Diana og historiens vingesus i Herning…

Foto af Diana Bach Bak
Diana Bach Bak

Diana Bach Bak har skrevet dette blogindlæg – og skudt billederne.

Du kan følge den lokale blogger på Facebook her, Instagram her og på hendes blog her.

 

På forunderlig vis… er der allerede gået en uge siden påske…  – så er det man altid lige tænker – hvor blev den uge så af ??!!… 😉

Men der er en lille perle imellem to verdener inde midt i Herning Centrum, som vi stadig snakker om herhjemme… – Endda den næstældste i Danmark af sin slags, og alligevel kan jeg fornemme, at ikke mange kender til den, inkl. mig selv-  før påsken… For selvom jeg har boet ikke langt derfra og endda løbet der forbi virkelig mange gange, ja, så har jeg faktisk aldrig været derinde. Men genkendte det pludselig, efter jeg så et opslag på HerningErKultur.dk, hvor de ville afholde æggevæddeløb og Herningmesterskaberne i Æggetrantning …. (hvad end det så er ;)), så tænkte jeg, at det måtte være et tegn på, at mig og drengene skulle på opdagelse i påsken på Frilandsmuseet…

 

Man kan jo ikke andet end blive helt glad i låget, når der pludselig dukker nye (gamle) opdagelser op – lige i “baghaven”…. – og så endda helt gratis… 😉

Foto af Diana Bach Bak
Foto af Diana Bach Bak
Foto af Diana Bach Bak

Vores Ældste søn havde to venner på besøg, så jeg var virkelig spændt på, hvad 3 store + 1 lille dreng ville sige til stedet. Men da vi trådte ud af indgangen – ind i den mest kontrastfyldte oase lige imellem 2 verdener- stod vi alle med store øjne… Inde midt i HERNING CENTRUM – var vi plantet i en stemning fra 1800 tallet.  De smukkeste bindingsværkshuse – børn der legede, snittede, smedede jern, snoede reb, kastede med hestesko…. Og huse der står fuldstændig, som de gjorde dengang… Det var lige før, at vi kunne fornemme, at krummerne på bordet stadig lå der… 😉 Fik næsten følelsen af at have træskoene og forklædet på og manglede næsten kun at fægte lidt med grydeskeen, imens jeg måtte bede drengene om at passe på, når de løb sådan rundt…. Gulvet ligger op ingen måde i vatter, som de er vant til… 😉

Alt var så småt – så småt at selvom de ældste på blot er 9 år, måtte dukke sig, for at gå igennem nogle af døråbningerne… De blev hurtigt enige om, at det var skide smart, at man den gang havde børne- og voksen indgange. De troede i hvert fald ikke helt på, at det faktisk skyldes, at vi mennesker bare er blevet meget højere, end de var den gang… Da de kom de til sengene – og godt kunne se, at der jo så faktisk manglede nogle “voksne-senge” så… 😉  Elsker den måde, at børn bare suger til sig, på deres helt egen legende måde løber rundt med et lille guldkorn hist og her… 😉 Kunne nemlig lige pludselig høre, da det gik det op for dem, at der ren faktisk havde boet nogen lige der – og de havde lavet mad, spist, sovet, leget, badet, set fjernsyn – eller der var jo igen fjernsyn…. – “Det må da godt nok have været kedeligt…!!!” 😉

I det sidste hus, vi besøgte, hang et fint billede af en dame… og da drengene nu selv kan læse, så de pludselig helt hvide ud i ansigterne… Hun var den sidste eneboer i det hus… og det siges, at hun stadig er der….

Foto af Diana Bach Bak

Det er ikke mange steder, som er så kontrastfyldt som lige der, for uanset om vi havde gang i at kaste med hestesko eller pumpe for at holde gang i ilden til at smedje jern – Altså midt i en tid, hvor elektricitet, legetøj, og iPads på ingen måde var tænkt på endnu – jamen så stod vi samtidig og kiggede på den moderne og teknologiske tid, der står klods op af Perlen med dens nye fine lejligheder og villaer, med parkerede store biler og både udenfor… Den kontrast, giver virkelig en vild følelse, når man så stak hovedet ind i et hus, hvor en Spinderokke fyldte hele stuen med garnet stadig viklet omkring sammen med de små senge, der var fuldt op med halm, og hvor en familie sov her samme tid, selvom den kun lige var på størrelse med de juniorsenge, der sikkert stod i flere af de nye omkringliggende huse.

Jeg blev vildt inspireret derinde – for er I klar over, hvor mange fine ting de havde dengang….??? Alle de gamle kar, fade og plankeborde er jo i så høj kurs i dag – og derinde står de fint og flot sammensat …. Tænk hvis de vidste dengang, at de faktisk ville give en masse inspiration til den moderne tid mange hundrede år frem – og mange af de ting, de lavede den gang, har svimlende høje prismærker på sig i dag… 🙂 Mon de ville tro på det den gang ???!!  Gik i hvert fald derinde og nærmest ønskede, jeg kunne fortælle dem det, selvom behovet den gang blot var det praktiske i møblerne – hvilket også er lidt kontrastfyldt til hjemmene i dag…. 😉

Elsker den måde, at børn bare suger til sig, på deres helt egen legende måde løber rundt med et lille guldkorn hist og her… 😉 Kunne nemlig lige pludselig høre, da det gik det op for dem, at der ren faktisk havde boet nogen lige der – og de havde lavet mad, spist, sovet, leget, badet, set fjernsyn – eller der var jo igen fjernsyn…. – “Det må da godt nok have været kedeligt…!!!” 😉

Foto af Diana Bach Bak
Foto af Diana Bach Bak
Foto af Diana Bach Bak

Vi kunne have brugt mange flere timer derinde – havde nærmest aldrig fået drengene med hjem derfra igen, da de opdagede de her snitte-bukke fra tiden dengang. Af pinde fik de lov til at snitte små sværd – men manden der stod der, forklarede, at imens de snittede skulle de prøve at tænke på, at sådan sad mange og lavede træsko, skeer og andre værktøjer – Den gang…. At det var muligt, er jo et kunstværk i sig selv… og det var tydeligt at se, at drengene – der havde det svært nok ved blot at snitte lige ud –  slet ikke kunne forestille sig det.

Jeg skammer mig næsten over at have løbet forbi så mange gang – uden at have oplevet den her lille perle, som viser familielivet som, det var den gang… a la Hjerl Hede…  Drengene skulle selvfølgelig først komme til verden… 🙂

Hvis man ser deres hjemmeside, kan man læse historien om, hvordan nogle frivillige hver torsdag smedjer jern, passer haven, dyrker honning, bager brød og vedligeholder bygningerne alt sammen ved hjælp af gamle håndværksteknikker. I det sidste hus, vi besøgte, hang et fint billede af en dame… og da drengene nu selv kan læse, så de pludselig helt hvide ud i ansigterne… Hun var den sidste eneboer i det hus… og det siges, at hun stadig er der…. – Så var det helt okay, at turen skulle til at gå hjemad 🙂

JA der blev virkelig grinet i bilen, så mange ting de havde oplevet og skulle snakkes igennem. Der er vist ingen tvivl om, at vi skal forbi igen til sommer. Og nu da jeg fornemmede, at der ikke var mange, der kendte til denne lille perle, der er dannet mellem to verdener…   Så tænkte jeg, at jeg lige ville sende et thumbsup afsted til jer derude. Man kan jo ikke andet end blive helt glad i låget, når der pludselig dukker nye (gamle) opdagelser op – lige i “baghaven”…. – og så endda helt gratis… 😉

Dette blogindlæg er skrevet af Diana Bach Bak, og indholdet er et udtryk for hendes oplevelser og betragtninger.

Du kan læse mere om Frilandsmuseet på deres hjemmeside her. Frilandsmuseet er i øvrigt en del af Museum Midtjylland.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet