Mens vi venter på solen…

Billede af perler
Thea Lindberg

Mens vi venter på, at foråret og sommeren for alvor kommer i gang, må vi fylde vores hverdag med noget farverigt.

Måske kan ting synes gråt og kedeligt, og hvad skal man dog finde på? Udover at sidde derhjemme?

Jeg har fundet forskellige kulturtilbud, som kan bringe farve i din hverdag.

Læs med og find noget for dig!

 

Tekst: Thea Lindberg (billede tv)

Foto fra spisesalen i Højhuset

Højhuset

Højhuset finder man ude i Birk. Derfor er det helt perfekt at finde arrangementer som er derude, hvis man eksempelvis studerer på en af de videregående uddannelser. De er nemlig nærmest naboer til hinanden.

Jeg vil fremhæve to events:

Hyl i højhuset 22/3

Hvis man kan lide at synge, om man er god eller ej, så kan dette event være noget for dig. Her i foråret kan du melde dig til Hyl I højhuset, hvor man udvalgte dage kan komme og synge kor. Hver kor-aften har et tema, og her synger man 4-5 gange. Aftenen er under sjov ledelse af Jonas fra MusikRelation. Han sikrer også, at niveauet løftes fra fællessang til skønsang. Alle kan være med og ingen tvinges til solosang.

Musikken er en god blanding af genrer, man kan blandt andet komme til at synge alt fra Tim Christensen, Backstreet Boys, Rocazino til Medina.
Det koster 75 kr. at være med. Tilmeld her.

Fortællekoncert med Tina Wiberg 22/3

Tina har igennem tiden holdt fortælle koncerter for patienter og pårørende i flere af Danmarks psykiatri-afdelinger. Desuden har hun spillet på en god del af landets større og mindre spillesteder. Tina har en velkendt vestjysk dialekt, her berører hun i sang og tale flere vigtige emner, der knytter sig til store følelser, både de tunge samt de lette. Hun forsøger at gøre op med noget meget jysk; nemlig at nedtone sine følelser. Derfor fortæller hun ærligt og kærligt historier fra hendes personlige følelseskammer.

Billetpris er 125 kr. og kan bookes her.

Huset No 7

Perler og pilsner

Hver torsdag fra 16 til 20 er der Perler og Pilsner i Huset No 7. Gør dig klar til weekenden og sænk skuldrende ved at udfolde din kreativitet blandt venner og nye relationer.
Få en god snak over en perleplade og med en øl eller sodavand i hånden. Man møder bare op.

Justérbart

Justérbart foregår den første fredag i hver måned. Det er en fredagscafé fra unge til unge. Her kan man komme og spille spil, shuffleboard, drikke øl, drikke kaffe og få en god snak med dine venner. Man er velkommen til at komme alene eller som en folk.

Folkespisning

Hver mandag, tirsdag, onsdag og torsdag har Huset No 7 vegetarisk fællesspisning. Det koster 60 kr, og man kan få studierabat oveni. Det er både hyggeligt – og så er det en nem og billig aftensmad. Der kan bookes bord på forhånd, eller man kan tage chancen og se, om der er flere pladser.

Illustration

CHPEA

CPEA-museum har en ny udstilling med Else Alfelt.

Else Alfelt var en central og banebrydende figur, da den danske kunst i tiden omkring anden verdenskrig måtte definere sig selv på ny. Else var autodidakt, dog var hun alligevel til at finde overalt i den kunstneriske avantgarde. Lysende bjerge og ensomme måner indfinder sig med denne udstilling, der fokuserer på Else Alfelts evne til at skabe heling og nærvær. Udstillingen præsenterer kunstneres fascinerende livsværk af indre og ydre landskaber. Else indkapsler med en særlig følsomhed menneskets stræben efter fordybelse og harmoni i en kaotisk verden. Læs mere og se åbningtider her. 

HEART

Jeg har fundet to forestillinger frem, som jeg personligt gerne vil ind og se.

Både for HEART og CHPEA gælder det, at det er perfekt at tage på museum en grå og kedelig regnvejrsdag. Dette gør, at dagen vil blive knap så grå alligevel.

Ulvetime

Inspireret af Bergman går vi til den Cronhammarske univers med forestillingen om ulvetimen som en overgangsface. Dette kan være overgangen mellem liv og død, det gode og det onde, lettelsen og frygten. Intet er helt det ene eller det andet. Ulvetimen er et tidspunkt, hvor dagen langsomt dukker frem, og vi er nød til at se os selv i øjnene.
Cronhammar udtalte selv om dem: ”Værkerne får betydning og tilstedeværelse, når de spændes ud mellem livets to poler: Mellem den basale skønhed, hvor vi næsten henfaldne oplever Guds skaberfinger på den ene side og på den anden det mørke; smerten, alvoren, melankolien. Det er de to poler, der danner klangbunden i livet”. Læs mere om udstillingen her.

 

Træfald

Rune Bosse undersøger naturen og dens processer gennem en poeteisk, videnskabelig og relationel tilgang. Han studerer naturens egenskaber i en omhyggelig stræben efter at begribe, hvordan alting fungerer og vokser, og hvordan hvert enkelt element kan påvirke andre. Med stor tålmodighed følger Rune Bosse naturens langsomme vækst og dens indbyrdes forhold. Han samler beviser for sine studier; jord, rødder, grene, blade planter og lignende. Han underkaster herefter dette materiale en række forskellige videnskabelige og poetiske processer. Værket kan ikke forceres eller forhastes, da det er afhængige af naturlige processer. Som i deres helt eget tempo gradvist vil afsløre deres hemmeligheder. Læs mere her.

 

Fermaten

Fermaten byder på mange forskellige arrangementer. Der er i høj grad altid noget for enhver smag. Jeg har fundet disse to arrangementer frem, som en anbefaling fra mig:

FABRÄK

FABRÄK er et mix af punk, hiphop og rock i en ligning, som anmeldere, publikum og branchefolk er i gang med at løse; for kan man være punk, hvis man er opvokset i Tisvilde? Uanset hvad, så giver FABRÄK god mulighed for at hoppe og danse og skabe en god stemning. Jeg vil sige, at selvom musikken ikke lige er en, så er en koncertbillet stadig det hele værd. Duoen forstår nemlig virkelig at sætte gang i en fest.

…Og sommetider kan det være godt at høre noget musik, som man ikke normalt ville?

FABRÄK kommer til Fermaten d. 23/2 og billetprisen er 200 kr. Du kan booke den her.

PRISMA

PRISMA består af to søstre, Sirid og Frida Møl Kristensen. De to søstre begyndte hjemme hos dem selv, og fik inspiration fra Agnes Obel, The Raveonettes, Trentemøller mm. Ramte de en nordisk nerve som udgør PRISMAs egen lyd.

De kommer til Fermaten d. 21/4 og billetprisen er 175 kr.

Kom ind og hør de to søstre give den gas på Fermaten. Book din billet her.

 

FOF

Dumplings madlavningskursus 13/3.

Jeg elsker mad fra hele verdenen – og jeg elsker også at lave den. Derfor synes jeg, at et madlavningskursus, hvor man kan lære at lave sine egne koreanske dumplings (Mandu), kunne være rigtig sjovt. Udgifter til råvarer er ca. 75,- til 100,- kr. pr. deltager og afregnes direkte med underviseren. Læs mere og tilmeld her.

Det var mine råd til hvad du kan lave her i Herning mens du venter på solen.

Jeg håber, at det kan hjælpe dig med at putte endnu mere farve ind i hverdagen.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet