Nyt podcaststudie i Herning

Huset No7 har fået et podcaststudie. Dette har kunne lade sig at gøre, da Peter Vestergaard og Thomas Storgaard Rask er gået sammen om at gøre idéen om et podcaststudie til virkelighed.

Thomas gik med idéen om at lave en podcast med nogle af hans venner, men de havde hverken et sted de kunne gøre det eller udstyret til det.

Derfor tog han fat i Huset No7, hvor projektet hurtigt fik ben at gå på.

Om Peter og Thomas

Peter Vestergaard er ansat i Huset No7 og står for teknik, event og andre projekter i huset. Han har været i Huset No7 i 18 år, og kender derfor også rigtig godt til Huset.

Thomas Storgaard Rask studerer Branding og Marketing Management på VIA Design & Business i Birk. Udover dette, er han ansat i Justérbar(t), er freelance video- og fotograf og laver diverse kulturprojekter i Herning.

Sammen er de gået sammen om projektet: Podcaststudiet Herning.

 

Men hvorfor starte et podcaststudie i Herning?

Både Peter og Thomas var interesserede i at starte en podcast, hver især med deres venner. Når to forskellige generationer har samme idé og drøm, så er der måske noget om det. Udover dette, så er podcasts et stigende marked, så derfor tænkte Thomas og Peter, at de nok ikke er de eneste, som finder dette interessant.

Efter at både Peter, Thomas og resten af Huset No7 var med på idéen, lavede de en liste over, hvad det ville kræve for dem at lave dette podcaststudie. Det var muligt at gøre brug af noget af det udstyr, som det gamle filmværksted på Huset No7 havde. Derfor kan man roligt sige, at idéen om podcastværkstedet kom på et perfekt tidspunkt. Udover dette, blev der købt lidt ekstra udstyr ind samt et redigeringsprogram.

 

Hvem kan bruge podcaststudiet?

Det kan alle på tværs af alder, baggrund og interesserer, bare man har en interesse i at lave podcasts.

For at kunne bruge det, skal man skrive til podcaststudiets Instagram eller Facebook, så tager Thomas kontakt og hjælper en i gang. Dermed kan man lære alt udstyret at kende og bruge det rigtigt. Derefter kan man blive mere og mere selvstændig med tiden.

Udover dette, så arbejder Thomas og Peter imod at få at en form for introforløb op, hvor man kan lære små tips og tricks, som kan hjælpe brugerne godt i gang.

Dette kan eksempelvis være, at det er en god idé at have en form for oversigt inden man optager en episode, både så der er en form for struktur i episoden, men også så podcaststudiet bliver brugt til at optage og ikke til at brainstorme i flere timer. Udover studiet har Thomas og Peter lavet en Soundcloud-kanal, som alle kan bruge til at uploade deres podcasts på. Det er også muligt for bands at uploade deres musik derpå. Soundclouden er tænkt som en kommende kulturkanal.

Man kan besøge studiet fra 8-23, når man har fået ’kørekortet’.

Den eneste regel er, at man ikke må tjene penge på det, som bliver produceret.

Til sidst spurgte jeg Peter og Thomas om, hvad deres yndlingspodcasts er…

Peter:

R8dio – Brian Lykke

Kvinden med den tunge kuffert – Third Ear

Brian Mørk Show – Brian Mørk

Thomas:

Den Nye Stil, historien om dansk rap – DR

Arbejdstitel – Euroman

Dansplaining – The Danny Lomans Podcast

 

Podcaststudiet havde åbning d. 2. okt.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet