Den Jyske Sangskole
Kulturinstitutionen Den Jyske Sangskole ønsker at skabe livskvalitet og glæde ved at give sangen en rolle i samfundet og i det enkelte menneskes liv. Vores skoleafdeling tilbyder omkring 220 elever fra MidtVest Pigekor og Herning Kirkes Drengekor en første klasses uddannelse med fokus på musikalsk skoling, personlig udvikling og et bredt fokus på dannelse. Alt sammen giver det eleverne et godt fundament for deres videre vej i livet, uanset vejens retning.
Den Jyske Sangskole arbejder sammen med musikinstitutioner og enkeltpersoner fra hele verden i en stadig, nysgerrig og ambitiøs stræben efter at blive det powerhouse for sanglig og menneskelig udvikling, som kan fungere som inspirationskilde for udviklingen af sangens rolle i samfundet. Vi ønsker at kunne inspirere i en mere samfundsorienteret kontekst ved at bidrage med ressourcer til samfundets udvikling og bedste. I samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere lader vi sangen blive et aspekt af folkesundheden og skaber fællesskaber på tværs af alder, etnicitet og baggrund.
Læs mere på hjemmesiderne www.denjyskesangskole.dk , www.herningkirkesdrengekor.dk og www.midtvestpigekor.dk