Tør du møde kulturen i Birk…?

Billede som illustrerer Creative Idea Festival

– selv om Creative Idea-festivalen på HEART i marts er vel overstået, så kan man sagtens læse Mikkels betragtninger om Birk og Herning…

Mikkel Dons, studerende i Birk

Dette blogindlæg er skrevet af:

Studerende Mikkel Dons, som du kan følge på @vildmeddons

Det kommende arrangement på HEART, Creative Idea Festival, er så genialt. Det er netop forbindelsen mellem de studerende, og dem som bor i byen. Jeg vil ikke påstå, at det er to kulturer der mødes, men det er to vidt forskellige mennesker, som har mulighed for at få et indblik i hinandens brug af byen. Nogle af os er her for at uddanne os, andre bor her af helt andre grunde. Grunde som jeg ikke kender til. Det kan være grundet det helt rigtige hus, grundet arbejde, eller grundet en kæreste måske? Der er mange muligheder her i byen.

Jeg vil gerne kende mere til den by, jeg nu engang bor i. Jeg vil gerne lære mere til kulturen, og finde ud af hvad der virkelig sker her.

Kulturen er jo ret godt placeret. Kongrescenteret er næsten det mest centrale af byen. DGI-huset ligger lige ved siden af. Gågaden ligeledes. Allerede der har jeg 3 gode grunde til at opsøge byen mere. Noget jeg nu så småt godt kan se, jeg bør prøve at gøre noget mere ved.

illustration

Men hvad med dig?

Ved du egentlig, hvad der foregår ude i Birk? Hvad tænker du, når man nævner det? Jeg synes på en eller anden måde, at det er fascinerende at tænke på, hvor meget området har udviklet sig. Birk har gennemgået en kæmpe udvikling. En udvikling med sådan en succes, at folk som mig, en ung vestsjællænder, finder mulighederne i Birk mere interessante, end mulighederne i København. Birk har mange muligheder. Både for den studiesøgende og for den kunst og kultur interesserede.

Men hvad ser du?

Der er så mange af Hernings beboere, som kører gennem rundkørslen med den flotte udtryksfulde obelisk i midten. Obelisken som netop er lavet af Carl-Henning Petersen som, i samarbejde med Herning Kommune, fik opsat Carl-Henning Petersen og Else Alfelts museum, tilbage i 1976. Den obelisk, sammen med så mange andre ting, specielt Elia, er en indikation om, som beboer og studerende, i Birk, at vi er tæt på at være hjemme.

Ved at deltage i ”Creative Idea Festival” på HEART museum på lørdag, får du et indblik i, hvad der kan kreeres ude i den del af byen, som os fra Birk kender som værende en del af de vigtigste år i vores liv, vores karrierevej og vores passion, og som for mange andre bare er en rundkørsel, man skal passere, inden man kommer ind til Herning.

Creative Idea Festival
Creative Idea Festival

Festivalen er for nogle af designerne, et facit af hvad de har lært gennem over 3 års intensivt arbejde på VIA. Uden at vide, hvad jeg går ind til, og hvad jeg skriver om, kan jeg garantere, at der er lagt en stor mængde arbejde i resultatet. Noget af udstillingen har allerede været til møbelmesse i Milano, andre i Oslo, og noget af det har været på catwalken til den danske modeuge tidligere i år. Og det er så meget mere at opleve end bare det.

 

Jeg vil gerne være bedre til at integrere mig mere i Hernings kultur. Vil du være med til at integrere dig lidt i Birks? Så vil jeg gerne invitere dig til Creative Idea Festival på lørdag på HEART.

Creative Idea Festival

FAKTA

Creative Ideafestival

Lørdag den 23.3 kl. 13 – 16.00 på kunstmuseet HEART.

30 studerende fra VIA Design er udvalgt til at præsentere deres designs og projekter indenfor Furniture og Fashion.

Projekterne skal være innovative, udfordre og bryde med normer, indeholde sociale og bæredygtige hensyn samt holdning, mening og budskab for at blive udvalgt.

På Creative Ideafestival får man helt unik mulighed for at komme helt tæt på personerne bag designet.  Kom helt tæt på kollektionerne og få en snak med designerne. Man kan også opleve en særlig ”performance” – altså en fortælling om Fashion designernes kollektion, i stedet for et traditionelt modeshow.

Creative Ideafestival er blevet til i et samarbejde mellem VIA Design, Kunstmuseet HEART, Herning Kommune, Lifestyle & Design Cluster og er drevet og udviklet af studerende fra VIA Design.

Læs mere og se programmet for Creative Ideafestival her

Creative Idea Festival

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet