HerningErMusik i uge 44
Musikken fylder hele uge 44 i Herning Kommune.
HerningErMusik er et samarbejde mellem musikaktørerne i Herning Kommune, og formålet med samarbejdet er at rette spotlyset på musikken – og opmærksomheden på de musikere, sangere, undervisere, elever og alle andre, der arbejder med musik, udfolder sig musisk – eller måske “bare” holder af at opleve musikken.
ALLE inviteres indenfor i musikkens verden i Herning i uge 44.
Lørdag 28/10 kl. 18.30
Schou-Tur Revy
En livsbekræftende aften med satire, ørehængende potpourrier, monologer, sketches og viser.
Fest og farver og rigtig mange overraskelser, samt god mad og betjening. Et kæmpestor revy-varieté med skøn dansemusik.
Jan Schou glæder sig til et gensyn med glade publikummer, og han har taget sine allerbedste legekammerater med. Nemlig: Susanne Breuning, Kenneth Sichlau og Alexander Arli. Jan Schou og co. er altid klar til at give publikum forrygende underholdning med revy, varieté, sang, artisteri og dans i et sprudlende, musikalsk, opfindsomt, vittigt og overdådigt show.
Efter revyen spiller bandet Devito op til dans med herlig festmusik.
Lørdag 28/10 kl. 21.00
Barselona
Barselona udgav tilbage i januar deres første track ovenpå 2,5 års udgivelsespause.
Tracket med titlen ‘Lyden Af Livet’ blev taget rigtig god imod af både bandets fans og de danske medier – blandt andet med massiv radio airplay på P3 og P6. Med ‘Lyden Af Livet’ åbnede Barselona op for deres kommende album og det lydunivers, som de har udviklet og forfinet i studiet i løbet af de seneste år i studiet. Albummet er skrevet sammen med forskellige folk der har presset Rud og Rasmus til at prøve nye ting af, hvor der er skruet helt op for virkemidlerne, og ikke sparet på noget. Rud udtaler »Generelt er vi gået mere til grænsen med de nye sange. Altså, hvis vi for eksempel har skrevet noget, der er vildt poppet, så har vi prøvet at tro på, at det rent faktisk kan stå sådan. Og lige sådan hvis det er rocket, så har vi også gjort det fuldt ud. Det giver ligesom sangene en mere muskuløs lyd«.
Søndag 29/10 kl. 12.00
Søndagsfrokost med BamseMadsen
Der startes med en lækker frokost og derefter underholdning v/ BamseMadsen, som giver den gas, som Bamse… Husk tilmelding til Alhuset tlf.: 97191270.
Alhuset
Søndag 29/10 kl. 15.00
KMF Åbningskoncert
KMF 336 åbner 14 dages klassisk musik-festival i Herning og Ikast-Brande kommuner med uropførelse af Vor Kære Jord, som er et moderne oratorium om de globale klimaproblemer.
Teksten er af Dorte Kolding. Musikken til de tre satser leveres af Louise Brolin Thomsen, Morten Andreasen og Ninna Morsing. Morten – også kendt fra Duoen – bor i Herning, og de to andre bor i Aarhus, men stammer fra Snejbjerg og Vildbjerg. I anden del af koncerten medvirker Herning Amatørsymfoniorkester, HASO, med værker af Wolfgang Amadeus Mozart, og titlen er meget betegnende Vor Kære Mozart.
Koncerten byder blandt andet på uddrag af operaen Figaros Bryllup og den kendte sats fra Elvira Madigan – klaverkoncerten.
Mandag 30/10 kl. 16.00
Familiesang
Familier mødes og synger sammen fra Højskolesangbogen/Højskolesangbogen for børn og mærker årets og livets rytme i sangene. Sammen oplever vi en rolig stund med familien. Sangværten guider os igennem sangene.
Hver gang er programmet:
Kl. 16.00-16.15: Drop in og en lille snack
Kl. 16.15-17.00: Vi synger sammen
Praktiske oplysninger
Tilmelding: Bare mød op med hele familien – bedsteforældre er også velkomne.
Pris: Gratis hvis barnet/børnene er medlem af KFUM og KFUK – ellers er prisen 50 kr. pr. familie gang
Mandag 30/10 kl. 19.00
Musikmødet 2023
Netværksaften for musikhoveder. En aften for alle, der beskæftiger sig med musik – uagtet om det er rock, jazz, klassisk eller noget helt fjerde.
Sted: Scene7, Nørregade 7b, Herning
Mandag 30/10 kl. 19.30
En anderledes teaterkoncert
Gå ikke glip af denne usædvanlige aften i selskab med en lang række elskelige særegne eksistenser, der alle gestaltes af skuespilleren Victor Marcussen understøttet af guitarristen Henning Jensen.
Oplev nyfortolkninger af gode gamle hits, der alle, på hver deres måde, afspejler livets uendelige mangfoldighed. Gode gamle sange, der kan gøre en forskel, og ramme dig hvor du både griner og græder, og undres, og indimellem også ramme så dybt, så det kan mærkes helt ind i sjælen. Fra 18 år.
Tirsdag 31/10
Babysalmesang i Herning
For flersprogede og etnisk danske forældre og deres børn.
Tilmelding til kirke- og kulturmedarbejder Kristiane Hummelmose, 29404063
Tirsdag 31/10 kl. 16.15-17.00
Børnesalmesang i Herning
Velkommen til børnesalmesang for børn i alderen 1 – 5 år ifølge med en voksen. Vi vil til Børnesalmesang synge, danse, sanse, hygge og lege sammen.
Tilmelding kan ske her på vores hjemmesiden http://www.fredenskirke-herning.dk under aktiviteter Ved spørgsmål kontakt Kirke- og kulturmedarbejder Kirsten Kammersgaard på 2446 0030.
Tirsdag 31/10 kl. 17.00
Koncert på Herning Musikskole
Fyraftenskoncert med musikskolens elever, som spiller både klassisk og rytmisk musik.
Tirsdag 31/10 kl. 19.00
Lada Fedorova og Kristina Marius Andersen
Koncert med den tjekkiske violinist Lada Fedorova, akkompagneret på klaver af Kristian Marius Andersen. Entré: 50 kr. (Billetter købes ved døren).
Tirsdag 31/10 kl. 20.00
Søren Kragh Jacobsen
I 2023 udgiver den legendariske danske sangskriver og filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen sit første nye album i mere end tyve år.
I et par eksklusive scenesamtaler med journalist og forfatter Espen Strunk fortæller han om livet og karrieren – fra årene på DRs B&U-afdeling i 1970’erne og debutfilmen “Vil du se min smukke navle” til det helt nye album. I 2020 udgav Kragh-Jacobsen erindringsbogen “Superbenzin og kærlighed” i samarbejde med Espen Strunk.
Onsdag 1/11 kl. 9.00-9.30
Morgensang
Start dagen med et skud godt humør og fællesskab.
Alle onsdage i lige uger, er der mulighed for at synge med på både klassiske og mere moderne sange.
Arrangeres og gennemføres af dygtige frivillige på sangholdet.
Onsdag 1/11 9.30-10.30
Babysalmesang i Feldborg
Et gratis tilbud til børn og deres forældre i Haderup og Feldborg sogne. For tilmelding og mere info, kontakt: Anna Marie Troelsen på tlf. 24 20 27 88.
Onsdag 1/11 kl. 10.00
Babysalmesang i Sinding
I Sinding Kirke tilbyder vi babysalmesang for babyer fra 2-8 måneder sammen med en eller flere forældre.
Det er vores kirke- og kulturmedarbejder Hanne, som afholder det. Babysalmesang er en måde at lære salmer på, men giver også noget for barnet og stimulerer sanser og indtryk. Musikken danner rammen for en dejlig stund, mellem forælder og barn. Alle kan være med – uanset om du kan synge eller ikke.
Tilmelding skal ske til Hanne Lynderup (21297060).
Onsdag 1/11 kl. 11.15-12.00
Babysalmesang i Gullestrup
Hver onsdag formiddag er kirkerummet fyldt med blomster, fugle, stjerner, bjælder, sjove balloner, søde paraplyer, rytmeæg, farvestrålende tørklæder og meget mere. Kom med jeres små guldklumper og lad os gå på opdagelse i det alt sammen.
Onsdag 1/11 kl. 11.15-12.00
Babysalmesang i Herning
Babysalmesang med efterfølgende kaffe og hygge. Deltagelse gratis. Tilmelding via klik på arrangør.
Onsdag 1/11 kl. 14.00
Eftermiddagssang i Baunekirken
Eftermiddagssang. Mulighed for at synge sammen med andre. Der synges mest fra Højskolesangbogen. Med organist Anna Rasmussen. I pausen serveres der kaffe og småkager.
Onsdag 1/11 kl. 17.00-18.00
Samtalesalon med Niels Overgaard
Niels Overgård vil mange kende som ham, man altid møder til jazzkoncert på Fermaten eller som DJ Niller, senest ved indvielsen af Højhuset. Men Niels er også et omvandrende musikleksikon og landets førende jazzblogger, der lytter alle jazzudgivelser igennem, og som kunstnerne står i kø for at komme i kontakt med. En samtale med Niels må nødvendigvis også indeholde musik. Samtalesalonen finder sted i Pejsestuen, og der vil være mulighed for at købe kaffe/te/vin. For dem, der har meldt sig til den efterfølgende fællesspisning, kan samtalen fortsætte henover langbordet, idet vores gæst spiser med.
Onsdag 1/11 kl. 19.00
Syng dansk i Hedeagerkirken
Syng dansk. Hvert år, i uge 44, er der Spil Dansk-uge. Hedeagerkirkens bidrag til Spil Dansk-ugen er dette fællessangsarrangement, hvor der synges fra Højskolesangbogen.
Kammerkoret Nemo, under ledelse af Benjamin Davis Maack, krydrer aftenen med dansk kormusik.
Torsdag 2/11 kl. 9.00-10.30
Morgensang og kaffe
Fællessang efterfulgt af kaffe.
Hedeagerkirken
Torsdag 2/10 kl. 10.00-11.00
Spil Dansk med Sunds-Ilskov Skole
Vi markerer, i samarbejde med Sunds-Ilskov Skole, Spil Dansk ugen med et lille arrangement i Ilskov Kirke. Her bliver der mulighed for sammen med skolens elever at synge danske sange og salmer. Glæd dig til en hyggelig formiddag.
Torsdag 2/11 kl. 10.00-11.30
Højskolesang og den gode fortælling
Højskolesang og den gode fortælling
Alle er velkomne til halvanden time i godt selskab med højskolesangbogen, sangglade mennesker, franskbrødsmadder med ost og marmelade og så de fortællinger, som dagens vært vil fortælle.
Kaffe og franskbrød koster 30 kr.
Torsdag 2/11 kl. 19.30
Spil Dansk Sangaften
Traditionen tro inviterer vi i anledning af Spil-dansk-ugen til sangaften. I år er det beboere i Sinding Søndre Sogn, der står for at udvælge og præsentere, hvad vi skal synge. Vi håber, at rigtig mange følger traditionen, møder op, synger med og smiler til hinanden imens – så vi sammen kan skabe endnu en dejlig aften i fællesskabets og fællessangens tegn.
Kaffe: 50,- kr.
Tilmelding til Birgit Christensen på 4097 6167 birgit-steen@hotmail.com eller til Gitte Simonsen på tlf. 2393 8432.
Torsdag 2/11 kl. 19.30-21.30
Sogne Syng Sammen
Sogne-syng-sammen er vores tilbud til dig, der holder af fællessang. Det er nemlig det, der er på programmet, når unge, voksne og ældre mødes til Sogne-syng-sammen i sognehuset en gang om måneden.
Vi synger sange, viser, ældre og ganske nye salmer blandt andet fra Højskolesangbogen, og vi synger, hvad I der dukker op ellers har lyst til at synge.
Undervejs holder vi en pause fra sangen, for tid til snak og hygge over en kop kaffe er også vigtigt. Du medbringer selv kaffe/the og noget spiseligt, hvis du har lyst til det.
Aftenen ledes af vores organist Nana Voskanyan. Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte hende på 51 14 10 43 eller anv@km.dk
Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at tilmelde dig. Du kommer bare, når du har tid og lyst.
Torsdag 2/11 kl. 20.00
Østkyst Hustlers
Østkyst Hustlers har skabt et solidt renomé som et af de mest energiske acts på den danske live-scene. Det tager titusind timer at blive mester til noget, og Jazzy H, Bossy Bo og Peyk har skabt funky, dansksproget rap i hvert eneste af dem.
Uanset om man kommer efter de intelligente og evigt aktuelle tekster, om man kommer efter et nostalgisk genhør med kæmpe 90’er-hits som ‘Han får for lidt’, ‘Håbløs’ eller ‘Verdens længste Rap’, eller om man bare elsker at feste til sveden driver, så bliver man ikke skuffet, når Østkyst Hustlers spiller live. Med deres solide funkband i ryggen, kan de sparke gang i alt fra de mindste til de allerstørste scener. De har gjort det mange gange før, og de har tænkt sig at blive ved med.
Torsdag 2/11 kl. 20.00
Mariann Mikkelsen solo
Koncerten byder på et blandet program inden for klassisk musik og opera samt sange fra Højskolesangbogen og årstidssange. Mariann vil akkompagnere sin egen sang på klaver og keltisk harpe, og hun vil også spille på tværfløjte. Desuden skal vi synge nogle fællessange. I pausen er menighedsrådet vært ved kaffe og småkager.
Mariann er født og opvokset i Tjørring og startede som 6-årig med undervisning på Herning Musikskole. Hun er uddannet klassisk sopran fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og har et meget alsidigt repertoire – lige fra opera og musical til folkemusik og danske viser. Derudover spiller hun keltisk harpe, klaver og tværfløjte.
Fredag 3/11 kl. 9.30
Babysalmesang i Nøvling
Babysalmesang er nærvær mellem mor/far og barnet i kirkens rum med kirkens musik og salmer. At synge salmer fra den danske salmeskat er både en håndsrækning til dåbsoplæringen, men det er også at give børnene del i den vigtige kulturarv, som de kan bære med sig resten af livet.
I dag ved man, at musik har stor betydning for det spæde barn og dets udvikling, og derved bliver babysalmesang også en anderledes måde at tilgodese sit barns behov på. Gennem sang, dans, vuggen og gyngen stimuleres alle barnets sanser, og efter få gange er det tydeligt, at genkendeligheden og glæden er stor derved.
Babysalmesangsundervisningen er gratis.
Fredag 3/11 kl. 9.30
Sang for sangglade
Kaffe og rundstykker – efterfulgt af fællessang med salmer og sange.
Fredag 3/11 kl. 10.00
Babysalmesang i Tjørring
Babysalmesang Et gratis tilbud til forældre og deres børn fra ca. 3-12 mdr. Babysalmesang indbyder til nærvær i en musikalsk ramme med salmerne i centrum – og skaber en fortrolighed med kirkerummet.
Barnet stimuleres også: sansemotorisk – gennem dans og bevægelse følelsesmæssigt – i nærværet med dig socialt – i samværet med andre. sprogligt og musisk – gennem sang Vi mødes hver fredag i kirken, hvor vi synger, danser og spiller musik i kirkerummet 30-40 min. Herefter hygger vi os med brød, kaffe og saft. Det er gratis at være med, og man må gerne tilmelde sig på kommende hold. Undervisere: Organist Jane Samuelsen og Kirke- og kulturmedarbejder Eva Krægpøth.
Fredag 3/11 kl. 15.00
Mors Have
Operaen i Midtens opera for de absolut mindste (0-1,5 år). Mors Have er en moderne sanselig opera til babyer og deres voksne.
I Mors Have står et træ, man kan læne sig op af, når man bliver træt. Der er vasketøj, børnesokker og sæbebobler. I Mors Have er lyden af din mors stemme og varme arme, som holder dig.
Mors have er en magisk ammestue fuld af musik og smukke tekstiler. Her kan babyer og deres voksne sanse og være sammen.
Forestillingen synges på dansk og varer cirka 30 min.
Fredag 3/11 kl. 18.30
Schou-Tur Revy
En livsbekræftende aften med satire, ørehængende potpourrier, monologer, sketches og viser.
Fest og farver og rigtig mange overraskelser, samt god mad og betjening. Et kæmpestor revy-varieté med skøn dansemusik.
Jan Schou glæder sig til et gensyn med glade publikummer, og han har taget sine allerbedste legekammerater med. Nemlig: Susanne Breuning, Kenneth Sichlau og Alexander Arli. Jan Schou og co. er altid klar til at give publikum forrygende underholdning med revy, varieté, sang, artisteri og dans i et sprudlende, musikalsk, opfindsomt, vittigt og overdådigt show.
Efter revyen spiller bandet Devito op til dans med herlig festmusik.
Fredag 3/11 kl. 19.00
Musikbingo
Gør dig klar til en festlig aften med god musik – og endnu bedre gevinster. Tilmelding på 30137473 eller 20714325. Ved tilmelding overføres 50 kr. per person på MobilPay 808011.
Fredag 3/11 kl. 19.00
Moder Jord
Kl. 19.00-19.40 i Sognegården: “Naturen i og omkring litteraturen” Oplæg ved kulturformidler Louise Westermann Mathisen fra Herning Bibliotekerne (afd. Sunds). Naturen har på det seneste fået øget fokus.
Ikke alene har naturen fået en større plads i selve litteraturen, men der eksperimenteres i biblioteksverdenen også med nye formidlingsformater og litteraturoplevelser i og omkring naturen. Få inspiration til læsning og spændende oplevelser! Menighedsrådet er vært for en kop kaffe. Kl. 20.00-21.00 i kirken: “Forny din undren” – klimakoncert med crossover bandet INTERFERENS – Gunnva (rytmisk sang) – Margrethe Smedegaard (klassisk sang) – Mads Houe (el-bas) – Jens Chr. Kwella (el-guitar) og Tine Fenger (kirkeorgel). Fem erfarne musikere fra hhv. den klassiske verden og jazzverdenen har sat sig for at udforske det moderne menneskes eksistentielle søgen. Musikken tager afsæt i tekster af bl.a. Johs. V. Jensen, hvor naturoplevelser danner rammen om forundring, tro og tvivl – øvrige tekster af bl.a Thøger Larsen, Piet Hein, Ole Sarvig og Benny Andersen. Musikken er klassisk, jazz, folk, pop og rock – arrangeret for denne helt særlige besætning.
Lørdag 4/11
Koncert med englesang
Englesang er en ny YouTube-kanal med kristne børnesange. Bag kanalen står Therese og Daniel Eichenwald, der fik idéen efter at have hørt venner efterlyse børnesange på en tidssvarende platform. Sammen med AV-tekniker Martin Bjørnskov, er det lykkedes dem at producere musikvideoer, der har fået stor opmærksomhed på blandt andet Spotify, TikTok og Apple Music.
Therese og Daniel spiller sange, som spredte glæde hos dem selv i deres barndom, og de deler sangene med ønsket om, at skabe samme glæde hos lytterne.
Sangteksterne kredser om universelle emner for børnefamilier: ”Det handler mest af alt om, at vi gerne vil fortælle børn, at de har værdi. Den religiøse side er selvfølgelig med, men tematikkerne er universelle. Det er positive budskaber, hvor vi fortæller børn, at de er gode nok, som de er”.
Lørdag 4/11 kl. 10.00
Mors Have
Operaen i Midtens opera for de absolut mindste (0-1,5 år). Mors Have er en moderne sanselig opera til babyer og deres voksne.
I Mors Have står et træ, man kan læne sig op af, når man bliver træt. Der er vasketøj, børnesokker og sæbebobler. I Mors Have er lyden af din mors stemme og varme arme, som holder dig.
Mors have er en magisk ammestue fuld af musik og smukke tekstiler. Her kan babyer og deres voksne sanse og være sammen.
Forestillingen synges på dansk og varer cirka 30 min.
Lørdag 4/11 kl. 18.30
Schou-Tur Revy
En livsbekræftende aften med satire, ørehængende potpourrier, monologer, sketches og viser.
Fest og farver og rigtig mange overraskelser, samt god mad og betjening. Et kæmpestor revy-varieté med skøn dansemusik.
Jan Schou glæder sig til et gensyn med glade publikummer, og han har taget sine allerbedste legekammerater med. Nemlig: Susanne Breuning, Kenneth Sichlau og Alexander Arli. Jan Schou og co. er altid klar til at give publikum forrygende underholdning med revy, varieté, sang, artisteri og dans i et sprudlende, musikalsk, opfindsomt, vittigt og overdådigt show.
Efter revyen spiller bandet Devito op til dans med herlig festmusik.
Lørdag 4/11 kl. 20.00
Benjamin Hav & Familien
Showet bliver større end nogensinde, når Benjamin Hav & Familien til efteråret drager på turné og i den forbindelse rammer Herning – og det siger ikke så lidt, for allerede sidste år spillede Hav og kompagni en kavalkade af succesfulde og overvældende festivalshows samt et velbesøgt brag af en koncertrække. Eller som frontmand Benjamin Hav selv udtrykker det:
Sidste år lavede vi noget small-timer, der virkede big. Derfor mener jeg, at det nu er tid til at lave noget, der er sådan ægte big! Så må vi se, om vi er for meget nogle small-timere til, at det bliver rigtig big, eller om vi kan få det helt op og blive big big. Grundlæggende tror jeg på, at det bliver et big show. For Familien har lovet mig, at de vil gøre, hvad der skal til. De gør jo altid alt, hvad jeg beder dem om, så derfor kan showet næsten kun blive the biggest show that the world has ever seen ever before on this planet-big – det er big.
Søndag 5/11 kl. 10.00
Mors Have
Operaen i Midtens opera for de absolut mindste (0-1,5 år). Mors Have er en moderne sanselig opera til babyer og deres voksne.
I Mors Have står et træ, man kan læne sig op af, når man bliver træt. Der er vasketøj, børnesokker og sæbebobler. I Mors Have er lyden af din mors stemme og varme arme, som holder dig.
Mors have er en magisk ammestue fuld af musik og smukke tekstiler. Her kan babyer og deres voksne sanse og være sammen.
Forestillingen synges på dansk og varer cirka 30 min.
Søndag 5/11 kl. 16.00
Lux Aterna
Allehelgens tusmørke brydes af lys, når 100 sangere fra Herning Kirkes Drengekor og MidtVest Pigekor opfører Lux Aeterna-Det evige lys, sammen med Aalborg Ungdomssymfoniorkester. Lad musikken fra dette fantastiske værk omslutte dig med lys, håb og vellyd.