1908 finder du byens medborger- og kulturhus.
Huset rummer tre lokalhistoriske arkiver, Kajs Autografmuseum, Modeljernbaneklub og Kunstforeningen Trehøje.
Lokale kunstnere og Herning Billedskole bruger Den Gule Bygnings store, lyse værksted Malersalen.
Huset har desuden tre mødelokaler – det største med plads til 50 personer. De benyttes af en række lokale foreninger og brugergrupper til møder, foredrag, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.