Drengestreger og “Guld Værd”

Drengestreger

Herningbandet Drengestreger er for nyligt udkommet med deres single ’Guld værd’.

Alle i bandet har siden barnsben holdt meget af at spille og høre musik. Men da drengene gik på Brøruphus efterskole, så opstod kærligheden til at skabe musik sammen som et band.

I bandet finder man 5 drenge fra Herning, som mødte hinanden på efterskole; Peter Damgaard Moulvad (Forsanger), Mikkel Strunge Svane Gormsen (Guitar), Mads Studsgaard Rasmussen (Keys), Albert Møberg Ellebæk (Bas) og Rune Peter May (Trommer)

Når Drengestreger skriver deres sange, så opstår de med et afsæt i deres eget liv og generelle tematikker. På den danske musikscene finder de inspiration i kunstnere som Peter Sommer, Barselona, Minds Of 99 og Patina. I forhold til udenlandske kunstnere, så lytter bandet til meget forskellige ting, her bliver der lyttet til alt fra Spotify Top-50 til avantgarde

Drengestreger har signet med Sony, og til det siger de;

”Vi er dybest set bare rigtig glade for, at vi arbejder sammen med nogle, der tror lige så meget på den bunke sange, vi har lavet, som vi selv gør.”

De fortæller, at de ved Sony har et hold omkring sig, som tror på dem. Derfor er det en chance og en position, som bandet er utroligt glade for, at de er blevet givet.

For drengene har Herning haft en stor betydning. Peter og Rune har begge gået i henholdsvis Hernings Kirkes Drengekor og på Hernings Musikskole det meste af deres liv. Så før de begyndte at spille koncerter i eget navn rundt omkring i byen. Så har de altså før i tiden, gjort dette på forskellige sammenspilshold.

En af de fedeste oplevelser som bandet har haft i Herning, var deres debutkoncert på Fermaten i sommeren 2020. Det var første gang, at Drengestreger fik mulighed for at vise folk, hvad de havde brygget på i løbet af nedlukningen.

”Oven i det var publikums reaktion skøn på trods af restriktionerne”

Som sagt, har bandet udgivet sangen Guld Værd. Sangen handler om at sætte pris på relationer. Både dem som varer ved såvel som dem der svinder hen. Derudover er der fart på musikken i sangen, hvilket gør den svær at stå stille til. Jeg hørte bandet til Kultur I Mørket, og kan skrive under på dette.

Thea Lindberg

Denne artikel er skrevet af Thea Lindberg.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet