Theas tips til vinterferie for unge i Herning

Stockfoto
Thea Lindberg

Vinterferien nærmer sig og hvad skal man så give sig til? Jeg kommer med 5 bud på, hvad man kan give sig til i sin vinterferie. Kulturen er nemlig ikke gået på vinterferie, bare fordi skolerne er.

Derfor har jeg lavet forslag til, hvad man som ung i Herning kan give sig til i uge 7.

 

Tekst: Thea Lindberg (billede tv)

Crepe blomster & cafe latte i Huset No7

I Huset No7 er der rig mulighed for at slippe din kreative side løs.

Huset har indkøbt alle materialer som skal bruges og inviterer indenfor på det kreative værksted. Her kan man prøve kræfter med at lave crepe blomster med en kop latte i hånden – eller varm kakao eller te, hvis du er mere til det. Dermed får man en anderledes kreativ oplevelse i et fællesskab med andre fra byen.

Klik på billedet til højre. Så kommer du direkte til mere information hos Huset No7.

Besøg fermaten og oplev musikken

Jeg vil forslå Mekdes koncert d. 17/2 eller at tage til ’Plug-In: Gratis online kursus i musikproduktion’, dette foregår fra d. 14-18/2.

Mekdes er et nyt dansk soultalent. Mekdes er kun 22 år og opvokset i Haderslev. Hun deputerede i 2019 og har sidenhen udgivet sin første ep Fly, som er udelukkende produceret af Mekdes selv, udover et enkelt nummer.

Mekdes leverer et miks af soul, pop og r&b. Den 17/2 spiller hun på Fermaten, dette er en god mulighed for at høre hvad den danske musikscene har at byde på.

Klik på billedet til venstre. Så lander du på Fermatens hjemmeside, hvor du kan læse mere og købe billetterne.

PSSSST: du kan også købe et kulturklippekort her. Kulturklippekortet giver adgang for to personer til koncerten – for et klip.

Onlinekurset er for unge mellem 12 og 17 år, her kan man prøve kræfter med sangskrivning samt musikproduktion. Der er intet krav om erfaring indenfor dette, derfor kan alle være med. Så man kan bruge ferien på at øve sig eller lære noget helt nyt. Kurset er online og helt gratis, så alle kan være med.

Klik på billedet til højre, så lander du lige der, hvor der er mere information og tilmelding.

En tur i teatret

Jeg vil forslå at gå ind og se stykket ’Oh Happy Day’, som præsenteres af Team Teatret og Herning Teater. Det foregår i MCH Herning Kongrescenter.

’Oh Happy Day’ er en varm og humoristisk fortælling om en sang, som skaber en form for forløsning. Stykket er om en grå hverdag, der får kulør.

Det er også en forestilling, der får et lokalt præg af korssangere fra gospelkoret Good Time.

Klik på billedet til venstre for at få mere info og bestille billet på MCHs hjemmeside.

Tag ud at se på kunst!

Herning byder på en masse forskelligt kunst. Heriblandt kan man tage en tur på HEART og kigge på deres mange forskellige kunstværker.

Fra d. 5/2-2022 – 18/09-2022 er der eksempelvis udstillingen VESTSKYST af Henrik Saxgren.

Fotografen Henrik Saxgren hat i en årrække arbejdet med reportagefotografi. I denne udstilling har han taget udgangskunst i kyststrækningen fra Skagen til Vadehavet, dette er skildret med en langsommelighed, som trodser fotografiets øjeblikkelighed.

Klik på billedet til højre for mere information om udstillingen.

Benyt dig af Terminalens mange muligheder

På Terminalen er der noget for en hver smag. På terminalen kan du prøve kræfter af med alt fra skatepark og klatring, e-sport og parkour og fight til pole fitness. Her er altså bred vifte af aktiviteter, som man kan lave og noget for enhver smag. Besøg terminalen og udforsk hvad kulturfabrikken kan tilbyde dig.

Klik på et af billederne og tjek Terminalens hjemmeside ud.

Hermed er mine råd til aktiviteter til unge mennesker i Herning givet videre. Så tag en ven eller veninde under armen, og tag ud og oplev hvad kulturen i Herning har at byde på!

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet