Huset No7 – fire hurtige og tre gode tips.

Fire hurtige OG tre tips til unge om HUSET NO 7.

En snak med kulturhusleder Line Hillerup om, hvad Huset No7 er – og hvad det byder på af aktiviteter…

Tekst: Thea Lindberg

Foto: Thomas Rask

De fire bedste ting ved Huset No7 er jævnfør Line:

👉 Glæde
👉🏽 Det tredje sted, hvor det også føles hjemligt. Du har hjemmet og arbejdet, Huset No7 kan være det tredje sted hvor du også føler dig hjemme.
👉🏻 Menneskerne som opholder sig i huset
👉🏿 Huset er fyldt med muligheder

De rammer, som Huset No7 sætter, er nogle, som er defineret af folkene, der er der. Det er altså husets gæster, som former stedet.

Huset er meget omstillingsparat, og hvis man har et ønske om noget, som man gerne vil have til at ske, vil huset tage i mod ønsket med åbne arme. Og prøve at få det til at ske.

Omstillingsparatheden kan man blandt andet se ved, at Huset No7 havde et rum til at kunne puste glas. Dette rum var ikke blevet brugt længe, så da nogle borgere kom med en idé, som passede til at kunne bruges i det rum, så kunne det altså hurtigt laves om til netop dette, fordi det var det, som brugerne af huset ønskede.

På mange måder prøver huset at imødekomme alle borgere, og det skal være et hus, hvor der er plads til alle. Derfor er deres målgruppe også alle mellem 0-100 år, det er et samlested for alle og alle – uanset køn, status eller interesser har lige meget ret til at være der og bruge huset.

Alle kan komme ind og sige, at de ønsker et specielt hold eller gerne vil starte noget op. Så vil huset arbejde på at få det til at ske. Dermed er det ofte ikke huset, som selv starter noget op, men det er borgere og frivillige som kommer, som også er igangsætterne til de forskellige hold. Derfor er en stor del af huset også drevet af frivillige, som bruger deres fritid på enten at stå for holdene eller være på dem.

Når man melder sig på et hold, gælder det i mange tilfælde bare om at møde op. Sommetider skal man melde sig på, men alt dette kan altid findes inde på husets hjemmeside.

Huset formes af de mennesker, som bruger det.

Line fortæller, at huset i virkeligheden byder på alt det, som man har lyst til. Huset prøver på at sige ja til alle forslag og så løse udfordringerne, som måske skulle komme hen ad vejen. Derfor er der næsten ingenting, der er umuligt. Huset går meget op i, at der er plads til alle, og at det imødekommer borgernes behov. Huset formes af de mennesker, som bruger det.

Huset No7 har lige fået malet, og der er kommet en del flere farver på væggene. Derfor bliver man nu mødt af farver, så snart man træder ind i huset.

Huset No7 har gjort dette, da huset nærmest bevæger sig på grænsen til at blive et folkehus. Huset rummer også mange ting, som ikke nødvendigvis er kulturelle. Så derfor rummer huset i stor grad mennesker – og ikke kun kulturen. Hele huset emmer af kreativitet og glæde, som kan reflekteres over i farver. Derfor er huset altså nu fyldt med kreativitet, glæde, mennesker og farver.

Huset rummer alt fra smykkeværksteder over fællesspisning til franskhold. Dette skaber en diversitet i huset, som er med til at definere, hvad Huset No7 er.

Holdene bliver sat i gang, fordi der er et behov, og derfor bliver der også så forskellige hold, da der er mange forskellige mennesker samlet i byen. Men i Huset No7 kan de alle mødes.

Tre tips til unge…

Der er generelt ingen aldersgrænse på nogle af aktiviteterne på Huset No7. Derfor kan man som ung tage til lige det, der passer en. Men Line foreslår:
👉🏿 Det Kreative Værksted, her kan man lave alt fra keramik til at sy – og meget mere.
👉 Justérbar(t) som er undervejs og bliver målrettet til unge
👉🏻 Der er mulighed for at låne lokaler, så dette kan man altid udnytte.
Og udover det, så er huset altid åben for forslag fra unge.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet