Efterårsferieguide

illustration, pige der ligger i visne blade og smiler

Det er snart efterårsferie…

Og her kommer guiden over nogle af de mange aktiviteter, som du og børnene kan deltage i – hvis I er i Herning og omegn i ferien…

Guiden er delt op i to sektioner:

*** events, der foregår flere dage er listet op først ***

*** events, der foregår én gang, er listet efter hvilken dag, de foregår ***

Hvis du vil vide mere om eller bestille billetter eller andet i forhold til det enkelte arrangement, så klikker du bare på billedet.

Det sker over flere dage i efterårsferien:

Illustration, bondegårdslegeplads

13/10-5/11

Bondegårdslegeplads

Kom ind og få et sus i maven og en masse sjov for hele familien i bondegårdsland i herningCentret. Bondegårdslandet er fyldt med oplevelser for både børn og barnlige sjæle.
Tag en tur i karrusellen, nå klatrevæggens højeste punkt, få et sus i maven når du prøver rutsjebanen og gem dig i kuglerummet. Aktiviteterne er gratis.

herningCentret

Illustration, børnebilletten

13-29/10

Bondegårdsskattejagt og Børnebilletten

Tag børnene, børnebørnene eller nevøer og niecerne med på bondegårdsskattejagt, når vi igen har den populære børnebillet!
I skal selvfølgelig ikke snydes for efterårsferie børnebilletten. Igen i år kan I få fingrene i vores populære børnebillet, fyldt med sjov og overraskelser.
Børnebilletten kan købes hos LEKI til 99,- (Mindste værdien af billettens indhold er 350,-). Billetten anbefales til børn i alderen 3 til 11 år.

herningCentret

Tegning af Pippi Langstrømpe, hvor hun bærer sin hest

14-19/10

Pippi

Verdens stærkeste pige vender stærkt tilbage, når MCH Musical igen opsætter successen “Pippi”.
Hun er helt sin egen, og hun har tidligere taget Herning med storm. Nu venter et herligt gensyn med Pippi Langstrømpe, når MCH Musical i 2023 opfører den succesfulde musical om verdens stærkeste pige. Musicalen om pigen, der uden besvær kan løfte sin hest, havde stor succes i MCH Herning Kongrescenter i 2015 og 2019, hvor der var udsolgt til sidste sæde.

MCH Herning Kongrescenter

Tegning af Alfons Åberg

14-22/10

Efterårsferie med Alfons Åberg på HEART

Gratis adgang for alle under 18 år. NB museet er lukket mandag 16/10.
Hele ugen kan du se film, lege, gå på opdagelse blandt de mange smukke illustrationer og lave sjove kreative opgaver i udstillingen!
Så er du også vild med Alfons Åberg og hans mange vilde, sjove og skøre ideer, så kig forbi og lav din helt egen Alfons historie eller tegn solen sort!
Tag en kunstpause og nyd en lækker frokost i HEART Café eller lad jer friste af efterårsferietilbud og nyheder i shoppen.

HEART Museum

detektiv med hat, pibe og forstørrelsesglas

16-19/10

Mysterieuge på lokalbibliotekerne

Kom og prøv et Escaperoom-spil på biblioteket.
Ta’ familien med og prøv vores 2 mobile ecaperooms! I DETEKTIVBUREAUET er I alle detektiver i en lille by. En bande planlægger et røveri og jeres opgave er et forhindre det.
I ESCAPATOR er Rumskibet “Escapator” på vej mod et stort sort hul i rummet. Kaptajnen har ikke kontrol over det, og der skal ordnes en masse ting for at få styr på det igen. Man skal medbringe en mobil for at spille spillet.
Begge spil henvender sig til børn fra 10-13 år og deres voksne. Kig forbi i løbet af dagen!
Man skal ikke have billet, men vær opmærksom på, at der er et begrænset antal grupper der kan spille “Detektivbureauet”.

17/10 kl. 10.00-16.00 – Kibæk Bibliotek
17/10 kl. 12.00-18.00 – Biblioteket i Sunds
18/10 kl. 10.00-16.00 – Biblioteket i Aulum
18/10 kl. 12.00-18.00 – Hammerum-Gjellerup Bibliotek
19/10 kl. 9.00-15.00 – Biblioteket i Sunds
19/10 kl. 12.00-18.00 – Biblioteket i Vildbjerg
19/10 kl. 12.00-18.00 – Kibæk Bibliotek

 

Sørøver

16-20/10

City Skattejagt

Kom med på en gådefuld skattejagt i Herning City fra mandag til fredag i uge 42.
Følg skattekortet rundt til de forskellige poster i City og besvar spørgsmålene. Skattejagten foregår udendørs og spørgsmålene hænger så de kun kan læses udenfor butikkerne.
Det er gratis at deltage, og du kan printe skattekortet direkte ved at klikke på billedet, når vi nærmer os efterårsferien.
Når skattekortet er udfyldt, afleveres det på biblioteket, hvor det ombyttes til en godtebillet. Husk varmt tøj, gode sko og en blyant/ kuglepen.
Det er GRATIS at deltage. Skattejagten er henvendt til børn i alderen 4 – 10 år.

Herning Bibliotekerne og Herning Cityforening

 

Foto fra Søby Brunkulslejer

17-22/10

Efterår i Søby Brunkulslejer

Tirsdag-fredag: For børn skattejagt, legeplads og aktiviteter med vejleder kl. 10-12. Velegnet for bedsteforældre og børnebørn.
Tirsdag-fredag er der gratis rundvisning (når entreen er betalt, hvor årskort gælder) og uden tilmelding fra kl. 13.00.
Tirsdag-søndag griller vi pølser til frokost.
Lørdag 21. oktober bustur med afgang kl. 13.00. Pris med eftermiddagskaffe 180 kr. (Årsdækker entreen på 50 kr.) Tilmelding senest 18. oktober på tlf. 53 37 71 59. Bustur med Jan Svendsen som guide gennem lejerne, Fasterholt, Søbylund og Kølkær. Rundvisning på museet og kaffe i Forsamlingshuset.
Søndag 22. oktober henholdsvis kl. 10.00 og kl. 13.00 cykeltur med Jan Svendsen på to forskellige NYE ruter på hver 17 km. Prisen dækker entré, guide og kaffe. Én tur koster 80 kr. og to ture 100 kr. Årskort dækker entreen. Ingen tilmelding.
Søndag 22. oktober ordinær sæson slutter. I dagens anledning byder vi på kaffe og saftevand hele dagen, når entreen er betalt. Vi sælger grillpølser. Kl. 15.00 starter Harald gravemaskinen fra Aarsleff A/S.

Søby Brunkulsmuseum

Foto af børn i halloweenkostumer

16-30/10

Byt til nyt halloweenkostume

Find dit nye halloween-kostume – og glæd en anden med dit gamle
Har I halloweentøj og -tilbehør liggende derhjemme, som andre kan have glæde af? Eller mangler du selv et kostume? Så kom forbi Biblioteket i Herning og se udvalget. Vi kan ikke garantere, at der er kostumer i alle størrelser. Men du kan være med til at glæde en anden – og måske være heldig selv at finde det helt rigtige.
Du kan bytte kostumer i Bibliotekets åbningstid.

Biblioteket i Herning

Foto fra Krea-U

Alle dage i efterårsferien

Krea-U

Hos KREA-U i Herning har I mulighed for at få en hyggelig kreativ oplevelse – og lave jeres eget personlige keramik. Der er et hav af forskellige typer af keramik, som du kan vælge at dekorere. Der er alt fra kopper og krus til serveringsfade, figurer,  vaser og skåle. Book en tid og besøg os til en hyggelig dag med maling på keramik.

Åbningstider: lørdage og søndage fra 10.00-17.00, hverdage fra 11.30-18.30. Bord kan bookes på forhånd via klik på billedet.

 

Det sker de enkelte dage i efterårsferien:

Grafik med teksten 14. oktober, bæredygtighedsdag, biblioteket i Herning

Lørdag 14/10 kl. 10.00-14.00

Bæredygtighedsdagen 2023

Kom til bæredygtighedsdag på Biblioteket i Herning og på Tinghuspladsen.
Dagen vil vise eksempler på bæredygtighed i alle afskygninger, både indenfor det sociale, miljømæssige og økonomiske.
Der vil være messestande åbne fra kl. 10 til 14, hvor der er mulighed for at møde organisationer, foreninger, kommunen m.fl. Der vil være mulighed for at deltage ved oplæg, workshops, sang og musik på dagen.
Lørdag den 14/10-23 er en dag for alle aldre.

Biblioteket i Herning

Foto af tasker, armbånd, nøgleringe mv. lavet af læder fra en gammel sofa.

Lørdag 14/10 kl. 10.00-14.00

Slagt en sofa

Kom og vær med til at slagte en sofa. Du kan nu være med til at slagte en lædersofa og omdanne den til etuier, flettede armbånd mm.
Annette Munk Landkildehus aka Faster Badaster vil have eksempler, skabeloner og udstyr klar. Hun vil guide dig igennem processen med at omdanne sofaens skind til små tasker, nøglesnore, etuier mm. De ting vi laver vil hovedsagelig samles med tryklåse og nitter, enkelte modeller skal syes sammen med sting i hånden.
Du behøver ingen forudsætninger for at deltage i den åbne workshop, bare du har lyst til at være med.
Arrangementet er gratis, og der er ingen krav om tilmelding.

Biblioteket i Herning

Grafik med teksten: Build the Change

Lørdag 14/10 kl. 10.00-14.00

Build the change

Kom og vær med til at bygge en bedre verden med LEGO® BUILD THE CHANGE.
Hvad venter du på? Lad os komme i gang med hjælpe vores planet!
LEGO® BUILD THE CHANGE workshoppen skal du vælge et dyr fra en LEGO® case, som står overfor en klimaudfordring, derefter bygger du en kreativ løsning til at beskytte dyret og dens habitat. Afslutningsvis udfylder du beskrivelseskortet og placér du din kreation og beskrivelse på udstillingen. Tak, fordi du deler dine idéer! Din kreativitet er med at gøre verden til at bedre sted.
Arrangementet er gratis, og der er ingen krav om tilmelding.

Biblioteket i Herning

Foto af Sara Bøndergaard

Lørdag 14/10 kl. 10.00-14.00

Workshop med Natur Sara

Kig forbi Tinghushaven, hvor naturvejleder Sara Bøndergaard afholder en kreativ åben workshop med fokus på natur og bæredygtighed.
For Sara er naturen én stor legeplads, der giver plads til aktivitet, kreativitet men også ro. I naturen er der plads til fuld action og fuld fordybelse.
Der er også plads til undersøgelse, eksperimenter og bevægelse, som giver gode læringssituationer. Når vores sanser bringes i spil husker kroppen bedre nyt, når vi opholder os i naturen.
Så kom og vær med, når Natur Sara holder kreativ natur workshop på Bæredygtighedsdagen på Tinghuspladsen foran Biblioteket i Herning.
Tilmelding er ikke nødvendig. Man kigger blot forbi.

Tinghushaven v/ Biblioteket i Herning

Foto af ramme, som man laver papir i.

Lørdag 14/10 kl. 10.00-14.00

Papirworkshop

Kom og vær med til at lave kasserede biblioteksbøger om til nyt papir.
Gitte Lægård vil i den åbne papirworkshop hjælpe dig igennem en bæredygtig proces, hvor vi laver kasserede biblioteksbøger om til nyt papir.
Vi kan ikke komme udenom det længere. Vi må og skal indtænke flere bæredygtige processer i vores arbejde og undervisning. Her er håndgjort og hjemmelavet papir helt perfekt, da vi laver det ud af gamle bøger. Når du er færdig med workshoppen ser du med nye øjne på dit papiraffald.
Arrangementet er gratis, og der er ingen krav om tilmelding.

Biblioteket i Herning

Foto af

Lørdag 14/10 kl. 10.00

Klimamonstret Birk

Kom og vær med når Klimamonstret Birk optræder på Tinghuspladsen. “Birk og jagten på det forsvundne pindsvin”.
Klimamonstret Birks bedste pindsvine-ven Nipper er forsvundet. Birk er nødt til at finde ham. I jagten efter sin stikkende ven falder Birk over et problem, som han er nødt til at løse, og han får derfor brug for hjælp fra sin menneskeven Helene og alle de børn, han kan. Hvor er Nipper? Og vil det lykkes for Birk at finde ham?

Tinghuspladsen v/Biblioteket i Herning

Grafik med tegning af dreng, der tegner og teksten: tegnetips og herlige historier med Martin Sommer

Lørdag 14/10 kl. 10.30

TegneTips og Herlige Historier med Martin Sommer

Velkommen til en hyggeligt efterårsferie-aktivitet for børn fra før-skolen og opad, hvor Martin Sommer live-tegner og fortæller.
Martin tegner historier, der vokser frem med input fra børnene, og læser højt fra sin succesfulde børnebog “Ringo må ikke få firkantede øjne” fra serien om drengen Ringo, der kigger ALT for meget på sin skærm. I hvert fald hvis man spørger Ringos far. Men er far overhovedet bedre selv? Hvad i alverden er meningen?
De fleste børn tegner. Men når de rammer 10 års alderen, bliver de bevidste om, at tegningerne ikke ligner virkeligheden. Og derfor stopper de fleste igen. Det er en skam, for at tegne gør os i stand til at afprøve og lege med følelser og idéer på måder, vores talte sprog ikke gør.

Dagmar Bio, Sdr. Felding

Foto af Motor Mille

Lørdag 14/10 kl. 11.00

Motor Milles Danseshow

Kom og vær med til Motor Milles danseshow på Tinghuspladsen
De fleste børn kender Motor Mille ret godt, og det er slet ikke så underligt. De seneste år har man på DR Ramasjang kunnet møde hende i mange forskellige sammenhænge. Du kender hende måske bedst fra bl.a. Monster Busters, Cirkus Summarum, Motor Mille og Børnebanden og ikke mindst Ramasjang Club, hvor hun elsker at danse.
Arrangementet er gratis, og der er ingen krav om tilmelding.

Tinghuspladsen v/ Biblioteket i Herning

Foto fra forestillingen

Lørdag 14/10 kl. 11.00

Da Lilleræv blev storebror

Ta’ far og mor med en tur i skoven og se, hvad der sker, når Lilleræv bliver storebror.
Han synes at hans lillesøster stjæler mors kærlighed og det er han bestemt ikke tilfreds med. Lilleræv går alene ud i skoven, hvor han møder fru Hjort, der på utraditionel vis hjælper ham med at genvinde kærligheden. Glæd dig til en rigtig sød historie, fortalt så I kommer tæt på rævefamilien og andre dyr i skoven. For børn fra 3-8 år og deres familier.

Team Teatret

Foto af pompondyr

Lørdag 14/10 kl. 11.00-15.00

Halloween Pompon-dyr workshop

Tag familien med på Tekstilmuseet i efterårsferien og lav (u)hyggelige pom pom dyr!
Tekstilmuseets værksted åbner op for en workshop for hele familien. Her kan man lave søde og bløde pompon-dyr eller uhyggelige flagermus med mere. Eller uhyggelige øjne, der er faldet ud og ligger og kigger skummelt. Perfekt til at skræmme med!
Man kan komme, når man vil i løbet af dagen mellem kl. 11-15. Det er gratis at deltage i efterårsferiens workshops efter betalt entré. Børn og unge under 18 år kommer som altid gratis ind.

Tekstilmuseet

Foto af musikerne fra ØKO-bandet

Lørdag 14/10 kl. 12.15

ØKO-Bandet

Kom til koncert med Økobandet på Tinghuspladsen
Kom og oplev Økobandet ved året Bæredygtighedsdag på Tinghuspladsen lige udenfor Biblioteket i Herning.
Her vil bandet spille sange og underholde om bæredygtighed, ligestilling, økologi, FNs Verdensmål, madspild og havforurening. Med sange som “Genbrug er fedt”, Bøf uden øf”, “Langt ude i fremtiden” og “Grønnere end systemet tillader” m.fl. danner bandet ramme for et festfyrværkeri af håb og kærlighed til vores planet.
Arrangementet er gratis, og der er ingen krav om tilmelding.

Tinghuspladsen v/ Biblioteket i Herning

Tegning af Alfons Åberg

Lørdag 14/10 kl. 13.00-16.00

Åbningsfest – Her er Alfons Åberg

Med gratis slik, popcorn og slush-ice til børnene – og gratis kaffe til de voksne- skyder HEART gang i både efterårsferien og udstillingen “Her er Alfons Åberg”
Kl. 13 byder museumsdirektør Holger Reenberg velkommen.
Herefter kan man opleve udstillingen, få lækkerier, gå på opdagelse i de sjove kreative workshops og se Alfons film.
Der er gratis adgang for børn og unge under 18 år, og halv pris på entréen for de voksne.

HEART Museum

Foto af cirkusartist

Lørdag 14/10 kl. 15.00

Cirkus Trapez

Cirkus Trapez Præsenterer: The Sound of Circus 2023. Så er det tid igen. Årstiden er kommet, stemningen og duften er begyndt at brede sig, og Cirkus Trapez kommer snart til byen.
Årets forestilling har fokus på det sjove, det imponerende og de magiske og unikke øjeblikke som tryllebinder hele familien.

Hammerum Hall’n, Hammerum

Foto af cirkusartist

Lørdag 14/10 kl. 15.00

Cirkus Mascot

Cirkus Mascot kommer til byen med årets cirkusforestilling “GLAD I LÅGET” som spilles inde i Haderup Kultur- og Idrætscenter. Det er cirkus i børnehøjde for hele familien! Levende underholdning med dygtige artister, dejlige dyr og den sjoveste klovn!

Nord-Vest Hallen, Tjørring

Foto af perler i forskellige farver

Søndag 15/10 kl. 10.30-14.30

Halloweenperleplader

Søndag er en skøn biblioteksdag! Her er tid til fordybelse og til at være sammen som familie.
Lige netop denne søndag står i uhyggens tegn. Vi laver nemlig gyselige halloween perleplader!
Vi ses til søndag i børnebiblioteket.

Biblioteket i Herning

Foto af to børn, der spiser chips og ser film

Mandag 16/10 kl. 10.30

Film(u)hygge for de 3-5 årige

Kom og hyg sammen med små film og popcorn.
Tag dit barn med på biblioteket til en hyggestund med popcorn og en række små film. Filmene varer ca. 5-10 minutter hver og henvender sig til børn i alderen 3-5 år.
I er velkomne til at medbringe drikkevarer. Der bestilles gratis billet via klik på billedet. Både børn og voksne skal have billetter.

Biblioteket i Herning

Foto af skelet

Mandag 16/10 kl. 10.00-14.00

Puzzlehunt og skatteøens hemmelighed

Kan I løse alle gåderne og vinde spillet?
Har I nogensinde prøvet at være i et Escaperoom? Vi får besøg af Escapegames og 2 af deres mobile Escaperooms – og der er garanteret sjov og spænding for både børn og voksne når hjernecellerne skal i sving med at løse gåder og udfordringer!
I Puzzlehunt er der 10 poster med puzzles – hvem kan finde frem til de rigtige koder og vinde spillet? Spillet varer mindst 1 time, og man skal huske en mobiltelefon. Det er naturligvis muligt at få hjælp undervejs. Spillet henvender sig til børn fra 12 år og deres voksne. Man kan deltage i hold op til 5 personer – og det er muligt at trække billet hver ½ time fra kl. 10.00 frem til kl. 13.00. Vær opmærksom på at små hold godt kan blive sat sammen. Både børn og voksne skal have en billet. Gratis billet bookes via klik på billedet.

Biblioteket i Herning

Foto af to børn, der peger, mens de ser film sammen

Mandag 16/10 kl. 13.30

Film(u)hygge for de 6-9 årige

Kom og hyg sammen med en film og popcorn.
Tag dit barn med på biblioteket til en hyggestund med popkorn og en film. Filmen varer ca. halvanden time og henvender sig til børn i alderen 6-9 år. Det bliver magisk!
I er velkomne til at medbringe drikkevarer. Gratis billetter hentes via klik på billedet. Både børn og voksne skal have billetter.

Biblioteket i Herning

Foto af kvinde, der kigger i en bog, og belyses nedefra, så hun ser uhyggelig ud.

Tirsdag 17/10 kl. 10.00

Uhyggelig højtlæsning

Tør du?
Kom og skrig, få gåsehud og hør en uhyggelig historie i selvskab med andre modige børn, når Kamilla læser op af en af de bedste gyserhistorier, hun kender. Muhahaha!
Hun læser op for dig og dine voksne. Alder: 8+ år. Fri entré. Tilmelding ikke nødvendigt.

Biblioteket i Herning

Foto af kvinde og børn.

Tirsdag 17/10 kl. 10.30

Skrallebang koncert

En hyggelig men også lidt uhyggelig koncert om trolde, hekse, spøgelser, heksebryg med afhuggede fødder og slatne biller. Om trolde som kan trylle dig om til hvad som helst – og så skal I gætte noget uhyggeligt, som bor i en spand.
Tag dit mest uhyggelige udklædningstøj på – en voksen i hånden (hvis de tør) og kom til Uhyggelig koncert!
Koncerten er for de 2-6 årige og deres voksne. Der kræves ikke billet!

Biblioteket i Vildbjerg

Foto fra en arkæologisk udgravning.

Tirsdag 17/10 kl. 12.00-15.00

Åben udgravning i Snejbjerg

Museum Midtjyllands arkæologer inviterer til åben udgravning, hvor der vil være mulighed for at få et lille kig ind i Snejbjergs ældste historie.
Forud for en ny parcelhusudstykning ved Studsgårdvej i Snejbjerg er museets arkæologer gået i gang med denne nye spændende arkæologiske udgravning. Efter forundersøgelsen stod det klart, at der både var fund fra jægerstenalderen, bronzealderen, jernalderen, måske vikingetid og i hvert fald middelalder og renæssance, alt sammen inden for et forholdsvis lille område.
Alle er velkomne mellem kl. 12-15 og arrangementet er gratis.

Studsgårdvej ved Snejbjerg (stedet kan ses på kort ved klik på billedet).

Foto af pige, som er ansigtsmalet sammen med hende, som har malet hende

Tirsdag 17/10 kl. 13.00-15.00

Ansigtsmaling i City

Tirsdag i efterårsferien kan børn få malet deres ansigter, lige som de ønsker sig, når den dygtige ansigtsmaler, Victoria Dalgaard fra Happyfaces gæster Herning City.
Det bliver spændende at se, hvor mange dinoer, sommerfugle, enhjørninger, drager, superhelte mv., der vil tulle rundt i gågaderne i efterårsferien efter et besøg hos Victoria.

Herning City, Dalgaspassagen v/ Deichmann og Jydepotten

Foto af baby og far.

Onsdag 18/10 kl. 9.00-12.00

Fars Legestue

Er du far til et barn i alderen 0 – 5 år, kan du lege og tumle med dit barn sammen med andre fædre i legerummet hver onsdag kl. 9 – 12.
Du bliver mødt af en tovholder, og her er altid kaffe på kanden. Sundhedsplejersken kigger forbi hver anden gang.

Huset No7

Tegning af to detektiver / spioner.

Onsdag 18/10 kl. 10.30-12.00

Bliv spion for en dag

Prøv kræfter med fingeraftryk, morsekoder og usynligt blæk. Vær med til halvanden times spionworkshop, hvor vi prøver kræfter med nogle af spionens vigtige værktøjer. Lær at tage fingeraftryk, løs svære koder og skriv hemmlige beskeder med usynligt blæk.
Workshoppen er for børn fra 8 år og op, og de voksne må gerne være med. Workshoppen er gratis, men kræver tilmelding via klik på billedet. Kun børn skal have billet.

Biblioteket i Herning

Foto af barn, der laver kartoffeltryk

Torsdag 19/10 kl. 10.00-13.00

Kartoffelferie på Frilandsmuseet

Tag familien med og hold efterårsferie som i gamle dage på Frilandsmuseet Herning.
Tidligere kaldte man dette afbræk mellem sommer og jul for kartoffelferien. Men selvom børnene havde fri fra skole, var der ikke meget ferie over den; børnene skulle nemlig hjælpe til med det hårde arbejde på gårdene med at grave kartofler op.
Denne dag kan du få jord under neglene, når kartoffelhøsten skal i hus på Frilandsmuseet Herning. Vi graver kartofler op i museets kål have, og indenfor kan du kan lave dit helt eget og unikke kartoffeltryk på stof. Vi finder kassen med gamle lege frem og snittebænkene vil også være tilgængelige.
Arrangementet er gratis og for hele familien.

Frilandsmuseet i Museumsgade

Foto af kvinde og børn.

Torsdag 19/10 kl. 10.30

Skrallebang koncert

En hyggelig men også lidt uhyggelig koncert om trolde, hekse, spøgelser, heksebryg med afhuggede fødder og slatne biller. Om trolde som kan trylle dig om til hvad som helst – og så skal I gætte noget uhyggeligt, som bor i en spand. Tag dit mest uhyggelige udklædningstøj på – en voksen i hånden (hvis de tør) og kom til Uhyggelig koncert!
Koncerten er for de 2-6 årige og deres voksne. Man skal ikke have billet men bare møde op på Platformen.

Biblioteket i Herning

Foto af væv med garn

Torsdag 19/10 kl. 11.00 OG 14.00

Væveworkshop

Har du lyst til at væve din egen bordskåner? Så kig forbi Tekstilmuseets værksted til væveworkshop, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med vores små væve, og lege med farver og materialer. Lad fantasien få frit spil, og fremstil en fin bordskåner til yndlingsglasset eller koppen. Workshoppen er for hele familien og der vil være to workshops denne dag med tilmelding. Husk tilmelding via museets hjemmeside.
Det er gratis at deltage i efterårsferiens workshops efter betalt entré. Børn og unge under 18 år kommer som altid gratis ind.

Tekstilmuseet

Foto af Madame Mystika

Torsdag 19/10 kl. 12.00-13.30

Madame Mystika spår din fremtid

Kom og bliv spået! Madame Mystika besøger i efterårsferien Biblioteket i Herning, hvor hun med krystalkugle og kort vil spå din fremtid!
I vil sammen gå på en rejse ind i det hinsides og udforske, hvad der lægger af skæbnebestemte planer for dig. For alle aldre.
Fri entré. Tilmelding ikke nødvendigt.

Biblioteket i Herning

Herning Cityforenings nye City-tog.

Torsdag 19/10 kl. 11.00-12.00

Citytoget kører

Kom og prøv vores nye Citytog, som vi er super stolte over at have skaffet til Herning.
Nyd en hyggelig familietur gennem gågaden i det hyggelige tog, eller send børnene på en lille køretur og nyd smilene fra sidelinjen.
Der er plads til en familie på 4 i hver vogn.
Eventen er gratis.

Herning City, station v/ Tinghuspladsen

Pige med VR briller og lysende græskar i baggrunden

Fredag 20/10 kl. 10.30-13.00

Prøv Virtual Reallity

Træd ind i en uhyggelig oplevelse med VR. Har du prøvet VR-briller? Med VR-briller på kan du opleve fjerne galakser og træde helt ind i mystiske fantasiverdener.
Kom forbi biblioteket i Herning fredag formiddag, hvis du har mod på lille gys i den virtuelle verden!
Det er gratis at prøve, og man skal ikke melde sig sig til. Man dukker blot op.

Biblioteket i Herning

Foto af pige, der bliver malet i ansigtet.

Fredag 20/10 kl. 14.00-16.00

Ansigtsmaling i City

Tirsdag i efterårsferien kan børn få malet deres ansigter, lige som de ønsker sig, når den dygtige ansigtsmaler, Victoria Dalgaard fra Happyfaces gæster Herning City.
Det bliver spændende at se, hvor mange dinoer, sommerfugle, enhjørninger, drager, superhelte mv., der vil tulle rundt i gågaderne i efterårsferien efter et besøg hos Victoria.

Herning City, Dalgaspassagen v/ Deichmann og Jydepotten

Herning Cityforenings nye City-tog.

Fredag 20/10 kl. 14.00-15.00

Citytoget kører

Kom og prøv vores nye Citytog, som vi er super stolte over at have skaffet til Herning.
Nyd en hyggelig familietur gennem gågaden i det hyggelige tog, eller send børnene på en lille køretur og nyd smilene fra sidelinjen.
Der er plads til en familie på 4 i hver vogn.
Eventen er gratis.

Herning City, station v/ Tinghuspladsen

Foto af cirkusartist

Fredag 20/10 kl. 17.00

Cirkus Mascot

Cirkus Mascot kommer til byen med årets cirkusforestilling “GLAD I LÅGET” som spilles inde i Haderup Kultur- og Idrætscenter. Det er cirkus i børnehøjde for hele familien! Levende underholdning med dygtige artister, dejlige dyr og den sjoveste klovn!

Multicenter Sunds, Sunds

Foto af perler i forskellige farver

Søndag 22/10 kl. 10.30-14.30

Halloweenperleplader

Søndag er en skøn biblioteksdag! Her er tid til fordybelse og til at være sammen som familie.
Lige netop denne søndag står i uhyggens tegn. Vi laver nemlig gyselige halloween perleplader!
Vi ses til søndag i børnebiblioteket.

Biblioteket i Herning

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet