Familiens Sommerferieguide

Sommerferien er tid til familiehygge! Men du behøver ikke tage ud og rejse for at få de gode oplevelser – der er en masse at lave lige her i Herning!

 Læs guiden for at få et overblik over mulighederne.

Hernings kulturliv byder på mange muligheder

Husk at tjekke om du skal have et gyldigt Coronapas eller der er andre ting, du skal være opmærksom på. Det gør du på de forskellige steders hjemmesider. Men fortvivl ikke. Der er direkte link i oversigten.

Street culture mekka

Fra uge 27 til uge 32 har Terminalen åbent hver dag fra 10-18. De har et væld af forskellige aktiviteter.
Der er gratis adgang for alle under 18 fra mandag til fredag.

Skovtur med kunst

Dreng ved kunstværk Vogterne af Lærke Lauta
Deep Forest Artland – Skovsnogen er et fantastisk sted at opleve kunst og natur i sammenspil. Du kan få inspiration til en familietur i Skovsnogen her.

Brydningstiden – vandring i Sinding/Ørre

Hvis du har lyst til at mærke historiens vingesus i den smukke midtjyske natur, kan I nu gå på forskellige ruter i Sinding/Ørre området – og få historien med i ørerne. Se mere her.

Natureventyr for hele familien

illustration
Natureventyr er fortællinger via mobilen for hele familien om netop det sted, I står lige nu. Der er tre natureventyr i Herning Kommune lige nu. I Præstbjerg, Løvbakkerne og ved Svanholm Sø . Og du finder dem lige her. 

Museumsbesøg i Herning og omegn

Frilandsmuseet, Museum Midtjylland
Skal du have familien med en tur på museum, er der mange muligheder. Museum Midtjylland har 5 forskellige museer, du kan tage forbi. Du kan også besøge Abildå Brunkulsleje eller Søby Brunkulsmuseum.

Kunst i Birk

Du kan også tage en tur til Birk og se kunst. Både HEART og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum har åbent 10-16 tirsdag til søndag, hvor entré er gratis for børn under 18.
I området er der også flere muligheder for at se udendørs kunst. Her kan du blandt andet få inspiration til en tur på Elia.

Sjov for vandhundene

Hvis man er til vandsjov i svømmehallen, kan du vælge mellem DGI-huset og Herning Svømmehal.
Man kan også vælge et friluftsbad. For eksempel i Ilskov. Se mere her.
Eller en af de mange badesøer. Se mere her.

Abeleg og familiehygge

I sommerferien skal der da leges, så hvorfor ikke tage en tur i Baboon City? Der er åbent alle dage fra 10-19.

Sommer i HerningCentret

I Herningcenteret kan man nemt få en dag til at gå. Tag ud og se udstillingen eller køb sommerens børnebillet.

Ud i naturen

Du kan naturligvis også nyde det gode sommervejr i naturen. Der er mange muligheder – blandt andet vandreture, kanoture, fisketure, badeture og overnatning i naturen.

Se en film

Biograf
Hvorfor ikke tage en tur i biografen?

For bilentusiaster

Autogalleriet har åbent hver lørdag og søndag mellem 10-16. Kom forbi og se de 120 forskellige veteranbiler, sportsvogne, liebhaverbiler og klassiske biler.

I City eller på biblioteket finder du også gode oplevelser

Der er både byggeworkshop, ansigtsmaling, musik i bevægelse og masser af shoppinghygge i Herning City. Se eventprogrammet her.
Hold øje med bibliotekets hjemmeside – der er masser af tips til, hvordan du med bibliotekets hjælp kan skabe nogle gode sommerferieoplevelser.

Der er også ting du kan lave hjemme fra – helt gratis

Filmstriben har et stort udvalg af film liggende online, som du kan få adgang til med dit bibliotekslogin.
e-reolen er der e-bøger og lydbøger til både børn og voksene. Perfekt til en afslappende regnvejrsdag.
Litteratursiden har også et stort udvalg af bøger, og den er fyldt med gode anbefalinger.

Aktiv ferie – tilbud til børn

Der er også masser af tilbud for børn, som skal afsted uden familien. Det er en god ide løbende at holde øje med Aktiv Feries hjemmeside, da der kan komme mere til.

Er du kreativt anlagt, er der helt sikkert noget for dig – teater, kunst, forfatter og mere.

For sportsfolkene er der et stort udvalg – blandt andet skydning, gymnastik, sejlads, badminton og BMX.

I hobby finder du forskellige aktiviteter som musik, ridning, IT, skak og spejder.

Kunne du tænke dig at lære en kampsport, er der også flere tilbud, der kunne passe dig.

Kulturen syder og bobler i Herning.Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med.

Felter markeret med * er påkrævet