På tur til Deep Forest Art Land – Skovsnogen

Tekst og foto: Thea Lindberg

Hvad er Skovsnogen – Deep Forest Art Land?

Skovsnogen er en skov, hvor du via to forskellige ruter kan lade din fantasi løbe løbsk, samtidig med at du kan få en god gåtur, som aldrig vil blive kedelig. Den smukke midt -og vestjyske natur omringer dig og mødes med samtidskunst, som du ser alle vegne på din tur gennem skoven.

Kunst og natur

Når du går en tur, kommer der ofte andre samtaler frem.  Det samme gør der, når du kigger på kunst. Derfor giver kombinationen af disse to ting på mange måder god mening. Her får du en snak om kunsten, samt hvad der sker i dit liv, hvilket også er en del af turen – efter min mening.

Starten

Deep Forest Art Land blev startet i 2010 af billedkunstnerne René Schmidt og Søren Taaning under navnet Skovsnogen.

Nye borgere skal opleve kunst i naturen

Projektet handlede om at tiltrække nye naturbrugere fra samfundsgrupper, som normalt ikke søger ud i naturen. Det havde et stort potentiale og mange brugere.

I dag har Deep Forest Artland over 70.000 årligt besøgende. Det er startet fra borgerniveau og er nu et privat-offentligt partnerskab.

Besøget hos Deep Forest Art Land

Der er mange muligheder når man skal besøge Deep Forest Art Land. Man kan sagtens gå turen alene og få en masse snak omkring, hvad man ser. De tilbyder dog også guidede ture, hvor man kommer med en guide rundt og hører om kunstnerne og historierne bag værkerne. Men skoven er også tilgængelig, hvis man bare vil gå en tur med sin familie eller venner. Skoven er nemlig til rådighed for alle.

Der er to forskellige guidede ture, som man kan tage på. Disse byder på en masse spændende viden og også et fællesskab omkring gåturen

Der er to muligheder for guidede ture rundt i skoven.

Kunstvandring

Her kommer I afsted med en privat guide, som tager jer med ud til de største værker i skoven. Her kan man høre om kunstnerne og historierne bag deres værker. Efter dette er der mulighed for at udforske resten af skoven på egen hånd.

Det koster 975 kr. for indtil 15 person, og det inkluderer en rundvisning på 60 min. med privat guide.

 

 

Kunst, natur og samvær

Her kommer man på en guidet tur gennem hele skoven. Dialog og fællesoplevelser er sat i højsæde. Man kommer til at høre om kunstnerne og historierne bag værkerne. Udover dette så byder denne tur på et ophold undervejs, Her kan man få te/kaffe og kage eller vin/øl og snacks.

Turen her med fokus på samvær og samtaler koster 1.800 kr. for indtil 15 personer.

Faciliteter i skoven

Gennem skoven er der både faciliteter som bordebænkesæt og toiletter. Disse faciliteter gør, at man nemt kan tage turen rundt i skoven i roligt tempo og gøre en dag ud af det. Man kan eventuelt medbringe madpakker og drikkevarer selv – og spise det inden, efter eller undervejs. Så kan man holde en pause midt i naturen og få sin mad der.

En sikker succes

Jeg har selv været i skoven op til flere gange, og hver gang har det været en succesoplevelse. Uanset hvem man er afsted med, så får man en god snak om kunsten.

Sommetider skal man stå og gætte, hvad de forskellige værker mon betyder og forestiller, hvilket giver en god snak, og man får mange vinkler ind, som man måske ikke selv havde set.

Sammen med den gode snak om kunsten får man en god gåtur i den friske natur. Jeg har både gået turen om sommeren og vinteren – og begge gange kan turen noget helt særligt. Derfor synes jeg, man kan tage derud alle årstider, og man skal ikke nødvendigvis lade vinterens kolde vejr stoppe sig. Jeg vil mene, at alle aldre kan være med, hvis bare man er okay gående, da det selvfølgelig er et lidt ustabilt terræn. Dog vil de fleste synes, at det er interessant, og der er mange ting, som man enten kan lege i – hvis man er barn, eller kigge på, som vil interessere alle aldre.

Billederne, som er brugt i artiklen, er et udpluk af mine personlige favoritter i skoven.

Her kan man få noget inspiration til, hvad man kan se i Skovsnogen / Deep Forest Art Land, og få en gåtur med snak, kunst og samvær.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet