Kunsten er vel det eneste, der nærmeste helt udenfor alle love må have sine helt egne regler og måder at fortælle historier på… Det synes jeg er så vildt fascinerende…. og efter at manden og jeg havde gået rundt inde i salen og set på kunstudstillingen af den canadisk kunster CHLOE WISE – og nej navnet sagde mig ikke lige noget inden vi gik derind – men tror nu altid, jeg vil huske det efter besøget… For efter at have gået rundt, kiggede vi på hinanden som et stort spørgsmål – mon vi tænkte det samme Tema???!!! Ja undskyld, håber ikke I er sarte, men har jo skrevet om en afføringsmaskine på HEART Museum, så hvorfor kunne det her ikke også handle om SÆD…. – uden E til sidst… ???!

Jeg tror, man bliver lidt manipuleret med fra det første smukke maleri, hvor der står med stort SPERM hen over brystet på pigen…

og så er der ellers mange ting, man efterfølgende kan sætte spørgsmål tegn ved… Gad godt at høre, om I går rundt med samme spørgsmål efter at have set hendes crazy og farverige udstilling… !!! 😉

Igen – kun kunst der tør sige det….

Efterfølgende har vi fundet ud af, at det handler om de sociale medier og selvcentralisering…  😉 Heldigvis har sæden måske alligevel en rolle i det hele – så helt forkert på den, var vi (vist) ikke…   Men det er jo det, der er vildt fascinerende… Kunsten, fantasien, lovløsheden og talentet – og spørgsmålstegnene – kan bare noget sammen…

– Hvad enten man ser sæd eller selfies… 😉

Men ingen kunstværker kunne tage opmærksomheden fra den engel, der pludselig stod og sang imellem alt kunsten… En lang lys gennemsigtig kjole med slæb, hvor man kunne ane hendes mørke jeans og top indenunder, gav den vildest synergi til skæret fra deres spots… Kun hende og hendes to vilde musikere…. Ingen andre….  Faktisk var den enes kone gået over termin – med barn nr. 5… og alligevel sad han her roligt. Havde det været mig… Tror jeg, at jeg ville ramme forkert hele tiden på keyboardet … Men det kunne slet ikke høres på hans spil… 🙂  Jeg har siddet og forsøgt flere gange nu, men jeg kan virkelig ikke finde den rigtig sammensætning og betydning af ord til at beskrive den helt rigtige følelse, som det giver, når man sidder inde i et helt mørkt rum, med forholdsvist lavt til loftet og fyldt med kunst på væggene (sikkert til en svulmende høj sum… 🙂 og inde midt i det lokale kigger man op, på den her lille firkantede scene, som kun lige er løftet en lille smule fra gulvet. Så stor en kontrast til andre koncertsteder.

Ingen skarpe sports, kun et forhæng med et skær af stjernehimlen og dele af jorden lyste op bag dem… Ja, faktisk er det nok lige der, at hele forskellen fra sidste gang og denne gang lå…  Hun fortalte nemlig, at alle de oplyste små anatomiske bider på baggrunden, kom fra hendes tid i sorg efter en skilsmisse, hvor hun gravede sig ned i et hul i sit hus. Og brugte tiden på blot at kigge op på stjernehimlen for at finde trøst i det store billede…  Så følte egentlig bare at hun fortsatte fra, hvor hun slap sidst gang med sin fortællinger fra hendes voldelige barndom, hvor hun var med til at flygte fra sin egen far som 10 årig… En historie der skar lige så meget, da hun nævnte det igen, den her gang ….  og tror at det er Det er det, der gør, at hun virkelig fanger hver og en af os, som sidder helt forstenet og suger alt til os af hendes smukke stemme….

Det hele, som også er blandet med en ordentlig gang humor, bliver bare så intimt…

I 1,5 time sang hun det ene hit efter det andet, på en helt intens måde, som kun den akustiske kan… Ja, så var der én sang, jeg allermest sad og håbede på ville komme igen… og det gjorden den… Pludselig dukkede hun op blandt publikum med et lysshow af ringe, der gennem hendes gennemsigtige kjole oplyste loftet, imens hun sang sin helt egen version af Kim Larsens Langebro…. Kender virkelig ingen. som kan ramme den og mene den så meget, som hende…

Og som så mange andre, så har Kim Larsen en stor betydning for os og vores historie sammen, så da hun startede på den – klemte manden min min hånd lidt og jeg kunne mærke alle “myre-brysterne” rejste sig over alt på min krop… Men jeg var langt fra var den eneste – for kiggede lidt omkring mig og flere kiggede lige på hinanden og kørte den ene hånd over den anden arm… I ved, sådan som i det typiske almene tegnsprog for gåsehud… 😉