Børnefolkemødet 2022 – bæredygtighed i børnehøjde!

Baggrunden for Børnefolkemødet og FN’s verdensmål

Børnefolkemødet er Herning Kommunes årlige festival for børn og unge med verdensmålene som omdrejningspunkt.

På Børnefolkemødet kan man forvente at få masser af god viden om FN’s verdensmål, og gennem forskellige undervisningsforløb, hands-on-workshops, foredrag, koncerter, debatter og andre aktiviteter bliver vi alle sammen klædt bedre på til arbejdet med udvikling af løsninger til en mere bæredygtig fremtid.

Børnefolkemødet afsluttes med Bæredygtighedsdag for hele familien lørdag 15. oktober på og ved biblioteket i Herning.

I 2022 stiller vi skarp på to verdensmål:  verdensmål 3 – sundhed og trivsel og verdensmål 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund.

”Verden er af lave. Der er behov for en ny verdensorden. Verdensmålene er en fortælling om og en konkretisering af en sådan ny verdensorden. Bæredygtig udvikling kræver bæredygtige mennesker i betydningen mennesker, der har en dyb indre forståelse af, hvad bæredygtighed og bæredygtig global udvikling er og indebærer”.

Steen Hildebrandt, Professor Emeritus, Aarhus Universitet

Børnefolkemødet 2022

Hvert år sætter Børnefolkemødet fokus på ét eller flere verdensmål.

I 2020 var det verdensmål 13 – Klima indsats, i 2021 var det verdensmål 5 – ligestilling mellem kønnene og verdensmål 10 – mindre ulighed, mens det i år altså er verdensmål 3 – sundhed og trivsel og verdensmål 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund.

Sundhed og trivsel kan være mange ting. Det kan have en fysisk, såvel som en mental, dimension. Begge ting vil vi gerne sætte fokus på til Børnefolkemødet 2022. Et sundt liv med trivsel er også i høj grad præget af det lokalmiljø, man bor i. Vi vil gerne inspirere de deltagende, specielt børn og unge, til bl.a. at tænke på hvad et liv med sundhed og trivsel består af, og hvad der kan gøres for, at deres egen by kan blive et godt og sundt sted at leve og trives i mange år – ikke bare de næste 5, men de næste 25 år.

Årets program for folkeskolerne fordeler sig på disse dage:

  • Indskolingen: Mandag den 10. oktober kl. 9.00 – 14.00
  • Mellemtrinnet: Tirsdag den 11. oktober kl. 9.00 – 14.00
  • Udskolingen: Onsdag den 12. oktober kl. 9.00 – 14.00

Programmet foregår i år i Herning by: på Biblioteket i Herning, i Huset No7, på Fermaten og på Team Teatret. For skoler beliggende udenfor midtbyen vil det være muligt at få dækket transporten.

Lørdag 15. oktober er hele familien inviteret til bæredygtighedsdag på Biblioteket i Herning. Der er masser af aktiviteter som f.eks. Danseglad aktivitetsstationer, koncert med Sigurd Barrett, workshop i Makerspace, Byg en bedre verden med Shane, Sange til børn med Morten Andreasen og du kan møde en masse foreninger, som arbejder med bæredygtighed.

 

Infotekst: Herning Bibliotekerne
Læs mere om Børnefolkemødet og se hele programmet på Herning Bibliotekernes hjemmeside her. 

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet